Branchens ønske om tempo er forståeligt. Men i lyser af den aktuelle energikrise er det endnu vigtigere at sikre ægte additionalitet. EU's delegated act er hullet - herunder ikke mindst at der er dispensation for anlæg etableret frem til 2027. I værste fald kommer vi til at opleve et pres på elnettet som holder elpriserne oppe - det er det sidste vi har brug for. PtX udbygningen skal ske efter vi har VE nok - ikke før.

Artiklen mangler at beskrive økonomien, ny atomkraft er langt fra økonomisk, og selvom der er lidt sparet ved at genbruge kølevandskredsløb, nogle af bygningerne m.m., så ændrer det ikke grundlæggende på at atomkraft er langt dyrere end vedvarende energi. Og selvom man kan genbruge noget, vil det stadig være en langsom proces at opføre nye værker. Genbrug af kraftværkspladser løser heller ikke atomkraftens andre problemer med sikkerhed, radioaktivt affald m.m. Så samlet set tror jeg det er et rigtig dårligt bytte for et lokalsamfund at erstatte et kulkraftværk med atomkraft. Det kan godt være luftforureningen reduceres (hvis det lukkede kulkraftværk havde dårlig røgrensning); men det vil stigmatisere området i endnu højere grad.

variabelt forbrug i form af bl.a. produktion af PTX er en del af IDA's Klimaplan. Det lyder ikke til at alle er enige i det praktisk gennemførlige i dette. Ihverfald ikke hvad angår methanisering.

Det er jeg nu ikke så sikker på. Det er både kompliceret og dyrt at bringe havvindkraft i land som elektrisk energi. Det skyldes at systemerne skal dimensioneres til ret store effekter. Det er ikke utænkeligt at det faktisk vil være smartere og billigere at sende energien i land i form af brint. Måske endda brint produceret i selve møllen.

Umiddelbart forekommer den nemmere at transporterer el end brint. Hvorfor placerer et elektrolyseanlæg på en "øde" energiø ude i havet. Det vil være enklere at føre strømmen i land, til centralt placerede anlæg i nærheden af 400 kV nettet og eventuelle kaverner. Man skal under alle omstændigheder have kabler til land, hvis vindmøller og elektrolyseanlæg skal indgå i elnettet.

Mon ikke at det også handler om at staten ønsker mere kontrol over hvor parkerne sættes op - og ikke bare at staten vil tjene penge. Det er i mine øjne en smule konspiratorisk. OG det forklarer også hvorfor man ikke "bare" lægger en pris oveni tilladelsen til åben dør.

I dag oplever mange lokalt tilstande de benævner som "det vilde vesten" når der er tale om åben dør projekter. Det giver megen usikkerhed i kommunerne. Arealerne er i øvrigt langt hen af vejen kystnære, og ligger i de overordnet set mest sårbare områder områder. Endeligt har vi reserveret så store havarealer til VE at vi fint kan opfylde både DK-klimamål og en ambition om at eksportere enddog meget store mængder VE til resten af europa indenfor de udpegede områder (og altså udenfor åbendør).

Det er vist branchen der har fået guldfeber.

Hvis Nettariffen skyldes omkostninger til tab, giver det så bedre mening at lade nettariffen følge timeprisen time for time?

f.eks. skal borgerne have lys og varme. Alternativet er ubetalte regninger, og så er markedsøkonomien sat ud af kraft.

Naturligvis er markeds-aspektet kun relevant i forhold til det store flertal, der godt kan betale deres regninger. Her vil afgiftslettelsen - som enhver anden prisreduktion - "alt andet lige" medføre en reduceret spareindsats, dvs. højere forbrug, hvilket i den foreliggende situation er stærkt uhensigtsmæssigt.

Derimod kan man roligt give noget hjælp til lavindkomstgrupper, der ikke kan- eller har voldsomme problemer med at betale deres regninger. De vil ikke ændre deres i forvejen minimale forbrug blot fordi de får råd til at betale.

Hvis det går så galt, at vi skal have brown-outs, så vil det vise sig om de forskellige aktører har lært noget af de tidligere strømafbrydelser.

Det viste sig, disse gange, at forsyningen ikke er planlagt og udført for at kunne prioritere kritiske brugere: hospitaler, tog og metro.

Det bliver interessant om der er lavet ændringer ....

ad markedøkonomi: den "model" fælder for et frit marked, den gælder ikke i et marked, hvor forbrugerne ikke har et reelt alternativ - f.eks. skal borgerne have lys og varme. Alternativet er ubetalte regninger, og så er markedsøkonomien sat ud af kraft.