Stop med at nedtage jeres solceller for tidligt, tak. Det skaber et enormt affaldsproblem

I Australien udgør solcelleaffald et stigende problem, fordi erfaringerne viser, at de ofte kasseres langt før deres levetid er forbi, skriver to forskere.
Brødtekst

Fra redaktionen: Vi bringer i dag dette oversatte indlæg fra to australske forskere, fordi det trækker paralleller til en lignende problemstilling i Danmark. Herhjemme viser de nyeste fremskrivninger nemlig, at vi over de næste 30 år skal forholde os til op mod 140.000 tons døde solceller.

Installation af solceller er en nem måde at nedsætte sit CO2-aftryk og skære ned på elregningen på. Men vores seneste forskning viser, at der er mange incitamenter for at fjerne dem før endt levetid, hvilket øger Australiens enorme affaldsproblem. 

Forskere forudsiger, at Australien vil stå med en million ton solcelleaffald i 2047 – den samme vægt som 19 gange Sydneys Harbour Bridge.

Men det tal bliver sandsynligvis højere, for vi fandt ud af, at folk ofte vælger at nedtage solcellepaner efter blot 10 til 12 års brug. Det er meget tidligere end deres forventede levetid på 30 år (og måske længere endnu).

Uheldigvis er genanvendelse kun en lille del af løsningen. Så hvorfor sker det, og hvad kan vi gøre ved det?

Australiens chokerende ’materielle fodtryk’

Australierne har fulgt opfordringerne om at øge mængden af vedvarende energi. Den installerede kapacitet fra solcellepaneler over hele landet er steget voldsomt fra 25,3 megawatt i 2007 til 77.078 megawatt i 2017. På samme måde er markedet for tagsolceller næsten fordoblet mellem 2014 og 2018.

Australien har tilsluttet sig FN’s verdensmål om at bruge færre ressourcer. Og det forpligter os til at bruge produkter (såsom solceller) effektivt og generere mindre affald. Men Australiens status for fremskridt i 2020 viste, at vores materielle aftryk per indbygger stiger. Faktisk er det et af de højeste aftryk i verden – 70 procent over OECD-gennemsnittet. 

For at hjælpe med at nedsætte vores voksende materielle aftryk og holde e-affald fra genbrugsstationerne, skal vi sørge for, at solcellepaneler både er bæredygtige i og efter deres levetid.

Det antages, at den primære grund til, at folk fjerner solceller, er på grund af tekniske fejl – såsom når deres levetid er udløbet, eller de er gået i stykker på grund af ekstremt vejr eller under transporten. Men manglende generering af elektricitet forklarer ikke, hvorfor mange solceller kasseres før tid. 

Derfor interviewede vi solcelleinstallatører, genbrugsorganisationer, støttegrupper og lokale myndigheders affaldsarbejdere hen over Nordterritoriet. Og vores afsluttende kvalitative undersøgelse viste mange sociale og økonomiske incitamenter for at fjerne solcellepaneler.

Ud med det nye, ind med det nyere

Vi fandt ud af, at hele panelsystemet fjernes, hvis blot enkelte paneler beskadiges, da de nye paneler skal have ens elektriske egenskaber som de gamle. 

Hvis panelerne stadig er under garanti, betaler producenten ofte for at udskifte hele sættet, selv når kun enkelte paneler er defekte. Det betyder, at fungerende paneler fjernes sammen med de defekte og for tidligt bliver til affald.

Solcellepaneler er samtidig også blevet en handelsvare. Mange af os dropper gamle telefoner og biler, når nyere teknologi bliver tilgængelig, og solceller modtager samme behandling. Nogle mennesker vil gerne have nyere, mere effektive modeller med en ny garanti, når de har indtjent investeringerne i de gamle solceller gennem lavere elregninger.

Vores forskning tyder også på, at regeringsincitamenter, der sigter efter at udrulle endnu flere solcellepaneler, har fået forbrugere til at udskifte hele deres solcellesystem. Det sker, fordi tidligere rabatter ikke dækkede udskiftningen af kun et eller enkelte paneler.

Endelig viser vores undersøgelse, at levetiden for solcellevekselrettere som regel er mellem 10 til 12 år – en del kortere end panelernes levetid på 30 år. Nogle mennesker bruger dette som en mulighed for at installere et nyt sæt solceller, når de alligevel skal udskifte deres vekselrettere.

Så hvorfor genanvender vi dem ikke?

Der er i øjeblikket ikke meget forskning om, hvad vi kan gøre med panelerne, når de kasseres for andre grunde end tekniske fejl.
Forskere fremsætter ofte genanvendelse som den fortrukne mulighed for kasserede paneler. Men det er et stort spild at sende den voksende mængde af fungerende paneler til genbrugsstationerne, og det øger byrden af panelgenanvendelse, der stadig er i sin begyndende fase.

Det er stater og territoriers ansvar at håndtere affald, og de tilpasser deres affaldsstrategier med den føderale regerings nationale affaldspolitik.
Men der er stadig intet specifikt direktiv på nationalt plan om bortskaffelse af solcellepaneler. Det betyder, at der er et kludetæppe af regler på tværs af stater og territorier for håndteringen af denne slags affald.
Victoria har eksempelvis identificeret solcellepaneler som den hurtigst voksende affaldsstrøm i statens samlede e-affaldsstrøm, og statsregeringen har forbudt dem på genbrugspladser.

Men sådanne foranstaltninger ville ikke virke i Nordterritoriet på grund af manglen på forarbejdningsfaciliteter og afstanden til genbrugscentrene i Sydaustralien, der er mindst 1.500 kilometer væk. Med rigeligt åbent landskab er de mere tilbøjelige til at blive dumpet ulovligt.

Så hvad gør vi?

Australien har brug for klare retningslinjer på nationalt plan om indsamling, transportering, opbevaring og bortskaffelse af solcellepaneler. Manglen på klar politik hæmmer stater, territorier og lokale myndigheder fra at håndtere dette affald effektivt.

Ved at foreslå genanvendelse som den foretrukne metode til at håndtere affaldet, risikerer vi at ekskludere andre vigtige metoder i affaldshåndteringshierarkiet såsom at reducere mængden af affald ved at producere vedholdende solcellepaneler, der har en længere levetid.

Den føderale regering har også udråbt ”produktforvaltning” som en mulig løsning. Det betyder, at dem, der er involveret i produktionen, salget, brugen og bortskaffelsen af produkterne deler ansvaret for at reducere produkternes miljøpåvirkning.

Men denne model vil ikke effektivt servicere regionale og fjerntliggende områder, da indsamlingen og transporteringen af varer fra fjerntliggende områder har meget høje økonomiske og miljømæssige omkostninger.

Det er værd at bemærke, at nogle paneler gennemgår en slags ”andet liv”. Der er en unik efterspørgsel efter brugte paneler fra mennesker, der ikke har råd til nye panelsystemer – dem, der ønsker at leve udenfor systemer, små organisationer med interesse i at reducere elregningerne samt ejere af mobile hjem og campingvogne.

Men da der er foreslået flere store solcellefarme over hele det nordlige Australien, er det vigtigere end nogensinde før at udforske nye strategier for håndteringen af kasserede solcellepaneler gennem klare politikker og kreative løsninger.

Skribenterne anerkender taknemmeligt bidraget fra Robin Gregory fra Regional Development Australia, Nordterritoriet, til denne artikel. Artiklen er oversat fra engelsk til dansk af Emma Brink og oprindelig bragt på The Conversation.