Store gevinster for klima og pengepung ved at åbne markedet for renovering af faldstammer
Faldstammerne i mere end en million boliger nærmer sig deres udløbsdato. Typisk bliver udtjente faldstammer automatisk skiftet ud. Men der er store gevinster at hente for både pengepung, miljø og klima, hvis de i stedet bliver renoveret og genanvendt. Samtidig undgår beboerne et større byggerod i badeværelser og køkkener. Kloakmestrene er den faggruppe, der har den største ekspertise, når det drejer sig om indvendig ledningsrenovering.