Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Smarte bygninger tænker på klimaet

Skal vi have det fulde udbytte af den grønne omstilling, er vi nødt til at øge fokus på intelligente installationer ved både nybyggerier og renoveringer, skriver chefkonsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne i dette synspunkt
Synspunkt 23. februar kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

Byggeriet skal være grønnere, hvis vi vil nå regeringens målsætning om en reduktion af CO2-udledningen på 70 procent. Vi skal flytte energiforbruget fra sorte brændsler til grønne, og bygningerne og deres installationer skal energieffektiviseres. Så langt er de fleste enige.

Alligevel forsømmes det sidste element – nemlig de intelligente installationer, som optimerer og justerer forbruget i den enkelte bygning, så grøn drift, godt indeklima og høj komfort for brugerne går hånd i hånd.

Det er der forskellige årsager til: Bygningsejerne er ikke opmærksomme på mulighederne, området opfattes som kompliceret, og ikke mindst har alt for mange bygningsejere og bygherrer blikket rettet mod her og nu-prisen, når der bygges nyt eller renoveres.

Investeringen kan betale sig

Men hvis de samme bygningsejere/bygherrer tænkte langsigtet og fokuserede på den samlede pris – inklusive driftsomkostningerne i hele bygningens levetid – ville de samlede omkostninger blive væsentlig lavere.

Et godt eksempel er opvarmningen, som i dag udgør hovedparten af bygningernes energiforbrug – og 30 procent af det samlede danske energiforbrug. Men selv de mest effektive varmeløsninger indfrier kun en del af potentialet.

Ved at styre eksempelvis varmeanlæg, ventilation og belysning intelligent, så driften af bygningen løbende tilpasser sig brugenes behov og anvendelse, kan vi reducere energiforbrug og driftsomkostninger betydeligt.

Samtidig giver data om drift af bygningen mulighed for at etablere datadrevet energiledelse, som sikrer en kontinuerlig, målrettet og omkostningseffektiv energioptimering i bygningerne. Og ved at lade installationerne reagere på data om vejret, energipriser og energiens aktuelle CO2-indhold kan intelligente installationer sikre, at bygningerne bliver aktive dele af energisystemet frem for blot at forbruge energi.

Intelligente bygningsinstallationer giver ganske enkelt større fleksibilitet i energiforbruget og kan reducere forbrug i spidsbelastningen af energinettene – uden at gå på kompromis med komfort og produktivitet. På den måde mindskes behovet for udbygning af elproduktion, højspændingsmaster og forstærkninger af elnettet.

Forslag om større udbredelse af intelligente installationer indgår da også som en central del af de anbefalinger til nedbringelse af den danske CO2-udledning, som i 2020 blev præsenteret af Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren. Her pegede Klimapartnerskabet bl.a. på, at 10 procent af det danske CO2-reduktionsbehov kan hentes alene ved at fokusere på mere intelligent bygningsdrift, energieffektivisering og udfasning af den fossile bygningsopvarmning. Og så er der ikke engang regnet på de positive effekter for energisystemet, der bl.a. omfatter en bedre udnyttelse af den fluktuerende energi fra sol og vind.

Hvis vi underprioriterer intelligente installationer og fleksibelt energiforbrug, bliver den grønne omstilling dyrere end nødvendigt. Ea energianalyse har i en analyse opgjort, at investeringer i energieffektiviseringer over en tiårig periode giver en samfundsøkonomisk besparelse på omkring 14 mia. kroner, hvis alternativet er øget udbygning med vedvarende energi.

Ovenikøbet er der tale om kendte teknologier, som allerede ER på markedet. Der er med andre ord tale om at forfølge implementeringssporet og ikke blot håbe på, at udviklingssporet med udvikling af nye brændsler i form af fx PowertoX samt CO2-fangst bringer os i mål. Det gælder bare om at tænke de intelligente løsninger ind, når vi renoverer eller bygger nyt.

Et øget fokus

Det ser dog ud til, at der nu er ved at komme lidt mere fokus på brugen af forbrugsdata og intelligent styring af vores bygninger. 

Klimarådet har i deres Grøn omstilling i en genopretningstid fra maj peget på, at der kunne oprettes en støttepulje til optimering og smart styring af bygningers tekniske installationer. Derudover har de i deres rapport fra marts peget på behovet for gratis energitjek af bygningsinstallationer. To forslag, vi naturligvis bakker op om.

Også i den offentlige sektor er der forbedringer på vej. I forbindelse med finansloven for 2021, blev der aftalt en ny tilskudspulje til energirenoveringer i kommunale og regionale bygninger, hvor en del af midlerne kan målrettes digitale løsninger og intelligent styring af energiforbruget. Der er afsat i alt 150 mio. kroner årligt i 2021-2022 og 5 mio. kroner årligt fra 2023.

Nu gælder det så bare om at få brugt disse penge på en måde, der kan sætte yderligere gang i implementeringen af de intelligente installationer og dermed inspirere også alle de private bygningsejere, der ikke allerede er i gang, til at følge samme spor. Sker det ikke, vil det være det stik modsatte af intelligente valg.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
Forsiden