Solcellernes potentiale fortjener større opmærksomhed

Solceller er den billigste form for vedvarende energi, men alligevel udgør den i dag kun ca. fire procent af det samlede elforbrug i Danmark. Vi skal derfor tænke klogt og udnytte ressourcer og plads bedre, end vi gør i dag. Hvis Danmark skal være et grønt foregangsland, skal vi tage brugen af solceller mere seriøst og sikre bedre rammebetingelser.
Brødtekst

En stille revolution er undervejs. Stille, men sikkert, er den grønne omstilling ved at tage form og ændrer hver dag måden, vi bruger og producerer energi. Elbiler erstatter dieselbiler og solceller erstatter kul. 

Grundlæggende er udfordringen lige så klar som løsningen. Vi skal bevæge os fra fossile brændsler til vedvarende energikilder, og vi er godt på vej. De seneste to år dækkede sol og vind halvdelen af vores elforbrug. Det svarer dog stadig kun til cirka otte procent af vores samlede energiforbrug.

Vi skal derfor blive markant bedre til at udnytte de ressourcer, vi har til rådighed. I dag er solenergi den billigste form for vedvarende energi, og derfor er det paradoksalt, at energi fra solceller på nuværende tidspunkt kun dækker fire procent af danskernes elforbrug. Vi har endnu ikke formået at udnytte solenergiens potentiale godt nok, og det skal vi gøre noget ved. 

Masser af uudnyttet potentiale i det danske landskab

Solceller er de senere år blevet markant billigere at investere i, hvilket har resulteret i, at flere landmænd har omlagt deres marker til solcelleparker.

Denne udvikling er positiv, fordi den bringer os tættere på vores klimamål, men vi bør samtidig fjerne de barrierer, som for eksempel besværliggør solceller på tage. På parkeringshuse, sportshaller og industribygninger er det oplagt at anlægge solceller, men administrativt bøvl forhindrer det desværre i dag.

Analyser viser, at mange tagflader er konstrueret således, at de kan bære et solcelleanlæg og dermed kan yde et væsentligt bidrag til produktion af grøn strøm i en fremtid, hvor vi inden længe skal være 100 procent forsynet af vedvarende energi.

Solcellerne kan med fordel placeres på store bygninger, fordi anlæggene kommer op i en størrelse, der sikrer en konkurrencedygtig elproduktion. I mange tilfælde står arealerne på tagene blot tomme uden at blive anvendt til andre formål. Tagfladerne har ydermere den fordel, at solcellerne ikke vil være til gene for omgivelser og naboer i kraft af deres placering. 

Lovgivningen spænder ben for fremtidens brug af solenergi 

Forventningen for dette årti er, at solenergi bliver den hurtigst voksende vedvarende energikilde i Danmark, og at udbygningen vil tidobles frem mod 2030. Således vil solenergi udgøre mere end 20 procent af Danmarks samlede elproduktion til den tid. Vi skal imødekomme disse forventninger for at nå de klimamæssige mål, der er sat. 

Uheldigvis besværliggør tinglysningsloven i dag anlæggelsen af solceller på tage. Tinglysningsloven indebærer, at solcelleanlæg på tagflader i visse tilfælde omfattes af bygningens pant, hvilket betyder, at solceller i udgangspunktet skal ses som en del af bygningen.

Når solceller skal ses som en bestanddel af den faste ejendom, som ikke kan pantsættes særskilt, bliver solcelleanlægget dermed også en del af bygningspantet. Det har den uheldige konsekvens, at det ikke er muligt for en solcelleudvikler at leje et tagareal eller finansiere solcelleanlægget gennem pantsætning, hvor långiver får pant i aktivet. 

Bestemmelserne i lovgivningen betyder for eksempel, at hvis et pensionsselskab etablerer solceller på taget af en virksomhed og sælger den grønne strøm til virksomheden, vil anlægget i tilfælde af virksomhedens konkurs blive grebet af pantet og indgå i boet til virksomhedens kreditorer.

Sådanne forhold begrænser etableringen af solceller på tage i stedet for at muliggøre denne udvikling. Sådanne eksempler på barrierer skal ændres og tilpasses fremtidens mål for vedvarende energi.

Det er på tide, at der lægges en national handlingsplan for, hvilken rolle solenergi skal have i Danmarks grønne omstilling. Det må ikke være ulogiske love, der bremser opfyldelsen af klimamålene og fremtidens anvendelse af solceller som energikilde. 

Fællesskaber kan være vejen frem

Implementeringen af det nye VE-direktiv til sommer åbner nye muligheder for, at borgere, kommuner og virksomheder kan etablere energifællesskaber. Det giver mulighed for lokalt engagement og for at tage del i den måde, vi får vores energi på.

Vi får fremover behov for mange flere solcelleanlæg, før det kan mærkes i den grønne omstilling. Solceller skal tænkes ind i langsigtede strategier på både nationalt plan og i kommunerne, så der laves en plan for, hvordan vi på bedste vis kan høste frugterne af det store, uudnyttede potentiale, solenergi har. 

Energifællesskaberne bør være en del af løsningen på vejen mod den grønne omstilling.  Fællesskaberne er lokale, sammenkoblede og fleksible energisystemer med egen produktion, lagring og konvertering af vedvarende energi med det formål at skabe miljømæssige, økonomiske og sociale fællesskabsfordele.

Ideen bag er simpel: Der skabes en kollektiv ordning, hvor borgere, institutioner og virksomheder får mulighed for at deltage aktivt i den grønne omstilling af energiforsyningen. De deltagende partnere i fællesskabet samarbejder om at anlægge solcellerne, og herigennem udveksles og høstes den energi, som deltagerne selv producerer. Dét er klog tænkning, som vi alle får gavn af.

Dog er netselskabernes rolle ikke endelig defineret. Det vil have afgørende betydning for ordningens succes, hvilken pris disse lokale fællesskaber skal betale for at udveksle energien igennem det lokale elnet. Grundlæggende bør prisen defineres ud fra de besparelser eller omkostninger som transporten påfører nettet. Ligeledes er afstanden mellem deltagerne i VE-fællesskaber heller ikke defineret. I skrivende stund findes der kun få eksempler på energifællesskaber, men vi har brug for mange flere. 

Fælles for alt dette er et stærkt elnet, hvilket burde afspejle sig i den nuværende prioritering på området. Elnettet er og bliver rygraden i den grønne omstilling, men elnettet udgør allerede flere steder en flaskehals, hvilket forsinker den grønne omstilling. Hvis vi fortsat skal kunne sende grøn strøm på tværs af landet, når vinden suser i Vesterhavets havvindmøller og solen skinner fra en skyfri himmel, så kræver det en national handlingsplan for elnettet. 

Vi bør udvise rettidig omhu, modernisere tinglysningsloven og få udarbejdet en national handlingsplan i en fart.