2030 nærmer sig - mange store spørgsmål presser sig på

Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag. Det samme kan siges om planerne for den danske klimahandling, skriver Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Brødtekst

Men hvor opbygningen af et af verdenshistoriens mest magtfulde riger skete over en periode på flere hundrede år, har Danmark derimod kun ni år til at realisere 2030-målet om at reducere vores drivhusgasudledninger med 70% sammenlignet med 1990. 

Det er verdens mest ambitiøse klimamål, som skal vise vejen for resten af verden til en grøn fremtid.

Grundtegningen blev skitseret med vores historiske klimalov, som siden hen er blevet bakket op af en lang række klimaaftaler for energi, industri, transport, snart landbrug og flere vil følge. Grundlæggende er der lagt et meget solidt fundament for klimahandling. Snart skal vi dog til at træffe en række meget afgørende beslutninger, som skal bringe os det afgørende – og sværeste – stykke i mål.

Sektorintegration er afgørende

For nu at blive i analogien med Rom blev grundstenen for Romerrigets storhed lagt med udbredelsen af dets fuldstændig unikke vandforsyning, der sirligt blev opbygget, således at vandet kunne flyde rundt og forsyne den hastigt voksende by, samtidig med at overskydende vand skyllede byen ren og kunne løbe i kloakker.

Det krævede ekstremt stor teknisk snilde, ingeniørkraft af en anden verden og formidabel planlægning at få de mange akvædukter forbundet, så forsyningen var sikker, effektiv og fungerende. 

På flere måder bringer det mindelser om opgaven, Danmark står over for. Vi har en vigtig målsætning for øje ude i den tidsmæssige horisont, som skal forenes med et stort og komplekst energisystem, der skal forsyne, forbinde og knytte landets forskellige sektorer og energiforbrugende brancher endnu tættere til hinanden, end de er i dag. 

Der er den sektorintegration, vi taler så meget om, og som bliver helt afgørende for 2030-målet. 

Folketinget har anvist den første del af vejen mod 2030. Den er asfalteret med en gigantisk grøn elektrificering, som vedrører snart sagt alle sektorer. Dertil skal nye og lovende teknologier opbygges og indpasses i energisystemet. 

Power-to-X (PtX) og CO2-fangst- og lagring (CCS/CCU) er politisk udpeget som nogle af morgendagens løsninger, som skal tage Danmarks klimaindsats mod nye højder. Vi har udpeget virkemidlerne, men nu står vi overfor nogle endnu sværere beslutninger om, hvordan vi får teknologierne til at arbejde bedst muligt for os. 

Nye teknologier skal tænkes klogt

Energibranchen venter spændt på regeringens nationale strategier for PtX og CCS/CCU. 

For PtX gælder det om, at der skal træffes strategisk vigtige beslutninger om, hvor PtX-anlæggene skal placeres fysisk, hvordan man sikrer en tilpas stor produktion af grøn strøm, så der er nok af den til alle, ligesom der skal findes en økonomisk bæredygtig tarifmodel, der kan sikre investeringsvilligheden.

Mange af de samme problemstillinger gør sig gældende for CCS/CCU.

Set med fjernvarmebriller er det afgørende, at der tænkes holistisk, således man sørger for at fremme sektorintegrationen mest muligt med de nye teknologier. Eksempelvis vil der ved PtX-produktion opstå gigantiske mængder overskudsvarme, som bør udnyttes i vores fjernvarmenet. 

Nøjagtigt som romerne forstod at bygge akvædukter, der tillod vandet at løbe opad bakke og ikke spildte over, skal vi sikre os et cirkulært system, hvor vi undgår energispild. Vi har ikke råd til andet, når der skal foretages så store investeringer.  

Dertil kommer også, at fjernvarmesektoren står overfor en omkalfatring med en omfattende elektrificering i form af store varmepumper og elkedler. Med udsigten til at samfundet som helhed skal gennemgå en enorm elektrificering, kan vi som ansvarsbevidst branche ikke tillade os at satse på én energikilde. Vi skal have det rette miks, og her bliver overskudsvarmen vigtig i takt med, at det sidste kul udfases og forbruget af biomasse reduceres. 

Dertil bliver det også vigtigt, at der findes en holdbar model til støtten af geotermi, som med de rette rammebetingelser kan levere 10% af fjernvarmeproduktionen i 2030.

En del-og-hersk-situation

Indtil videre har regeringen og Folketinget kortlagt og udpeget reduktioner for en tredjedel af vejen mod 2030. Det er en rigtig god begyndelse, men den sidste del af vejen bliver noget sværere.

Fra vores hjørne af det samlede puslespil er der for os at se stadig flere reduktioner at hente. Eksempelvis kan fjernvarmen godt realisere endnu flere konverteringer af danskernes naturgas- og oliefyr, end der hidtil er lagt op til i de politiske klimaaftaler.

Desuden er det ekstremt vigtigt, at der sikres en fornuftig balance i udbredelsen af hhv. grøn fjernvarme og individuelle opvarmningsformer som varmepumper, så nye fjernvarmeområder ikke kannibaliseres, og flere danskere dermed efterlades tilbage med en fossil opvarmningsform. Det er også vigtigt, så der fortsat kan eksistere et stærkt og veludbygget fjernvarmesystem, der kan yde opbakning til den hastigt voksende el-sektor med produktion fra vedvarende, men fluktuerende energiformer. 

På samme måde skal der træffes mange afgørende valg for andre sektorer, som tillige vil afgøre, hvor meget øvrige sektorer skal levere. 

Snart skal der forhandles en klimaaftale på plads for landbruget, som tegner sig for næsten en fjerdedel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Jo færre reduktioner man bliver enige om her, desto flere skal der hentes i de øvrige sektorer, og vice versa.

Udestår gør også en meget stor beslutning om indfasningen af en forhøjet CO2-afgift, som bl.a. Klimarådet peger på er det mest effektive værktøj til at nedbringe Danmarks emissioner. 

Det er fortsat et kontroversielt spørgsmål, som deler vandene, alt efter hvilke brancher og sektorer, man spørger i. Heller ikke dette bliver let, men kommer til at blive meget definerende for Danmarks samlede klimahandlingsplan.  

Man kommer derfor ikke uden om, at det på romersk vis unægteligt er en del-og-hersk-situation, som landets beslutningstagere befinder sig i. Vi er som land kommet rigtig godt fra land på vej mod 2030, men mange store beslutninger forestår stadig.