Snart udfordrer solceller vindkraft i Europa

Foto : Nanna Skytte

Snart udfordrer solceller vindkraft i Europa

Spritnye analyser med opdaterede priser for både solceller og havvind viser, at hele 30 procent af fremtidens grønne strøm i Europa vil blive leveret af solcelle-parker – fortrinsvis i Sydeuropa.
For seks måneder siden fik energieksperterne hos Ea Energianalyse sig noget af en overraskelse: Da de opdaterede deres energimodeller med de nyeste priser og ydelser for solcelleteknologi og havvind, viste modelkørsler af det europæiske elsystem frem mod 2030 og 2050 nemlig, at store markanlæg med solceller i Sydeuropa væltede frem i meget stort antal og helt overtog billedet fra vindkraften:
Vil du have fuld adgang til GridTech?

GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund.

Prøv GridTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer

Europa står foran vældig VE-udbygning

Konsulentfirmaet Ea Energianalyse har fremskrevet udbygningen af det europæiske energisystem frem mod 2050 i henhold til EU’s ambitioner om at overholde 2-graders­målet i det såkaldte combo-scenarium.

Selv med loft over arealforbruget forventes en voldsom udbygning med især solceller:
I dag: 118 GW
2030: 525 GW
2050: 1.520 GW

Også havvind vil vokse kraftigt:
I dag: 25 GW
2030: 90 GW
2050: 300 GW

Landvind vil også vokse, men i mindre grad:
I dag: 125 GW
2030: 240 GW
2050: 570 GW

Modelområdet omfatter ikke Spanien, Portugal og visse østeuropæiske lande.

Sådan breder solcellerne sig
Uden arealbegrænsninger vil solceller frem mod 2050 brede sig over Europa og producere, hvad der svarer til 46 pct. af al strøm – på bekostning af offshore-vindkraft, der kun står for 7 pct. Hvis man derimod lægger et loft over solcellearealet på 1,5 pct. af landarealet, skrumper solcellernes andel af elproduktionen til 27 pct., mens havvindens andel vokser markant. Landvind leverer i begge scenarier cirka en tredjedel.
Illustration: Nanna Skytte
Derfor er solceller så billige

Prisen på solcellemoduler er faldet næsten 98 procent fra 1980 til 2018, og årsagen til det voldsomme prisfald – som man ikke forventer vil stoppe her – er først og fremmest opskalering af selve produktionen af solcellepanelerne og de komponenter, de består af.

Produktionen foregår stort set kun i Kina, og det sker på fabrikker, der kan fremstille GW-vis af paneler årligt. Opskaleringen betyder, at alt fra fremstilling og forarbejdning af råmaterialet silicium til det glas, der benyttes til inddækning af panelerne, er blevet målrettet til fremstilling af solcellepaneler og dermed kan gøres langt billigere end tidligere.

Men der er også sket tekniske fremskridt som for eksempel indførsel af bifaciale paneler, hvor både over- og undersiden af panelerne producerer strøm. Det alene kan øge produktionen med mellem 4 og 8 procent på en given solcellepark.

En anden nyudvikling er trackingsystemer, der får panelerne til at dreje sig efter solen. Det øger også produktionen og er især relevante på store solcelleparker uden for Danmark.

De allerfleste solceller i dag er baseret på silicium med de monokrystallinske solceller som den foretrukne type. Effektiviteten af cellerne ligger i dag på cirka 22-23 procent mod 18 procent for ti år siden – forstået som den andel af solenergien, som cellerne kan omsætte. Man regner med en levetid for panelerne på 30-35 år.

Prisen for et solcellemodul lå i 2018 på 2,175 kroner pr. watt peak, og modulet udgør typisk halvdelen af den samlede pris for en solcellepark. Solcelleparker kan i dag (2020) producere strøm til 29 øre pr. kWh (LCOE).
Kilder: Energistyrelsens Teknologikatalog, Jan Vedde og Ea Energianalyse