Skatter og afgifter som middel til grøn omstilling

For at få accelereret vejen mod et grønt energisystem er vi nødt til at tage midler som afgifter og tariffer i brug på en måde, så de understøtter integrerede energisystemer og fleksibilitet i systemerne. Hvis de rette incitamenter tages i brug nu, kan vi spare store mængder af CO2 allerede nu og vi behøver ikke at vente til 2030.
Brødtekst

Vi ser ind i en fremtid med øget elektrificering, hvilket stiller store krav til vores elnet.  Vi har derfor brug for at give incitamenter, både til forbrug og produktion, som i langt højere grad understøtter den fleksibilitet, som vil gøre os i stand til at udvikle og drive et grønt energisystem for færrest mulige penge. 

CITIES-projektet var en succes 

CITIES-projektet (Centre for IT-Intelligent Energy Systems - støttet af Innovationsfonden) - har netop på city-skala-niveauet arbejdet med at få teknikken, som blandt andet omfatter digitalisering og styring, klar til den grønne fremtid. Og der er blevet leveret! Der er udviklet algoritmer og systemer, som er klar til at blive demonstreret i virkeligheden.

I CITIES er der også en task force, som har arbejdet med barriererne for øget sektorintegration og grøn omstilling. Denne task force har blandt andet arbejdet med de regulatoriske rammer i form af afgiftslovgivning og regulering af infrastrukturer. 

Afgifter og tariffer skal understøtte fleksibilitet 

Afgifter har typisk været en balance mellem en fiskal indtægt for staten og betaling for en eksternalitet som f.eks. miljøpåvirkning og forurening. Tariffer er betaling for transport i en infrastruktur, og eltarifferne er jo til diskussion i disse år. Begge dele er midler til at opnå noget; de kan defineres og indrettes på forskellige måder, men der er friheder i forhold til, hvad de skal understøtte. 

Vi har brug for at understøtte et smart, grønt energisystem, som i langt højere grad end tidligere bygger på decentral produktion, og i langt højere grad er integreret på tværs af teknologier. Derfor bør både afgifter og tariffer give incitamenter, både til forbrug, produktion og innovation, som bedre understøtter den fleksibilitet, som vil gøre os i stand til at drive et grønt energisystem for færrest mulige penge. Det gælder både investeringer i infrastruktur, kapacitet, energi og digitalisering. Det gør vi blandt andet ved, at afgifter og tariffer mere følger fysikken.

Afgiften skal følge CO2

For afgifter betyder det, at en stor del af afgiften skal følge eksternaliteterne, og den vigtigste i denne sammenhæng er CO2. Dertil kommer, at afgifter er det rette incitament til spare på energien. En anden vigtig pointe er, at et øget afgiftsprovenu skal tilbageføres til virksomhederne på en måde, der accelerer innovation i og implementering af fleksible og energieffektive lavemissions-teknologier. 

Derved kan vi understøtte den grønne omstilling i Danmark og skabe den næste generation af bæredygtige vindervirksomheder, der kan skalere deres løsninger globalt.

Tariffen skal afhænge af belastningen i nettet 

For indretningen af tariffer er der mange hensyn at tage. Nogle hensyn skal tages ifølge lovgivningen, og andre hensyn er mere af karakteren nice-to. Tariffer bør også følge fysikken. Her er fysikken elnettet. Derfor skal tariffen afhænge af belastningen i nettet. 

Den ultimative rigtige løsning på længere sigt er at lave dynamiske tariffer, som bestemmes af belastningen nu og her. Indtil vi er klar til det, er det vigtigt at fokusere på, at tariffer skal understøtte denne grønne omstilling, og derfor belønner aktører, som er fleksible, og derfor ikke giver anledning til øgede investeringer. 

Fleksibilitet er et vidt begreb, og det er ikke lige meget, om man slukker for forbrug i én time eller i én dag eller én måned. Eksempler på fleksibelt forbrug er både elbiler, som kan styre sin opladning, og især store elkedler og varmepumper i fjernvarmesystemer. Men hvorom alting er, er der stor forskel på varigheden af fleksibiliteten. Dette bør også afspejles i prissætningen i et tarifsystem.