Alle snakker om energifleksibilitet, men hvad kræver det af forbrugerne?

Energifleksibilitet kan anskues fra fire forskellige perspektiver. Forskellene kan føre til upræcise eller direkte forkerte antagelser om, hvordan vi i sidste ende får skabt et grønnere energisystem i Danmark, skriver seniorforsker på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet Anders Rhiger Hansen i dette synspunkt.
Brødtekst

Mange peger på større energifleksibilitet som en afgørende brik i en grøn omstilling af energisystemet. Både af forskere, politikere og i energibranchen fremhæves behovet for, at energiforbrugere bliver mere aktive aktører i energisystemet ved at forbruge energi mere fleksibelt, som oftest handler om at flytte energiforbrug væk fra spidsbelastningstidspunkterne eller ganske enkelt reducere energibehov.

Men energifleksibilitet har mange facetter og kan betyde noget forskelligt afhængig af, hvem der efterspørger det. Forskellige forståelser af energifleksibilitet kan således ende med (usynlige) uenigheder om, hvordan vi opnår større fleksibilitet i energibehov, og hvilken betydning det har for almindelige energiforbrugere.

I udgangspunktet kan energifleksibilitet ses på fra fire vinkler.

  1. I elsystemet er energifleksibilitet materialiseret. Det betyder, at fleksibilitet henviser til systemets målbare evne til at reagere hurtigt på store udsving i efterspørgsel og udbud. Det handler altså om, hvor meget fleksibilitet systemet kan klare og er i stand til at levere, for eksempel i forhold til ’tykkelsen’ på ledningerne, der leder strøm fra elnet til forbruger.
     
  2. På elmarkedet er energifleksibilitet kommercialiseret. Det betyder, at fleksibilitet henviser til, hvorvidt et elhandelsprodukt tilskynder til fleksibilitet i energiforbrug. Det sker særligt i form af abonnementer, hvor tarifferne varierer time for time i forhold til engrosprisen på strøm (Real-Time Pricing), eller tarifferne er højere for bestemte spidsbelastningstidspunkter i løbet af dagen (Time-of-Use).
     
  3. I teknologier er energifleksibilitet integreret i design. Det betyder, at fleksibilitet henviser til teknologiens evne til at understøtte fleksibilitet i måden at bruge den på. Det kan for eksempel være i form af timer-funktioner, som gør det muligt at tidsforskyde elbehovet.
     
  4. Til sidst skal energifleksibilitet realiseres i forbrugernes energipraksisser. Det betyder, at fleksibiliet henviser til, hvorvidt forbrugere er i stand til at tidsforskyde eller reducere energibehov på baggrund af signaler fra elnet, elprodukt eller teknologier. Det er ofte denne sidste vinkel, som overses. Det kan der være gode grunde til. For eksempel er husstandes energiforbrug meget kompleks og svært at betegne fleksibelt eller aktivt. Fordi energiforbrug ikke i sig selv er fleksibelt, så kræver det, at hverdagens rutiner og praksisser tolkes som fleksible, for eksempel når mobiltelefonen eller elbilen oplades om natten (fremfor under spidsbelastning af elnettet), så kan det i dens effekt siges at skabe fleksibilitet i energibehov.

Disse fire perspektiver udelukker ikke nødvendigvis hinanden, men lever fint side om side, hvor de har forskellige opgaver: systemoperatørerne efterspørger energifleksibilitet, elhandelsselskaberne markedsfører energifleksibilitet, og forbrugerne leverer energifleksibilitet igennem deres daglige praksisser, baseret på brug af teknologier, som muliggør fleksibelt forbrug.

Det forudsætter i høj grad, at elforbrugere såsom danske husstande har muligheden for og er i stand til, at tilpasse deres elbehov til fluktuationer i grøn elproduktion. Det kræver måske en god mængde overskud i hverdagen, lidt tekniske kompetencer, samt et skarpt overblik over organiseringen af hverdagen og andre familiemedlemmers aktiviteter).

Forskningen peger på, at ’timingen’ af hverdagens elforbrug på den ene side er rigid, blandt andet på grund af indgroede vaner og afhængighed af samfunds rytmer, men på den anden side også efterlader et lille rum til forandring, for der sker hele tiden små ændringer i hverdagspraksisser. Det er blot ikke sikkert, at det skyldes forbrugernes bevidste valg, og at de således er bevidste om det.

Disse praksisser er således dynamiske, men ikke nødvendigvis fleksible. Det vil sige, at de hverdagspraksisser, som baserer sig på el, er mulige at påvirke, men det sker formentligt i et samspil mellem indretningen af infrastruktur, udviklingen i sociale praksisser, historisk samfundsorganisering og markedets incitamenter.

Det behøver ikke være et problem, at energifleksibilitet anskues forskelligt af forskellige aktører i energisystemet. Men når vi skal skabe større energifleksibilitet, så kræver det nogenlunde ens forståelser af, hvordan energiforbrug og energipraksisser ændrer og påvirkes over tid.

Forskelle kan føre til upræcise eller direkte forkerte antagelser om, hvordan vi i sidste ende får skabt et grønnere energisystem i Danmark.