Flamanville 3 er en 1650 MW EPR-reaktor der er under opførelse i Frankrig.
Flamanville 3 er en 1650 MW EPR-reaktor der er under opførelse i Frankrig.

Foto : EDF

EU-politikere går efter 'atomkraft-renæssance' med opsigtsvækkende rapport: »Det er rystende«

»Det er så voldsomt med falske antagelser og påstande i rapporten, at det er rystende,« siger dansk energiprofessor om en ny rapport, der konkluderer, at atomkraft er billigere end både vind- og solenergi.
EU’s mål om at opnå klimaneutralitet i 2050 kommer, hvad angår den europæiske energisektor, ikke alene til at ske med vedvarende energi. EU-landene skal i gang med at bygge atomkraftværker, som er billigere end vindmøller og solceller - og dem er der endda ikke plads til i Europa.
Vil du have fuld adgang til GridTech?

GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund.

Husk at være logget ind med den e-mail, hvor du har dit abonnement tilknyttet. Oplever du fortsat udfordringer med din adgang, så skriv til support@ing.dk.

Prøv GridTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer

Fem forskellige scenarier
Illustration 1

Her ses estimater for prisen på strøm fra de tre forskellige energiteknologier for fem forskellige scenarierier i Holland. Her sammenlignes med estimater fra en tidligere undersøgelse, 'Climate Neutral Energy Scenarios', foretaget af de to konsulentvirksomheder Kalavasta og Berenschot, som har brugt en lidt anden model til at fremskrive prisen på strøm i 2050 for de tre energiteknologier.

Illustration: Rapporten 'Road to EU Climate Neutrality by 2050' af Katinka M. Brouwer og Lucas Bergkamp
Illustration 2

Her ses estimater for prisen på strøm fra de tre forskellige energiteknologier for fem forskellige scenarierier i Tjekkiet.

Illustration: Rapporten 'Road to EU Climate Neutrality by 2050' af Katinka M. Brouwer og Lucas Bergkamp

 

 

 

Ny model til at beregne LCOE

For at tage højde for tidsforskelle i produktionen fra forskellige teknologier tager den anvendte model i 'Road to EU Climate Neutrality by 2050’ udgangspunkt i en »synkroniseret levetidsanalyse«, som sætter lighedstegn mellem mængden af elektricitet produceret over et givent antal år, som så sammenlignes med de totale omkostninger for de forskellige teknologier.

Modellen til at estimere den gennemsnitlige omkostning pr. kWh over levetiden (LCOE) indeholder »en forbedring af standardmetoden til at beregne LCOE i forhold til diskontering af produceret strøm,« fremgår det af rapporten.

»De fleste LCOE-beregninger diskonterer den producerede energi for at tage højde for det faktum, at forskellige teknologier har forskellige levetider og forskellige energiproduktionsplaner. For eksempel kan et atomkraftværk først begynde at producere syv år ude i fremtiden på grund af dets lange anlægstid, mens et solcelleanlæg kan begynde med at producere elektricitet meget hurtigere. På den anden side vil et atomkraftværk stadig producere elektricitet om 20 år, hvorimod solcelleanlægget vil være blevet dekommissioneret inden da.«

»Vi hævder, at diskontering af den producerede energi ikke er en ordentlig metode til at løse dette problem - det antager implicit, at den energi, der produceres om 20 år fra nu, er mindre værd end en lignende mængde el produceret næste år udelukkende baseret på den nuværende markedsværdi. Mængden af el produceret om 20 år anses for at være af mindre værdi, fordi effekten af diskonteringsfaktoren over 20 år er større, hvilket får den samme mængde el til at blive diskonteret meget mere, hvilket reducerer dens nuværende værdi,« fremgår det af rapporten.

Oversigt over arealkrav til de tre energiteknologier
Tabel
Illustration: Rapporten 'Road to EU Climate Neutrality by 2050' af Katinka M. Brouwer og Lucas Bergkamp
Hvem har skrevet rapporten?

Rapportens forfatterne står listet som Katinka M. Brouwer og Lucas Bergkamp, der begge arbejder med juridisk rådgivning i EU.

De »er blevet bistået af et tværfagligt team af eksperter med akademisk kvalifikationer og professionel erfaring inden for en række discipliner«, heriblandt energiøkonomi, klima- og ingeniørvidenskab, lovgivning og politikudformning, fremgår det af rapporten.

Derudover er hvert kapitel blevet gennemgået af mindst to fagfælle-bedømmere med relevant akademisk og professionel baggrund, heriblandt klimaøkonom og professor ved Yale University, William Nordhaus, der modtog Nobelprisen i økonomi i 2018, og klimaforskeren Joeri Rogelj, der er en del af FN's klimapanel IPCC.