Der vil være fornuft i at bruge brint til at få mere metan fra biogas via omdannelse af det store CO2 indhold. Biogasanlæg er mest placeret i områder, hvor der samtidig er udbygget vindkraft med dertil hørende elnet og solparker er på vej i stor skala f.eks. her i Vestjylland. Metangassen kan jo lagres og anvendes i allerede eksisterende gasfyrede decentrale kraftvarmeværker indtil brint og brændselsceller tager over som back-up for vind og sol.

Den største barrierer mod at udnytte overskudsvarme fra små virksomheder, der ikke har råd til certificering, samt omgivelsesvarme fra vand og spildevand, er dem, der modarbejder fjernkøling, Det er gennem fjernkølingen, at fjernvarmeselskaberne kan opsamle overskudsvarme og omgivelsesvarme og gennem fjernvarmen, at de leverer varmen til kunderne. Det er paradoksalt, da denne effektivisering er samfundsøkonomisk fordelagtig og vil sænke varmeprisen. Bygningsreglementet er fortsat i strid med EU direkektiverne og Varmeforsyningsloven, da det giver incitament til, at virksomhederne bortkøler varmen frem for at få den udnyttet med fjernkøling, ligesom det belønner virksomheder, som ikke tilslutter sig fjernvarmen. Selv Varmeforsyningsloven giver problemer, da fjernvarmen tilsyneladende kan ikke få kommunegaranti til varmepumper, hvis de udnytter overskudsvarme fra køling og da der er unødvendige administrative krav. Der er disse og flere meningsløse forhindringer fra flere ministerier, som kunne fjernes med et pennestrøg.

Hovedproblemet er nok analyseforudsætningerne. Det vil være oplagt, at Energistyrelsen udarbejder forskellige scenarier for udviklingen, og at disse scenarier danner grundlag for analysesforudsætningerne til Energinet. Desværre er det ikke tilfældet. Energistyrelsen udarbejder udelukkende et “frozen policy" scenarie til klimafremskrivningen, som jo netop giver et relativt konservativt skøn over udviklingsmulighederne. Den seneste reelle scenarie-analyse med forskellige udviklingsscenarier fra Energistyrelsens side er fra 2013! Det er svært at forstå, at styrelsen ikke anvender det omfattende modelapparat og de dygtige medarbejdere de har, til at udfolde et bedre scenarie-rum, som kan danne grundlag for robuste investeringer i infrastrukturen.

Det er problematisk, at brint (igen) er blevet et buzz-word toneangivende politiske kredse. Det ligner nærmest en genopførelse af "brintsamfundet" fra årtusindets begyndelse, der (også) dengang afsporede diskussionen om et bæredygtigt energisystem. Ofte har man indtryk af at brint opfattes som noget nyt og spændende, et mirakelmiddel til energiformål, hvor det vil kunne løse alverdens problemer (f.eks. med CO2-neutral indenrigsflyvning i 2030).

I virkelighedens verden gør to forhold sig gældende:

1. Det industrielle forbrug af brint er enormt.
2. Til energiformål giver elektrolyse kun mening, hvis den anvendes aktivt som balanceelement i elsystemet, så nedregulering af sol & vind undgås.

Ift. (1) kan nævnes, at selv med REPowerEU's stærkt urealistiske 16,2 Mt/år (heraf 6,2 Mt import!) i 2030 vil over 90% gå til industrielle formål (kunstgødning, raffinaderier, senere stål etc.). Meget fornuftig prioritering, men det vil vare meget længe før der bliver følelige mængder tilovers til energiformål/brændsel.

Ift. (2) forudsætter RPEU en katalyse-kapacitet pr. 2030 på 62 GW. Det lyder som sådan ikke specielt realistisk, men hvad værre er: Den forudsatte produktion på 10 Mt/år forudsætter dermed 5000 årlige fuldlasttimer, hvilket ikke vil være muligt hvis (2) skal kunne opfyldes. Dvs. den producerede brint vil være "blågrøn", hvilket kan være acceptabelt til industrielt brug, men aldeles meningsløst til energiformål/brændsel. Her vil det være langt mere effektivt at sørge for at få nedreguleret termisk elproduktion og katalyse når sol og vind ikke rækker.

Måske er det mig, der er dum - men jeg opfatter altså nedenstående som udtryk for fuldstændigt vanvid:

PtX-producenter kan opfatte el fra elnettet som grøn, hvis producenten befinder sig i et prisområde, hvor strømmen var vedvarende 90 pct af timerne i det foregående år, og PtX-produktionen holder sig inden for dette antal timer

El er et "her og nu" -produkt, hvor "foregående år" er en fuldstændigt ligegyldig størrelse. Til gengæld er el-systemer øjeblikkeligt sammenhængende, hvorfor forsyning fra en bestemt møllepark via PPA er miljø- og samfundsmæssigt meningsløst. Ved underskud af "grøn el" i samme system vil det jo blot betyde at andet forbrug bliver mere "sort".

Det forekommer indlysende, at brintproduktionen kun giver mening, hvis elektrolyse-anlæggene primært anvendes til opretholdelse af system-balancen, så nedregulering af sol & vind undgås. I modsætning hertil vil bogholderi-logikken i REPowerEU fortsat overlade denne rolle til de gode, gamle (fossile) kraftværker.

Det er en absolut nødvendig ombygning. Bl.a. fordi man kan forvente krav om at etablere CCS, som stort set halverer den del af værkets elproduktion, som kan sendes ud til forbrugerne. For at begrænse den nedsatte produktion, er det vigtigt at øge både el- og varmeproduktionen.

Den varmepumpe, som skal stilles op, vil jo også sluge en del el, så spørgsmålet er, om den påtænkte ombygning er tilstrækkelig til at dække de kommende behov.

Jeg er godt ikke ingeniør - kun cand. scient. i matematik og fysik. Og kan sige, at min kilde har fået forelagt hele artiklen plus rubrik og har sagt god for den. Og jeg synes ikke, at der er noget i det afsnit, der ikke står klart. I er velkomne til at ringe til mig og tale videre om det, men jeg står 100 procent inde for ordlyden.

I artiklen står der: Europa vil i løbet af ganske få måneder kunne gøre sig helt uafhængig af russisk gas. Det viser en ny rapport fra Ea Energianalyse, som Anders Kofoed og Hans Henrik Lindboe har stået i spidsen for. Det er meget hurtigere, end det hidtidige bud fra Ea Energianalyse, der for blot få uger siden argumenterede for, at det ville tage flere år. En lignende udmelding kom fra Det Internationale Energiagentur (IEA), der hidtil har vurderet, at en tredjedel af den russiske naturgas i EU kan være udfaset om et år og først i 2030 vil være helt væk. Så nej, der er ingen modstrid.

Har de mon husket at regne Ukraines import med. Ca. 1/3 af Ukraines gasforbrug kommer fra Rusland (som de køber af gashandlere i EU)