Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Vi stopper vores bygninger til med IoT-sensorer. Men glemmer vi driftsfolkene, nytter det ikke

Vi stopper vores bygninger til med IoT-sensorer. Men glemmer vi driftsfolkene, nytter det ikke
Illustration: EnergiData. Se større version
Der er mere data om bygningers drift og forbrug til rådighed end nogensinde tidligere. Men det er stadig så svært at tolke og bruge for det travle driftspersonale, at potentialet for effektiviseringer og energibesparelser ikke bliver indfriet. Nu tester vi, hvordan vi kan løse kommunikationsudfordringen, skriver Rasmus Pedersen fra Vitani Energy Management
Synspunkt 2. november kl. 05:34
errorÆldre end 30 dage

Du kan måle på næsten alt

Vi har talt om smart buildings i rigtig mange år – og det er der som sådan ikke noget nyt i. Nu bruges begrebet også på bygninger, der i bund og grund ikke er ret smarte i sig selv, men derimod får masser af nye smarte IoT-sensorer, som alle i branchen taler om. De kan måle på snart sagt hvad som helst: Ligger der vand på gulvet på toiletterne? Hvor lange bade tager oldboys fodboldholdet? Hvornår er der kø til maden i kantinen?

Man kan udstyre disse bygninger med tusindvis af disse sensorer, men som med så meget andet indenfor klassiske datadicipliner, sker der ofte det, at de mange data ikke kan eller bliver anvendt på den optimale måde. På mange måder er disse data nemlig helt anderledes end de data, vi for 5-10 år siden havde om bygningerne. De var gemt i lukkede og propritære IT-systemer, der hverken kunne kommunikere på tværs indenfor bygningen eller ud af bygningen. Der var heller ikke mange, der kiggede på ret mange af dem. Medmindre man da fik fejlmeddelser – enten fra en allerede opsat alarm, som blev defineret, da man købte systemet, eller ved klager fra brugere om, at deres nøglebrik ikke virkede, eller der er koldt, når de mødte ind mandag morgen. Idag vrimler disse data frem, og de er nemmere og billigere end nogensinde at få fat i. Men hvad hjælper det egentlig at samle alle disse data op, hvis ikke de kan bruges til noget relevant, fordi dem, der skal forstå dem, ikke øjeblikkeligt kan gennemskue, hvad de fortæller?

Glemmer vi nøglepersonerne?
Nogle af nøglepersonerne i hele den datadrevne omstilling, der er igang i bygningsdriften, er nemlig de lokale driftsansvarlige, som kender bygningerne på godt og ondt. Det er den lokale serviceleder, varmemester, pedel, eller hvad man nu har af titel. Altså den, der har fået ansvaret for at holde øje med CTS systemet, justere varmeanlægget i forhold til sommer og vinterdrift – eller omkode adgangskontrolsystemet og ventilationsanlægget, når der skal være forældremøde på skolen eller julefrokost i firmaet. Brugere af bygninger stiller forskellige krav til komfort i form af indeklima, bad- og toiletforhold og ikke mindst arealanvendelse. Tænk på hvilke driftsomkostninger, der er forbundet med en badmintontræning på een bane en torsdag aften. Her skal hele hallen være oplyst (og lyset skal være tilpasset til, om det er elite-træning eller oldboys),
der bliver måske taget nogle lange og hyggelige bade bagefter, og måske er der ligefrem sauna til 3. halvleg. Derfor har de lokale driftsansvarlige en lang række opgaver på bordet hver morgen, når de møder ind – en kombination af meget vigtige opgaver og virkelig vigtige opgaver. De har for lidt tid til at dykke ned i store regneark og lave analyser af, om varmepumpen nu kører så effektivt, som den skal, eller om weekendens energiforbrug er større end den tilsvarende weekend sidste år med samme omsætning i butikken. De skal nu også til at forholde sig til, at elprisen måske er fem gange så høj om morgenen og om eftermiddagen, end den er midt på dagen. Ergo – det bliver ikke nemmere at drifte de store bygninger rundt omkring i Danmark.

Når man skal kommunikere med travle mennesker om noget, der kan være kompliceret og nødvendigt, er det derfor yderst vigtigt at kunne kommunikere i klart sprog og på en let-forståelig måde. Ikke fordi modtageren ikke nødvendigvis ikke ved, hvad de skal gøre, men fordi  budskabet skal trænge igennem og opfattes hurtigt, effektivt og konkret. Sker dette, kan disse nøglepersoner være med til at reducere bygningens CO2 udledning med 10-30% - og der kan endda også være penge at spare på energibudgettet. Det er noget af det, Elforsk-projektet ”DIANA – Data i Anvendelse” har besluttet sig for at undersøge og udforske.

Hvad kan man gøre?
Projektet undersøger, hvordan brugerrettet kommunikation om tekniske aspekter i bygningen skaber konkrete besparelser. Undersøgelser og erfaringer viser, at man ofte ikke involverer sin (decentrale) driftsorganisation, når man implementerer de mange forskellige nye tilgange til bygningsindsigt – nærmere betegnet de mange IoT-løsninger, jeg nævnte i starten.

Unikt for DIANA projektet er den antropologiske tilgang til kommunikationen mod de forskellige driftslag i case-bygningerne. Energiantropologer fra Teknologisk Institut har gennemført interviews med relevante målgrupper i fem forskellige typer bygninger i tre forskellige organisationer. På basis af disse interviews og erfaringer, skabes målrettet og databaseret kommunikation til de nøgleaktører, der kan være med til at skabe forandringen kontinuerligt. Det er eksempelvis driftspersonalet, der skal have meget konkrete data, mens det organisatoriske tværgående energiteam skal have mere generelle data, der sammenligner forskellige bygninger med hinanden og historisk.

Slut med »synsninger«
Data om bygningerne bliver også delt mellem forskellige organisationer – og dermed kan den ene kommune sammenligne sit forbrug med en anden – og man kan altså se, om man nu også er så effektiv til at få slukket for alt i vinterferien, som man går og tror. Det er man sikkert, hvis man selv skal vurdere det, men vi skal arbejde med facts og ikke »synsninger,« hvis vi skal få bygningerne til at være markant mere energieffektive i den grønne omstilling.

Da der bruges simple IoT sensorer, der er hurtige og billige at sætte op, kan sådanne løsninger med brugerrettet kommunikation hurtigere og nemmere installeres i mange bygninger. Og forestiller vi os eksempelvis, at alle 1.600 danske folkeskoler med simple teknologier og målrettede budskaber reducerer deres energiforbrug med bare ti procent - ja – så får det altså en betydelig samfundsøkonomisk effekt.

Kan skære op mod 50 procent af energiforbrug væk
Men kan systemerne så ikke digitalisere nogle af disse processer? Jo – en del af disse processer kan digitaliseres og automatiseres. Erfaringer fra andre Elforsk-projekter viser, at besparelsespotentialet ligger på mindst 15 procent ved en strukturereret og koordineret manuel drift og  regulering af bygningsstyringen. Ved at gøre dette automatisk ved at knytte digitale modeller, vejrudsigter og maskinlæring på, hæves ikke blot den potentielle effekt, men ressourceforbruget reduceres også i driftsafdelingen, og frigør dermed værdifuld tid til andre driftsopgaver. Disse softwarerobotter kan derfor ikke blot reducere bygningernes CO2-udledning med måske 30-50 procent, men også frigøre tiden til de mere brugerrettede opgaver som vores gode og dygtige lokale serviceansvarlige jo i bund og grund sikkert hellere vil bruge deres tid på. Og når vi så hæver besparelsespotentialet på eksempelvis de føromtalte 1.600 folkeskoler til 25 procent - og driftspersonalet får mere tid til deres kerneopgaver – ja – så er der vel ikke så meget at betænke sig på?

Fakta: DIANA projektet

Elforsk DIANA projektet er medfinansieret af Elforsk og de involverede parter: 
- Boligselskabet Sjælland
- Høje-Taastrup Kommune
- Lolland Kommune
- Gate21
- NorthQ Aps
- Vitani Energy Systems A/S
- Teknologisk Institut
- NCC Danmark A/S 
Det totale budget er 2,56 mio. kr, hvoraf virksomhederne finansierer 1,1 mio. kr. 

I projektet undersøges, om målrettede koncepter for formidling af data baseret på videnskabelig adfærdskortlægning af nøgleaktører; ejendomsadministratorer, driftspersonale og brugere, kan bidrage til mere energirigtig adfærd. Målet er at reducere energiforbruget med 15-30% og forbedre komforten.

Løsningerne testes i fire kommunale og to almene bygninger i fyringssæsonen 20/21. I testfasen undersøges om nye kommunikationsformer resulterer i den ønskede adfærd, energibesparelser og bedre komfort.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
Forsiden