Frivilligt samarbejde bygger fremtidens grønne energisystem

Lige nu står vi midt i den største og mest komplekse transformation af vores energisystem nogensinde. Hvis vi skal lykkes med at lave en så omkostningseffektiv og rettidig grøn omstilling som muligt, så kræver det, at vi rækker ud til hinanden på tværs af sektorer og skaber et frivilligt samarbejde om fremtidens energisystem. Der er nemlig ingen, der har ansvaret for at finde de fælles løsninger.
Brødtekst

Omstilling af vores energisystem til 100 procent vedvarende energi er en af de helt afgørende opgaver, hvis vi skal lykkes med at indfri Paris-aftalens klimamål. Det er noget, som både fjernvarmeselskaber, elselskaber og kommuner arbejder på, og som kræver langtidsplanlægning og store investeringer lokalt.

For det er ikke små ændringer, det drejer sig om, når el, varme, transport og industrien skal over på vedvarende energi. Vi ser ind i en fremtid uden kul, fuelolie, naturgas, benzin og diesel. I stedet skal vi drive energisystemet på vind, sol, vand, biogas, biomasse og geotermi.

Vi bevæger os væk fra de nemme, fossile, lagerstabile energikilder og over på vedvarende og langt mere fluktuerende energikilder. Fremtidens energisystem bliver langt mere sammenhængende og grundlæggende ændret. Det stiller store krav til udvikling, innovation og ikke mindst samarbejde på tværs.

I Aarhus står energiselskaberne blandt andet foran investeringer i energisystemet på 8,4 milliarder kroner frem mod 2030. Det er blandt andet investeringer i nye energiproduktionsanlæg, i elnettet og i fjernvarmesystemet. Det er nødvendigt, fordi Aarhus vækster og kræver mere energi, og fordi nogle anlæg er udtjente. Men også på grund af den grønne omstilling.

Samarbejde skaber fremtidssikre løsninger

I Aarhus har vi siden 2018 samarbejdet om strategisk energiplanlægning på tværs af Aarhus Kommune og de fire store energiselskaber, som ejer energianlæg og infrastruktur i Aarhus: AURA Energi, NRGI, Ørsted og AffaldVarme Aarhus.

Som et resultat af samarbejdet lancerede vi i oktober den første fælles energistrategi nogensinde for Aarhus. Den er godkendt af både byråd og energiselskaberne, og den fastlægger vores lokale strategi frem mod 2030. 

Vi kan se, at det giver stor værdi at sidde sammen, dele data og viden og få indblik i hinandens forskellige styrker, udfordringer og muligheder. Vi kan nemlig noget forskelligt.

Kommunen og vores lokale politikere har fastsat en ambitiøs målsætning om, at Aarhus som bysamfund skal være CO2-neutral allerede i 2030. Det giver en klar retning for energiselskaberne og et godt afsæt for dialog om de lokale løsninger. 

Noget af det, vi konkret arbejder på i Aarhus, er geotermisk fjernvarme. Hvis et geotermisk anlæg realiseres, vil det kræve en del areal til boringsanlæg – også inde i den tætte by. Her er dialog med kommunens planafdeling helt afgørende.

Geotermi kræver også forstærkning af elnettet og meget strøm, hvorfor tæt dialog med elnetselskabet er vigtigt. På den måde kan fjernvarmens behov for el indgå i netselskabets investeringsplanlægning sammen med behov for el til transport og industri og så videre.

Fremtidens energisystem er sammenhængende. Og derfor er det ekstremt vigtigt, at hver sektor ikke træffer sine egne beslutninger uden blik for helheden. I sidste ende handler det om at finde de bedste løsninger samlet set for borgere og virksomheder. 

Louise Langbak Aarhus illustration
Illustration: Louise Langbak
’Energistrategi Aarhus’ fungerer som strategisk ramme for arbejdet med udvikling af energisystemet frem mod 2030. I vores samarbejde går vi i dialog, skaber fælles overblik og koordinerer de mange sektorplaner som allerede findes for elnet, fjernvarmenet, kommuneplan, klimaplan og så videre i Aarhus.

Bøvl skaber det bedste resultat

En anden case, vi arbejder på i Aarhus lige nu, er etablering af ny spids- og reservelast til fjernvarme i den sydlige del af byen.

Den billigste, kendte og oplagte løsning er at investere i en 10 MW oliekedel. Men det er ikke den vej, vi vil – og det rimer slet ikke på grøn omstilling.

Derfor kigger vi på en elbåren løsning. Desværre kræver det så store investeringer i elnetforstærkning lokalt, at der ikke er en holdbar business case. Og hvad gør vi så? Vi sætter os sammen. Vi bruger tid og ressourcer på at lede efter en alternativ løsning, som vi ikke kender i dag. Og vi tror på, at vi lykkes. Også selvom det er noget bøvl undervejs.

I dag har alle sektorer og selskaber et ansvar for at finde den bedste løsning for sig selv. Men ingen har ansvaret for at finde den bedste løsning for samfundet, borgerne og virksomhederne. I Aarhus kan vi se, at styrken ved et frivilligt samarbejde om strategisk energiplanlægning er, at energiselskaberne har besluttet at tage samfundsansvar sammen med kommunen. Og det er faktisk rigtig stærkt.

Vi har lavet en organisering af samarbejdet omkring implementering af Energistrategi Aarhus med styregruppe og en koordinerende projektgruppe, hvor alle parter er repræsenteret og medfinansierer. Fra start havde kommunen både projektledelsen og styregruppeformandsposten.

Vores samarbejde er nu så modent, at vi samtidig med lancering af den færdige energistrategi i oktober også roterede ledelsen af samarbejdet. Så fremover ligger projektledelsen hos AffaldVarme Aarhus og styregruppeformandsposten hos NRGI.

Samskabelse er svært, og det kan til tider være noget bøvl. For vi kender ikke de konkrete løsninger, og vi har ikke en særlig god indsigt i hinandens lov- og forretningsområder.

Vi står også med en lovgivning, som er lavet til en anden tid og et andet energisystem. Som eksempel kan man tage elnet-selskabernes manglende mulighed for at investere ”rettidigt”. Det vil sige, at de ikke må investere på forkant til et kommende fremtidigt forbrug.

Så samarbejdet er ikke altid lige til, men vi øver os i Aarhus. Vi er alle udenfor komfortzonen, men vi tror på, at det her er den model, som kan sende os i den rigtige retning i den grønne omstilling. For netop på grund af, at det er lidt bøvlet, og at vi er nødt til at finde hinanden og hver især gå på kompromis, så tror vi på, at vi skaber det bedste resultat for aarhusianerne.

Så min opfordring er derfor at gribe det momentum, som der er for sektorpartnerskaber lige nu. Tag chancen og bank på hinandens døre. Det er nemlig det, der skal til for at skabe den grønne fremtid på tværs af forsyningsvirksomhederne og kommunen.

Prøv GridTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer

4 gode råd, eller opfordringer, når I skal skabe frivilligt samarbejde på tværs af sektorer:

 

  • Vær nysgerrig på at finde de gode løsninger hele bordet rundt. Det er win-win for alle
  • Investér tid og ressourcer i at samskabe. Det er ikke løst på en formiddag
  • Organisér jeres samarbejde og opstil tydelige milepæle
  • Del jeres lokale erfaringer bredt ud, så vi hjælper hinanden bedst muligt gennem den grønne omstilling