Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Sådan sænker kunstig intelligens energiforbruget i erhvervsbygninger

Op mod 30 procent af energiforbruget i erhvervsbygninger er spild. Men med kunstig intelligens er det blevet lettere at identificere energispildet, og fastslå årsagerne, skriver medstifter af softwarevirksomheden Ento Labs, Malte Frederiksen.
Synspunkt21. september 2021 kl. 05:56
errorÆldre end 30 dage

Energiforbruget fra erhvervsbygninger er på globalt plan den største klimasynder. Og ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er energieffektivitet den enkeltstående største bidragsyder til at sænke vores CO2-udledning for at nå vores klimamålsætninger i 2030 såvel som 2050. 

Der er bare ét problem: hver eneste bygning er unik, og for at finde energibesparelser kræver det en fysisk gennemgang. Dét er dyrt og tidskrævende, og øjebliksbilledet fanger ikke nødvendigvis forbruget uden for åbningstiderne, hvilket i sig selv også er et kæmpe problem.

Hurtigere end manuelle metoder

Men fysisk bygningsgennemgang og regnestykker om teoretiske energibesparelser bør være fortid. For teknologisk udvikling af bl.a. fjernaflæste energimålere og kunstig intelligens gør, at vi kan digitalisere og automatisere mange dele af processen for energioptimering. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi skal have de nye værktøjer i brug, hvis vi vil nå vores mål om grøn omstilling af byggeriet. For ligesom at en kunstig intelligens kan lære at køre en bil, kan teknologien også trænes til at identificere og dokumentere energibesparelser i erhvervsbygninger. For bygningsejere bliver resultaterne hurtigt værdiskabende ved f.eks. at komme energispild til livs.

Den kunstige intelligens skal altså ikke erstatte fagfolk, men blot hjælpe dem med at identificere energibesparelser, der ellers går ubemærket hen eller tager lang tid at identificere med den gammeldags metode. Med digitalisering kan energibesparelser bedre identificeres og prioriteres, så der kan sættes ind, hvor effekten er størst.

Identifikation af energispild er det første skridt, når der ønskes en lavere CO2-udledning

Mange privatpersoner kender i dag til problematikken om madspild. På samme måde kan man tale om spildt energi - kilowatt timer der er produceret og distribueret men ingen nytte giver slutbrugeren. I erhvervsbygninger er energispild et kæmpe problem, der ikke bliver talt særlig meget om, for historisk har det været svært at identificere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det går f.eks. ofte galt omkring styring af ventilationsanlæggene. Slukker det rent faktisk, når den sidste medarbejder går hjem? Her kommer den kunstige intelligens ind i billedet, da den kan identificere uregelmæssigheder i forbruget meget hurtigere og bedre end mennesker.

Bygningsautomatik går ofte så galt, at et studie fra det amerikanske universitet UC Berkeley vurderer at mellem 10 - 30 % af alt energiforbrug i erhvervsbygninger er spild. De amerikanske resultater tilsvarer nogenlunde, hvad der er fundet ved granskning af danske bygningers energiforbrug. F.eks. har forskere på DTU også fundet store besparelser på danske ejendomme med kunstig intelligens.

Arbejdernes Landsbank sparer 15 procent

Energibesparelser og CO2-reduktion kommer dog først, når analyserne bliver bragt til handling. Så her er det nødvendigt at energi- og driftsansvarlige tager over. Afhængigt af interne ressourcer og kompetencer hos bygningsejeren, kan den udførende del ske i samarbejde med energirådgivere eller teknikere, der med bygningsejerens tilsagn også kan bruge værktøjet.

Arbejdernes landsbank er en af de danske virksomheder, som bruger kunstig intelligens til at reducere forbruget. Her har værktøjet - i samarbejde med et målrettet driftspersonale - reducere elforbruget med 15 % på tværs af hele bygningsporteføljen. 

Med dyb forståelse af energiforbruget fra den kunstige intelligens kan energibesparelserne også dokumenteres automatisk. Ligesom man kender det fra “gammeldags” graddage-korrigering på månedsniveau, tager den kunstige intelligens automatisk højde for 15 forskellige variable hver eneste time. Den forstår f.eks. bygningens påvirkning af vejret, ferier og adfærdspåvirkningen af corona-nedlukningen.

Løsningen bruges i dag på kommercielle bygninger som kontorer, banker, detailkæder og offentlige bygninger som daginstitutioner, plejehjem og folkeskoler. For bygningsejere kræver det ingen ny hardware at komme i gang med værktøjet, da al elforbrug i Danmark samles i én central database. Selvom de fleste bygningsejere føler de har godt styr på deres energiforbrug, har den kunstige intelligens endnu til gode at “møde” en bygningsejer uden energispild.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger