Der er brug for en ny kategori af grønne certifikater

Der er brug for et opgør med markedet for oprindelsesgarantier i samme stil som det, der reddede EU's kvote-system, skriver energianalytiker Hans Henrik Lindboe, der foreslår at indføre en ny kategori af grønne certifikater.
Brødtekst

Torsdag i denne uge forventes Folketinget at vedtage L-148 om fremme af vedvarende Energi. I lovforslaget faslægges de danske regler for udstedelse af såkaldte Oprindelsesgarantier for vedvarende Energi.

Op til lovforslagets førstebehandling har der været kritik af, at anlæg, der modtager statsstøtte, også kan få indtægter fra salg af oprindelsesgarantier. Bl.a. Frankrig og Tyskland har valgt at sige nej til spørgsmålet. L-148 lægger op til et ja.

VE direktivet indeholder en vision om, at forbrugerne i højere grad skal deltage økonomisk i den grønne omstilling. Ønsket er, at virksomheder, der markedsfører sig med en grøn VE-profil, benytter et troværdigt system for oprindelsesgarantier, der er anerkendt i hele EU. På den baggrund kan der bedre skabes en markedsdrevet efterspørgsel.

Spørgsmålet er så, hvordan oprindelsesgarantier bedst bidrager til et markedstræk? Direktivet åbner mulighed for, at der ikke udstedes oprindelsesgarantier til VE-anlæg, der er etableret med statsskud.

Oprindelsesgarantier domineret af vandkraft

En oprindelsesgaranti er en certificering af 1 MWh VE-elektricitet. Der er ikke en direkte forbindelse mellem oprindelsesgarantien og køberen, men der udstedes en garanti for, at der et sted i EU eller associerede lande, er produceret 1 MWh grøn strøm.

Indlægget fortsætter under illustrationen.

GO'er, certifikater, VE

Figur 1 : Udstedelse af Oprindelsesgarantier for VE elektricitet 2015-2020. Kilde: https://www.aib-net.org/facts/market-
information/statistics/activity-statistics-all-aib-members

Illustration: Hans Henrik Lindboe

Som det ses i figuren, så er vandkraft fra især Norge helt dominerende VE-teknologi, efterfulgt af vind, biomasse og sol. Siden 2015 er udstedelsen af garantier mere end fordoblet til knap 800 TWh/år, tyve gange Danmarks elforbrug.

Priser omkring 0,1 øre/kWh

Det er især virksomheder der køber garantierne som en del af deres CSR-politik, men også organisationer og private deltager i markedet. En del af handelen foregår bilateralt og i stigende grad også i forbindelse med direkte elkøbsaftaler (PPA).

Priserne kan svinge afhængig af forskellige præferencer, lokale forhold og uplanlagte udsving i udbuddet. I engrosmarkedet er priserne i løbet af 2020 faldet til under 0,1 øre/kWh.

Prisdannelse som i CO 2 kvotemarkedet

Markedet for oprindelsesgarantier kan på en række felter sammenlignes med EU’s CO2-kvotemarked. Begge markeder baserer sig på bogholderisystemer, der dokumenterer vigtige elementer i den grønne omstilling i hele EU. 

I kvotemarkedet udtrykker et udslipsbevis en CO2-emission på et ton. I markedet for oprindelsesgarantier er det en garanteret elproduktion på en MWh. Hertil kommer, at begge markeder i princippet baserer sig på ”marginalprissætning”, dvs. at alle sælgere får markedsprisen. Endelig er prisdannelsen i begge markeder et kompliceret samspil mellem politiske mål, offentlige tilskud og afgifter – og præferencer hos virksomheder og borgere.

Det er værd at notere, at dette komplicerede samspil ikke fungerede i CO2-kvotemarkedet i den oprindelige udformning. Udfordringen var, at der blev opbygget et voldsomt overskud af kvoter, prisen gik i bund, og virksomheder og borgere mistede tilliden til systemet.

Man troede ikke på, kvotekøb reelt gjorde en forskel for den grønne omstilling. Betydelige og dybtgående reformer af kvotemarkedet, især løftet om at annullere flere hundrede millioner kvoter, har skabt ny tillid. Kvoteprisen ligger nu over 300 kr/ton CO2

Bliver den grønne forbruger narret?

I markedet for oprindelsesgarantier kan der sættes spørgsmålstegn ved, om køberne er klar over, hvad produktet egentlig er. Er man en grøn forbruger, der bidrager til grøn omstilling? Eftersom prisen er så lav, så er der desværre meget lille sandsynlighed for, at en oprindelsesgaranti trækker investeringer i ny VE.

Med andre ord, hvis den grønne forbruger, i tråd med en af formålsparagrafferne i VE direktivet, forventer at hjælpe den grønne omstilling med et ”markedstræk”, så er det ikke rigtigt: Systemet for oprindelsesgarantier er blot blevet et bogholderisystem, der holder regnskab med eksisterende VE-produktion i en række lande.

Systemet bør repareres

Som nævnt indledningsvist, så er det i forbindelse med behandlingen af L148 fremført, at statsstøttede anlæg ikke bør få udstedt garantier i Danmark. Det er desværre langtfra nok til, at systemet leverer det ønskede markedstræk.

Det reelle incitament ligger i en række nationale støtteordninger – og heldigvis efterhånden også i det fortsatte prisfald på sol og vind.

Et todelt marked kan være løsningen

Hvis EU-certifikaterne skal skabe et troværdigt markedstræk for ny VE, så er det nødvendigt at tydeliggøre over for forbrugerne, at det præcis er den vare, de køber. Det kan fungere ved at indføre en ny kategori af oprindelsesgarantier, og tydeliggøre i markedet, at der er tale om et andet produkt end det nuværende:

  • Oprindelsesgaranti – Basic. Dette certifikat kan fortsat udstedes til al VE produktion, men deklareret som ”basic”.
  • Oprindelsesgaranti – Grøn omstilling. Dette certifikat kan kun udstedes til nye anlæg der ikke modtager statsstøtte. Efter en årrække, vil produktionen fra disse anlæg også skulle overflyttes til Basic-markedet.

Med en tydelig og kommunikeret varedeklaration, kan de virksomheder og borgere, der ønsker det, bidrage til etablering af ny VE-produktion. Certificeret i EU-systemet med høj troværdighed.