7.750 kroner om året: Fleksibelt produktionssystem sikrer billig varme

En håndfuld af landets fjernvarmeforsyninger kører fortsat primært på naturgas. Det gælder blandt andre Jyderup Varmeværk, hvor fjernvarmekunderne fra den 1. januar 2023 kan se frem til at skulle betale 2.907 kroner pr. MWh.

En familie i Jyderup med et hus på 140 kvadratmeter og et gennemsnitligt forbrug på 18,1 MWh/år vil således kunne se frem til en årlig varmeregning på intet mindre end 52.614 kroner.

I den modsatte ende af prisspektret er kunderne hos Assens Fjernvarme, hvor en familie med et tilsvarende hus og forbrug i 2022 (Prisniveauet for 2023 er endnu ikke meldt ud, red.) kunne slippe med bare 7.750 kroner, hvilket er en af landets laveste varmepriser. 

Hemmeligheden bag den billige, fynske pris skyldes frem for alt den fleksibilitet, der i dag er i selskabets produktion.

»En af nøglerne bag vores succes er fleksibilitet. For en årrække tilbage søsatte vi forskellige projekter, hvor vi gjorde en række tiltag for at effektivisere med digitalisering og optimering af nettet for at nedsætte fremløbs- og returtemperaturen i nettet, så vi på den måde skal producere færre MWh,« siger Marc Roar Hintze, administrerende direktør for Assens Fjernvarme, og fortsætter:

»Ligesådan har vi effektiviseret og optimeret på vores biomasse-kraftvarmeværk ved at investere i bedre udstyr til vores røggaskondenseringsanlæg, så vi i dag er oppe på virkningsgrad på omkring 100«.

Datastyret regulering og egen VE-produktion

Grundstenen til den meget lave pris består dog i, at Assens Fjernvarme har investeret i egen elproduktion på solceller og vindmøller med en varmepumpe, som kombineres med kraftvarmeværket, hvilket gør, at de i hele tiden kan levere fjernvarme til stabile og lave priser ved at omstille varmeproduktionen ud fra bevægelser på elmarkedet: 

»Alt det her var inden krigen i Ukraine. Vi så allerede dengang meget fluktuerende priser, og så satte vi os ned og undersøgte, hvordan vi kunne tilpasse os og lave et forretningsmodel ud af det: Vi endte ud med et koncept, hvor vi tog udgangspunkt i vores biomassekraftvarmeværk og tilkøbte en vindmølle og et solcelleanlæg, så vi kan producere elektricitet, og så købte vi en varmepumpe,« siger Marc Roar Hintze og uddyber: 

»Alt det her koblede vi så sammen i et system og fik udviklet noget software, der minut for minut giver os fem prognoser – en vind-, en sol-, en temperatur-, en fjernvarmeforbrugs- og en elprisprognose – og som selv kan styre produktionen i alle anlæggene alt efter, hvad der i sidste ende er billigst for den samlede produktion«.

Algoritmen, der styrer hele showet, kan selv tænde og slukke for solcelleanlægget, det kan køre varmepumpen op og ned i effekt, ligesom det kan køre kraftværket op og ned i effekt: 

»Hvis der pludselig er billig el på markedet, så skal den el forbruges, og så sætter systemet gang i varmepumpen,« forklarer Marc Roar Hintze.

Solceller er en af nøglerne

En af de ting ved sammensætningen, som Marc Roar Hintze er særligt begejstret for, er, at man investerede i solceller og ikke et solvarmeanlæg:

»Hvis man vil få mest muligt ud af solen, er det centralt at tænke energikvaliteten, for der er stor forskel på en kilowatttime fjernvarmevand og en kilowatttime el; her bør man tænke i at producere elektricitet og ikke varme i første omgang,« siger fjernvarmedirektøren, der uddyber at et solvarmeanlæg samtidig producerer varme om sommeren, som man ikke har behov for. 

»Derfor kiggede vi mod solceller i stedet. Og ved at kombinere teknologien med varmepumper, som efterhånden har fået en attraktiv pris og størrelse, kan vi nu levere elektricitet fra solcellerne til varmepumpen«.

Således kan de i Assens i dag tilkøbe elektricitet fra elmarkedet, når prisen er lav, og sætte gang i varmepumpen og opbevare varmen i anlæggets akkumuleringstank, indtil nettet efterspørger denne varme. Samtidig kan anlægget producere egen el og sælge den på markedet, når prisen er høj. Og endeligt bruger anlægget egne solceller, vindmøller og kraftværket til egen produktion, når prisen er jævn. 

En model, der samlet gør, at forbrugerne ved Assens Fjernvarme trods inflationen fortsat kører med meget attraktive priser.

Udvider og reducerer omkostningerne yderligere

Ja, faktisk kan forbrugerne se frem til endnu lavere priser i fremtiden, når selskabet fra 2023-2025 tilknytter yderligere 2.000 kunder i Aarup og en række landsbyer nordøst for Assens til fjernvarmenet.

De nye kunder kan endda se frem til kun at skulle betale en ganske lukrativ tilslutningspris sammenlignet med andre steder i landet. 

»Vi har et eksisterende forsyningsområdet, hvor man betaler en tilslutningspris på 25.000, og så er vi ved at lave en helt nyt projekt, hvor de blot skal give 5.000 kroner i tilslutning, mens der er en tillægsafgift på 29 kroner/BBR-kvadratmeter over 30 år. Den pris er mulig, fordi vi lige pludselig kan lave et stort projekt, hvor vi kan få så mange tilsluttet på en gang,« siger Marc Roar Hintze.

Med udvidelsen af nettet kan både eksisterende og nye kunder således se frem til besparelser, da de nye kunder slipper for en dyr varmekilde som eksempelvis naturgas, mens den yderligere spredning i de samlede omkostninger reducerer de eksisterende kunders varmeregning: 

»Vi regner med, at vi kan reducere prisen for de eksisterende brugere med omkring fem procent ved at koble endnu flere på,« forklarer direktøren. 

Overskuddet i lommerne på forbrugerne

Ifølge Dansk Fjernvarme er det særligt det faktum, at fjernvarmeselskaberne ikke må generere profit, der er en af de væsentlige årsager til, at selskaber som Assens Fjernvarme kan sikre sine forbrugere billig varme. 

Al den el, selskaberne sælger til elmarkedet, skal nemlig tilbage i lommerne på forbrugerne.

»Vi ejer fjernvarmeselskaberne i fællesskab i Danmark, og derfor går salget fra elproduktionen til forbrugerne i form af billigere varme,« siger direktør for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, til DR Nyheder. 

Ifølge udregninger, som Dansk Fjernvarme har viderebragt til DR Nyheder, betyder de højere elpriser, vi aktuelt ser, at der i gennemsnit bliver sendt 3.600 kroner tilbage i til fjernvarmeforbrugere, som bor i et standardhus på 130 kvadratmeter.

I alt har 162 fjernvarmeselskaber ifølge Videncenter Bolius hævet fjernvarmeprisen det seneste år, mens 112 fjernvarmeværker har sænket priserne.