Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Mere sol skal til – også på bygninger

Morten Jarlbæk Pedersen
Illustration: Morten Jarlbæk Pedersen.
Synspunkt26. april kl. 05:02

Verden er ikke længere den samme. Det var det grundlæggende budskab fra regeringen, da den præsenterede sit udspil 'Danmark kan mere II'. Udspillet skulle sætte fut i den grønne omstilling, så Danmark kan blive uafhængig af import af gas fra Rusland og endnu hurtigere bidrage til klimaindsatsen. To fluer med et smæk – mål, som få i øvrigt er uenige i, og det er vi heller ikke i EjendomDanmark. 

Én af udspillets centrale elementer er en firdobling af produktionen af grøn strøm fra solceller og vindmøller på land, og det betyder selvsagt, at der skal sættes endnu flere solceller op. 

Så langt, så godt. Men regeringen tager desværre ikke konsekvensen af sin egen politik, når det kommer til solceller. I udspillet er der nemlig ingen overvejelser om, hvordan vi kan sætte mere fart på udbygningen af solenergi på bygninger. Og det er ærgerligt.

Fjern barriererne for solenergi på bygninger

Hvis man politisk ønsker at opnå et mål, er det første og mest logiske træk at fjerne barriererne for, at målet kan nås. Det gælder også for den grønne omstilling: Ønsker vi grønnere energi og derfor mere solenergi, så skal vi sikre, at det er nemt, billigt og ligetil at opbygge en sådan kapacitet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men her i landet har vi – desværre – etableret en række barrierer for bæredygtig produktion af solenergi. For eksempel må man ikke sende strøm fra en matrikel til nabomatriklen, selvom der er tale om samme ejer og måske endda samme bygning. Og for udlejningsejendomme gælder der endda særlige benspænd, og reglerne kan blandt andet medføre, at man som udlejer føler sig tvunget til at opføre en masse små anlæg, der er koblet til hver enkelt lejemål, frem for et større og også for lejerne langt mere rentabelt anlæg. Situationen kan for mange virke barok.

Men i regeringens udspil er der lige præcis ingen overvejelser om disse og relaterede udfordringer. I stedet satser man alle pengene på solcelleparker i det åbne landskab.

Solenergi på bygninger har mange fordele

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvor mange solcelleparker, der er behov for i Danmark. Men jeg ved, at potentialet for solceller på bygninger slet ikke er indfriet – og at der i øvrigt er mange fordele ved at sætte solcellerne op på bygninger.

For det første har vi allerede pladsen; der mangler ikke tage at sætte solcellerne op på. På nyere boligbyggerier kunne solcellerne nemt integreres æstetisk i byggeriet, og rundt omkring i Danmark har vi tusinde og atter tusinde kvadratmeter tag på erhvervsbygninger, der bare venter på at bidrage til den grønne omstilling. Med solceller på bygninger behøver vi med andre ord ikke tage pladsen fra noget andet – naturen, landbruget – og vi behøver ikke industrialisere det åbne landskab i samme omfang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For det andet står investorerne mange steder klar. Det er ikke investeringslysten, der mangler, og rundt om i ejendomsbranchen er der allerede nu et stærkt pres for at bidrage til den grønne omstilling. Og man skal her huske, at det jo ikke er skatteydernes penge, der skal i spil. Ofte er solcelleanlæg en god forretning for både bygningsejeren og for lejerne. Markedskræfterne kan derfor snildt klare sagen – hvis de altså får lov. Og for den grønne omstilling er det jo næppe en dårlig ting, at flere end blot det offentlige kan bidrage.

Så det er sådan set ikke et spørgsmål om, hvad vi venter på, for det ved vi helt præcist: Bedre rammer og regler for solceller på bygninger.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Send dit udkast på 3.000-5.000 anslag sammen med et billede af dig selv til pro-sekretariat@ing.dk.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger