Forsyningsdata i Danmark skal være tilgængelig

Den grønne omstilling oplever grus i maskineriet, når mange forsyningsselskaber på tværs af landet stiller tekniske, bureaukratiske eller økonomiske hindringer i vejen for at give adgang til data, de allerede ligger inde med. Hindringerne bør og skal løses politisk – og gerne hurtigt - hvis Danmark skal nå målet om 70% CO₂-reduktion inden 2030.
Brødtekst

Bygningsejerne skal have let og fri adgang til egne data, men det er langt fra tilfældet i dag. Med adgang til el-, vand- og varmedata kan bygningerne energieffektiviseres ved blandt andet at optimere de tekniske installationer langt bedre. I dag står bygningsejerne som taberne i kampen for at stoppe energispild og bidrage til den grønne omstilling med et lavere CO₂-aftryk, når data fra alle forsyningsselskaber ikke er frit tilgængeligt.

Bygningsejere har ingen adgang til egne data 

I dag er reglerne sådan, at bygningsejeren ejer data fra måleren, men måleren er ejet af forsyningsselskabet. Det betyder i praksis, at data er gemt hos forsyningsselskaberne, og bygningsejeren har overordentligt svært ved at få adgang til egne data fra en måler, de selv har betalt for indkøb og opsætning af. 

Nogle forsyningsselskaber viser vejen ved frit, hurtigt og professionelt at stille data til rådighed uden hindringer. De selskaber beviser, at der reelt ikke er nogen hindringer for at slippe data fri – tak, fordi I gør det mere simpelt for bygningsejerne at spare penge og stoppe energispild.

Energimåler
Illustration: EnergiData

Hos andre forsyningsselskaber oplever vi flere groteske situationer, som er en direkte konsekvens af de rigide regler og uklarheder om ejerskab af data. Det kan nemt tage over 12 måneder at få adgang til data, og nogle af vores kunder har været nødt til at installere en måler bagved en eksisterende måler for at kunne indsamle sine egne data. Det vil sige de præcis samme data, som forsyningsselskabet allerede indsamler. 

Det er bare få eksempler blandt mange, og de understreger, at bygningsejerne i Danmark mange steder har mere end almindelig svært ved at få adgang til deres egne data.

Løsningen kræver politisk handling

Data skal være nemme at tilgå og anvende for bygningsejerne. I dag er scenariet snarere det modsatte, for det er en tidskrævende og langsommelig proces for mange, da der mangler en standard for, hvordan og i hvilket format data skal leveres. 

Vi mener, at løsningen skal findes i at samle data i en Vand- og VarmeHub, som vi kender det fra elområdet og DataHub’en fra Energinet i dag. Opgaven bør løftes af én central aktør, men som det er i dag, er der ikke en aktør med mandat til at løfte opgaven med at etablere en Vand- og VarmeHub. 

Det skal besluttes politisk, hvor sådan en opgave skal ligge. En oplagt aktør, der også vil være i stand til at løfte opgaven, hvis de får mandatet, er Energinet. Det skal hellere være i dag end i morgen, for klimaet venter ikke på, at data bliver sat fri og omsat til energibesparende tiltag i vores bygninger.

 

Læs også et indlæg fra Tekniq om samme emne: Vejen til nye forretningsmuligheder går gennem data – hvis vi kan få fat i dem