Det kulfyrede Nordjyllandsværk er kommet et skridt tættere på at kunne erstattes af geotermiske anlæg, efter udvalg i Aalborg Kommune har godkendt geotermi-projektet.
Det kulfyrede Nordjyllandsværk er kommet et skridt tættere på at kunne erstattes af geotermiske anlæg, efter udvalg i Aalborg Kommune har godkendt geotermi-projektet.

Foto : Aalborg Kommune

Aalborg godkender geotermiprojekt til over 1 mia. kr. 

En grøn omstilling af opvarmningen i det nordjyske er kommet et skridt videre, idet Aalborg Kommunes Miljø- og Energiudvalg har godkendt en plan for 100 MW geotermi, der skal erstatte det kulfyrede Nordjyllandsværk. 

Når kulfyringen på Nordjyllandsværket efter planen indstilles i år 2028, vil en væsentlig del af varmebehovet i det centrale Aalborg med stor sandsynlighed blive dækket af geotermi. 

Sådan ser det ud, efter at Miljø- og Energiudvalget i Aalborg Kommune på et møde i denne uge godkendte et projektforslag, der indeholder etableringen af geotermianlæg med en samlet kapacitet på 100 MW som erstatning for den nuværende kulbaserede opvarmning. 

Det fremgår af et referat fra udvalgsmødet, som indeholder både et detaljeret projektforslag og en gennemgang af de samfundsøkonomiske og klimamæssige beregninger ved etableringen af et geotermisk anlæg. 

Investering på over 1 mia. giver god økonomisk gevinst

Som det fremgår af referatet, blev det på udvalgsmødet blandt andet drøftet, hvordan valget af et geotermisk anlæg vil påvirke økonomi og klima over en 20-årig periode fra 2023-2043 i forhold til alternativet: at erstatte kulfyringen med træflis. 

Her viser beregninger med 2019-tal, at investeringerne i et geotermisk anlæg vil være på omkring 1,3 mia. kr. mod et beløb på 1,2 mia. kr. for etableringen af et flisfyret kraftvarmeværk. Men medregner man blandt andet omkostninger til drift og vedligehold, brændselspriser og afgiftsforvridning, vil der være en samlet samfundsøkonomisk gevinst på 145 mio. kr., hvis valget falder på geotermi. 

Samtidig vil det geotermiske anlæg spare klimaet for 84.182 ton CO2-ækvivalenter sammenlignet med flisfyringen, mens der forventes et selskabsøkonomisk overskud på den 20-årige periode på 144 mio. kr.

En tredjedel af Aalborgs varmebehov

Projektet skal som udgangspunkt bestå af omkring 10 separate geotermiske anlæg, der hver især kan bidrage med en kapacitet på 10 MW og tilsammen sikre en energiproduktion på 550.000 MWh/år. Det er nok til at dække 30 procent af det årlige varmebehov i den centrale del af det aalborgensiske fjernvarmenet, og Aalborg Varme har allerede sagt god for at skulle aftage varmen. 

Anlæggene skal som udgangspunkt opføres ved en såkaldt turnkey-model, hvor leverandøren er ansvarlig for og finansierer hele udviklings- og etableringsfasen, indtil det færdige anlæg overdrages til Nordjyllandsværket. 

Projektet er allerede udbudt, men grundet den valgte turnkey-model er den endelige placering af anlæggene endnu ikke vedtaget. Udbuddet løber ifølge Energy Supply frem til sommeren 2020, og en kontrakt forventes at kunne være på plads inden årets udgang. 

Herefter vil følge en tidsplan, hvor de første anlæg kan stå klar allerede i 2023, mens den samlede kapacitet på 100 MW vil være etableret og i drift i perioden 2024-2028. Altså i passende tid til at tage over for kullet på Nordjyllandsværket. 

Forudsættes af dispensation om kraftvarmekrav

Det næste skridt i planen er dog, at Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune sender en dispensationsansøgning til Energistyrelsen om at fravige kraftvarmekravet. 

Ifølge projektbekendtgørelsen skal produktionsanlæg i det centrale kraftvarmeområde med en kapacitet på over 1 MW nemlig kunne levere elektricitet og dermed opføres som et kraftvarmeanlæg. Med etablering af et geotermisk anlæg er det altså nødvendigt at fravige dette krav. 

Det ser dog ud til godt at kunne lade sig gøre, da Energistyrelsen ifølge mødereferatet ved tidligere lejlighed har udtrykt sig positivt, hvad angår muligheden for en dispensation fra produktionsbindingerne.