vort samfund er nok blevet så kompliceret at politikerne ikke forstår mekanismerne ved deres brslutninger. Så er det nemmere at læne sig op ad populistiske buzz words frem for at lytte til sagkundskaben. Når beslutningen er blevet implementeret, kommer vi til at opleve den ene møgsag efter den anden, hvor affald handles til absurde priser og den billige fjernvarme er historie.

CO2 er et globalt problem! Kunne vores politikere og deres rådgivere ikke nok snart forstå det og agere derefter? Det giver ikke mening (ud over skammelig og skadelig greenwashing) at fjerne forbrændingsanlæg der laver affald til strøm og varme for at DK isoleret set kan se bedre ud så længe der i verden er en overflod af affald der ellers bare doponeres (og skaber udslip af metan/CO2). Vores politikere og deres rådgivere må forstå at det IKKE gør en afgørende forskel for verden om DK når 2030 mål. Det gør tværtimod skade hvis mål nås med midler der er irrationelle fra et globalt perspektiv og/eller som ikke skallerer (dvs kan forventes at kunne bruges af verdens store udledere). De bør lade være med at indoktrinere journalister og befolkning med at 2030 DK reduktionsmål er det eneste sagligørende og i sig selv vil have en væsentlig påvirkningen af jordens klima - det er ikke tilfældet. Vi udgør mindre end 0.1% af jordens befolkning og kan kun reelt bidrage med større vægt via DK udvikling af praktisk kokurrencedygtig grøn teknologi - mere fokus på det tak!

Jeg forstår ikke, hvorfor det er uhensigtsmæssigt at brænde organisk affald, som det ikke er muligt at genanvende - og hvor alternativet er deponering.

Uanset hvor meget affald vi sorterer ud til genanvendelse, vil der være betydelige rester, som kun kan behandles ved energiudnyttelse.

Når man i EU er så vilde med at sortere affald, er det kun i beskeden grad med henblik på materialegenanvendelse, men i meget høj grad et spørgsmål om at begrænse deponering. Det er nemlig ganske få lande, der har tilstrækkelig forbrændingskapacitet - og det er meget dyrt at etablere og drive et sådant anlæg, hvis der ikke er et fjernvarmesystem - og afsætning af varmen.

Affaldsforbrænding er underlagt meget skrappe miljøkrav, som er dyre at efterleve. Det gælder altså om at få sorteret affaldet, så mest muligt kan energiudnyttes på industrielle anlæg som jernværker og cementfabrikker - altså så det stadig kan energiudnyttes, men med meget færre krav end der stilles til forbrænding af det blandede affald.

Med den megen alternative el-energi, er det en særdeles dårlig forretning af satse på affaldsforbrænding, hvor energien kun bruges til el-produktion.

Og markedet for materialegenanvendelse af effekter fra affaldet er vidt omfang mættet.

Den eneste grund til, at man i Danmark vil begrænse forbrændingskapaciteten, er et helt forkert syn på klimasituationen, der jo på ingen måde kan løses nationalt.

Som medlem af IDA synes jeg sådan set, at jeg allerede betaler for ING, men det ved jeg godt, at ING ser anderledes på.

Tak til Peder Stoholm for opbakningen til min forklaring om især CO2-neutraliteten for dansk træ og flis! Jeg har forbedret min forklaring på REO.dk, og vil her opfordre Klimarådet og redaktionen af nærende artikel til at læse den mere systematiske redegørelse. En stor fejl er, at de tre typer biomasse ikke bedømmes særskilt, selv om deres CO2-forhold er meget forskellige: De tre typer er:

1. Fugtig biomasse (gylle, slagteri- og husholdningsaffald). Det anvendes til prodiktion af biogas, der nu dækker ca. 35 % af vores gasforbrug.
2. Dansk træ og flis, der benyttes til produktion af el og varme. Det er ca. 95 % CO2-neutralt. Det bevises i nedenstående link.
3. Importerede træpiller (og affald), der dækker en voksendel af kraftvarmen. Det er mindre CO2-neutralt, dels pga. den længere transport, dels fordi ikke alle lande regulerer skovene, som de danske. Det kræver derfor mere viden at afgøre, om det er 60, 70 - eller måske 80 % CO2-neutralt. Den mere præcise redegørelse ligger på: reo.dk/?p=304

Ja, der er enkeltindivider som dør når livsbetingelserne ændrer sig, men normalt flytter arterne til de zoner, som de har de bedste betingelser for netop de pågældende arter.

Det forudsætter at der er et sted at flytte hen, og at forandringer sker over en tilstrækkelig lang periode hvor dyr og planter har tid tid til at tilpasse sig de nye forhold. Og det er ikke tilfældet nu - forandringerne sker over meget kort tid, og de sker globalt.

Hvis træer fx uddør i danmark fordi temperaturen stiger pga. klimaforandringer, så vil det samme være tilfældet i landene syd for os (og for den sags skyld i store dele af resten af verden), så der uddør de samme træsorter dermed også. Og det er begrænset hvad muligheder der er for at flytte længere nordpå.

Og selv hvis forholdene på fx grønland med tiden skulle blive således at træerne nu kunne gro der, så sker det næppe samtidigt med at de uddør i Europa (der er en hel del is der først skal smelte på grønland).

Hertil kommer naturligvis at selv hvis vi var så heldige at træerne etablerede sig på grønland i samme takt som de uddøde i Europa, og de dyr og planter der var afhængige af dem på en eller anden måde fandt vej til grønland, så ville de grønlandske dyr stå med samme problem - og de kan ikke bare flytte længere nordpå.

Så uanset hvordan du vender det, så står vi ikke med en natur der bare tilpasser sig de nye forhold - vi står med en natur som i vidt omfang uddør. Og det er ikke bare min påstand - det sker rent faktisk i skrivende stund, se fx https://videnskab.dk/naturvidenskab/den-sjette-masseuddoeen-jordens-liv-forsvinder-lidt-efter-lidt/