Året, der gik: De 10 mest læste GridTech-artikler i 2022
En af årets mest læste artikler her på GridTech var denne fra februar omhandlede nye priser for tilslutning af VE, som varslede dyre udsigter for producenter. 1.000.000 kroner pr. MW visse steder, hvilket fik flere udviklere til at tilkendegive over for GridTech, at de nye tilslutningspriser vil få store konsekvenser for den danske VE-udbygning, da mange af dem vil søge uden for landets grænser med sine projekter. Flere aktører påpegede ligeledes uafhængigt af hinanden, at de nye takster vil gøre Danmark til et af de dyreste lande i Europa at tilslutte et VE-anlæg i. Genlæs eller læs artiklen her.
En anden læsertalsmæssig højdespringer fra det forgangne år er fra januar, hvor vi kunne fortælle historien om, at Energinet med al sandsynlighed vil koble den kommende energiøs elinfrastruktur på mindst 2 GW sammen med bornholmernes 60 kV-net. »Vi har ikke løsningen lige nu, for den skal vi have udviklet nu sammen med markedet. Men vores egen undersøgelse giver os gode indikationer på, at det nok skal kunne lade sig gøre at koble bornholmerne på energiøen,« lød det fra Energinets øverste ansvarlige for energiø-projekterne, Hanne Storm Edlefsen, tilbage i januar. Genlæs eller læs artiklen her.
Sabotagen mod Nord Stream 1 og 2 den 26. september havde de færreste nok set komme, men det gav anledning til at undersøge, hvordan vi står rustet på havbunden, hvis nogen skulle få lyst til at sabotere anden undersøisk infrastruktur. Og umiddelbart ser det ikke alt for godt ud med sikkerheden. Således kunne vi i september bringer artiklen her, hvor Claus Leth Bak, der som professor ved Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet, berettede om, at det er for let at angribe og ødelægge alle søkabler mellem Danmark og dets nabolande i ét hug. Genlæs eller læs artiklen her.
En teknologi, der også fyldte en del i spalterne i 2022, er Power to X (PtX), mens selv om PtX-teknologierne både er tilstrækkelig kendte og modne til at blive taget i brug – ligesom der er ved at være godt styr på værdikæden fra produktion til distribution – mangler Danmark noget helt centralt for at få kickstartet et PtX-eventyr. Det gælder både nødvendige rammevilkår, produktions- og distributionsanlæg, testfaciliteter til udvikling og dokumentation samt teknologisk rådgivning til at kunne implementere teknologierne, konkluderer analysen 'Power-to-X - et forretningsområde i fremvækst’, som Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, FORCE Technology, Teknologisk Institut og Alexandra Instituttet står bag. Genlæs eller læs artiklen her.
Med krigen i Ukraine fik vi herhjemme og i det øvrige Europa travlt med at gøre os uafhængige af den russiske gas. I foråret kom Ea Eenergianalyse med rapport, der viste, at Europa på bare et år kan gøre sig uafhængig af russisk gas med en koordineret indsats, hvilket trak mange læsere. »Analysen viser overraskende, at det bør være muligt for Europa på bare ét år at gøre sig uafhængig af russisk gas med en koordineret indsats, hvor alle sektorer og alle lande bidrager, og med lav risiko for egentlig rationering,« lød det fra Hans Henrik Lindboe, partner i Ea Energianalyse. Genlæs eller læs artiklen her.
I årets andet kvartal steg nettilslutningen af nye solcelleanlæg med 20 procent i forhold til første kvartal, hvilket betød. at vi pr. 1. juli havde installeret i alt 117.309 solcelleanlæg svarende til godt 2.339 MW. Ifølge Energistyrelsen skyldes stigningen, at i årets andet kvartal blev installeret meget store solcelleanlæg, som udløser voldsomme ryk i tallene. Modsat argumenterede European Energy for, at det er en vedvarende tendens udløst af udsigt til og usikkerhed om producentbetaling. Genlæs eller læs artiklen her.
I årtier har verdens få såkaldte CCS-anlæg til fjernelse af CO2 fra røggasser (Carbon Capture and Storage) været baseret på den giftige og energikrævende amin-teknologi. Men i juni kunne vi her på GridTech fortælle om en ny teknologi, der vil gøre det muligt at indfange CO2 med enzymer, hvilket også trak mange læsere ind. Den nye teknologi står den danske enzymproducent Novozymes, der har teamet op med den store ingeniørvirksomhed Saipem, bag. Og det er ikke bare en skrivebordsøvelse. I Canada driver Saipem i øjeblikket et kommercielt CCS-anlæg, der dagligt trækker 30 ton CO2 ud af røggasserne fra en papirvirksomhed og leverer det videre til drivhuse, der dyrker agurker. Genlæs eller læs artiklen her.
2022 har i den grad også stået i fjernvarmens tegn, eftersom landets gas- og oliefyrede huse med energikrisen har fået en helt, helt anden varmepris at forholde sig til, hvilket fra politisk hold har resulteret i storstillede planer for at få flere af disse gas- og olieramte borgere over på fjernvarmenettet. Men selv om man er fjernvarmekunde er man ikke nødvendigvis home safe. Det gælder blandt andet kunderne hos det naturgasramte Jyderup Varmeværk, der næste år kan se frem til at skulle betale over 52.000 kroner, hvis man er indehaver af et 140 kvadratmeterhus med et gennemsnitligt forbrug på 18,1 MWh/år. Andetsteds er det dog lykken med fjernvarme; det gælder især kunderne hos Assens Fjervarme, der slipper med omkring 7.750 i samme scenarie, fordi værket med succes har kombineret kraftvarmeværket med en række VE-installationer, der i sidste ende bliver en meget gunstig løsning. Genlæs eller læs artiklen her.
En anden PtX-historie, der tog kegler i 2022, var da Niels Bech, direktør for forretningsudvikling ved Kalundborg Raffinaderi, kaldte små, lokale PtX-anlæg for en farlig vej at gå, da PtX-anlæg, der er knyttet til specifikke havvindmølleparker, kun kører i de perioder, hvor der er vind og dermed grøn strøm, hvor man bliver nødt til at tilpasse PtX-anlæggenes produktion til vindmængden ved løbende at skrue dem op og ned. »Men det giver nogle sikkerhedsmæssige udfordringer, som man hidtil ikke har taget højde for,« lød det fra Niels Bech tilbage i september. Genlæs eller læs artiklen her.
En teknologi, der efter 2022 tegner til at få sig lidt af en renæssance, er geotermi, hvor ikke bare Aarhus og København har meldt ud, at de vil etablere storstillede geotermianlæg; også i provinsen skal der formentligt snart bordes dybt i jagten på undergrundens varmekilde. Således kunne vi i november fortælle om Skanderborg-Hørning Fjernvarme, der med hjælp fra Innargi skal undersøge mulighederne for at etablere geotermi. Noget, der er muligt, fordi den borerig, der skal i gang i Aarhus, også kan gennemføre boringerne i Skanderborg, ligesom det kan ske med samme sjak, der har lært undergrunden at godt at kende. Endeligt kan den serviceorganisation, der skal tilknyttes anlæggene, være den samme. Genlæs eller læs artiklen her.
GridTech er tilbage i indbakken på den anden side af nytår, hvor vi skyder året i gang med et særligt fokus på 2023 i energisektoren.
Rigtig god jul og godt nytår.
