Foto : Ørsted
Milliardinvesteringer i støbeskeen: Her er Danmarks PtX-planer
GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund.
Sådan kunne et europæisk brint-net se ud i 2040
En vision om 40.000 km brint-rør på kryds og tværs af Europa er et bud på brint i fremtidens grønne Europa. Men gas og brint opfører sig forskelligt.
Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement
Klik herNævnte firmaer
Power-to-X dækker over en række processer, der via elektrolyse og forbrug af strøm omdanner vand til brint. Brinten kan derefter anvendes f.eks. til at producere andre grønne brændstoffer, bl.a. flybrændstof. Kilde: Energistyrelsen
Ingeniøren har kontaktet alle de danske PtX-anlæg eller -projekter, der var kendskab til omkring årsskiftet, og stillet en række spørgsmål til økonomi og teknologi. Siden er to nye projekter kommet til, hvor data er hentet fra dagspressen.
Størrelse på elektrolyseanlæg: Fase 1: 20 MW. 8 ton brint i døgnet i 2022. Fase 2: 300 MW. 120 ton rint i døgnet i 2025. Fase 3: 1 GW i 2030.
Produkt: I første fase brint, hovedsageligt til brug i transportsektoren. Aftale med Shells raffinaderi om et dagligt aftag af brint.
Teknologi: Fase 1: Alkalisk elektrolyse leveret af NEL. Fase 2 og 3 afhænger af aktuel teknologi
ved realisering.
Virkningsgrad: 80,5 pct. uden udnyttelse af overskudsvarme.
Fuldlasttimer: Forventer at køre anlæg 50-70 pct. af tiden.
Skal overskudsvarme udnyttes: Ja.
Investeringer: Cirka 150 mio. kr.
Offentlige tilskud: Anlægget er støttet med 48 mio. kr. fra Energistyrelsen og ca. 25 mio. kr. fra EU.
Størrelse på elektrolyseanlæg: Fase 1: Ca. 10 MW i 2023. Fase 2: 250 MW i 2027. Fase 3: 1,3 GW i 2030.
Produkt: Fase 1: Brint. Fase 2 og 3: brint, e-metanol og e-kerosin.
Skal overskudsvarme udnyttes: Vigtigt element, men ingen konkrete aftaler.
Investeringer: Fase 1: Trecifret millionbeløb. Fase 2 og 3: Investeringer i milliardklassen.
Offentlige tilskud: Rammevilkår skal supplere private investeringer.
Størrelse på elektrolyseanlæg: 2,15 MW – første brint i 2021.
Produkt: Brint.
Teknologi: Alkaline – Green Hydrogen Systems.
Skal overskudsvarme udnyttes: ** Nej (forsøgsanlæg).
**Offentlige tilskud: 34,6 mio. kr. fra EUDP
Størrelse på elektrolyseanlæg: ** 54 MW vindmøller og 26 MW solcelletilslutning. Fra 2022 vil der være 12 MW elektrolyse i drift. Forventes øget til 250 MW.
**Produkt: 10 mio. liter metanol om året.
Teknologi: Alkalisk elektrolyse fra Green Hydrogen Systems.
Virkningsgrad: 70-75 pct. nyttevirkning til elektrolyseanlægget. Overskudvarme udnyttes, hvilket hæver nyttevirkningen.
**Fuldlasttimer: ** Minimum 5.500 timer.
**Skal overskudsvarme udnyttes: ** Udnyttes internt. Forventer aftaler med fjernevarmenetværk.
Størrelse på elektrolyseanlæg: ** 1,2 MW i 2018.
**Produkt: Brint.
Teknologi: PRM-elektrolyse fra Hydrogenics.
Virkningsgrad: 56.5 kWh/kg.
Fuldlasttimer: 6.000-7.000 timer.
Offentlige tilskud: EU’s Horizon 2020 EUDP-program – i alt 80 mio. kr.
Størrelse på elektrolyseanlæg: Fase 1: 300 MW i 2025. Fase 2: 1 GW i 2030.
Produkt: Brint.
Teknologi: Alkaline – Green Hydrogen Systems.
Virkningsgrad: Ca. 75 pct.
Fuldlasttimer: 4.500 fuldlasttimer.
Skal overskudsvarme udnyttes: Nej.
Investeringer: Fase 1: Ca. 150 mio. kr. Fase 2: Op mod 1 mia. kr.
Størrelse på elektrolyse-anlæg: 2021: 0,4 MW.
Produkt: Brint.
Teknologi: Alkalisk elektrolyse fra Green Hydrogen Systems.
Virkningsgrad: Cirka 70 pct.
Fuldlasttimer: Cirka 6.000 timer.
Skal overskudsvarme udnyttes: Nej.
Offentlige tilskud: Selvfinansieret.
Produkt: Brint og sandsynligvis andre flydende produkter
Størrelse på elektrolyse-anlæg: 1 GW.
Produkt: Ammomiak.
Skal overskudsvarme udnyttes: Fjernvarme til Esbjerg.
Investering: 7,5 mia. kr.
