Nu får vindmøllerne konkurrence på markedet for specialregulering

Mængden af specialregulering blev mere end fordoblet i 2020 set i forhold til 2019. Prisen blev ligeledes fordoblet, og betalingen til danske aktører for at levere nedregulering blev dermed firedoblet.
Brødtekst

Specialregulering opstår, når der er for meget strøm i Nordtyskland. Som følge af en flaskehals i transmissionsnettet omkring Hamburg, er den tyske systemoperatør TenneT nødt til at skrue ned for produktionsomfanget nord for flaskehalsen for at få nettet i balance.

Denne situation opstår som hovedregel, når det blæser meget, og danske aktører kan være med til at afhjælpe de tyske problemer ved at slukke anlæg og modtage strøm i Danmark.

Efter en spæd start i 2015 har specialregulering virkelig taget fart de seneste par år, og har nu et omfang svarende til mere end 10 procent af den samlede danske elproduktion. Der er ingen indikationer på, at de tyske flaskehalsproblemer er overstået de næste mange år. Det vil sige -håndtering af overskudsstrøm i Nordtyskland vil fortsat være et forretningsområde for danske aktører.

Udover en fordobling af den samlede mængde specialregulering i 2020 er der et andet forhold, der virkelig stikker i øjnene – nemlig at vindmøllerne markant har øget deres markedsandel.

I de tidlige år bidrog vindmøllerne med cirka 10 procent af den samlede leverance, men i takt med at flere og flere vindmøller er blevet udstyret, så de kan standse produktionen med kort varsel, leverer danske vindmøller nu næsten halvdelen af den samlede mængde specialregulering. Det har givet dem en betragtelig indtægt i 2020, hvor der blev udbetalt sammenlagt godt 0,5 milliarder kroner til danske aktører.

Hvor vindmøllernes andel af den samlede mængde specialregulering er gået stærkt fremad, har elkedlernes bidrag ligget ganske stabilt. Man kan sige, at elkedlerne har været i stand til at følge den generelle udvikling og fastholde en markedsandel på cirka 20 procent over årene.

En nedsættelse af elvarmeafgiften fra 21 øre/kWh til 0,4 øre/kWh med virkning her fra årsskiftet – en direkte konsekvens af Folketingets klimaaftale fra i sommer - vil dog fremadrettet kunne ændre konkurrencevilkårene.

Dels vil eksisterende elkedler i fjernvarmeværker kunne opfange en større mængde overskudsstrøm, og dels vil reduktionen af elafgiften betyde, at det vil blive mere rentabelt at investere i nye elkedler. 

Mere konkurrence undervejs

Specialregulering har ikke været karakteriseret af effektiv konkurrence i 2020. Selvom termiske anlæg sparer brændsel, når de skruer ned for produktionen, og elkedler og vindmøller kan holde skindet på næsen til en pris i nærheden af 0, så er prisen for at levere nedregulering gået fra 9 øre/kWh i 2019 til 18 øre/kWh i 2020.

Omsat til årlig betaling svarer det til, at danske aktører har modtaget 0,5 millarder kroner i 2020 for at levere den ønskede nedregulering.

Set i dette lys har Energinet sat gang i drøftelser om en ny model, der kan tilføre mere konkurrence.

Den foretrukne model er håndtering af overskudsstrøm via intra-day markedet, som blandt andet vil åbne for deltagelse fra vandkraftværker i Norden. Danske aktører vil fortsat kunne deltage, men de skal være indstillede på større konkurrence udefra – alt sammen til gavn for den grønne omstilling.