Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kan CO2-krav og LCA gå hånd i hånd med cirkulær økonomi?

det effektive byggeri
Illustration: Realdania. Se større version
Der sker meget i byggebranchen i disse år, hvor alt fra cirkulært byggeri, mål om CO2-besparelser og kommende krav i Bygningsreglementet om LCA af nybyggeri er på dagsordenen. Men hvordan får vi disse agendaer til at mødes, spørger Stefania Butera, projektleder hos Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, i dette indlæg.
Synspunkt13. januar kl. 05:30

Der kommer CO2-krav til nybyggeri i Bygningsreglementet i 2023, hvor ved omhyggeligt bygningsdesign og materialevalg bliver endnu vigtigere end i dag. Og ikke nok med det; byggebranchen skal samtidig genbruge og genanvende flere gamle byggematerialer.

Men hvordan passer CO2-krav og cirkulær udvikling sammen? Kan man være sikker på, at der opnås en CO2-besparelse ved at bruge forskellige byggevarer i en 'cirkulær' udgave frem for en konventionel udgave? Det er et af de spørgsmål, som vil komme op, når byggebranchen i 2023 skal til at lave LCA (livscyklusvurderinger) af nybyggeri.  

Cirkulær tænkning giver ofte, men ikke altid en CO2-besparelse

For at tage hul på problemstillingen har Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet netop udgivet en ny guide, hvor vi sammenligner CO2e-belastningen fra produktion af genbrugte byggevarer og byggevarer med genanvendt indhold med produktion af tilsvarende konventionelle byggevarer.

Den viser, at direkte genbrug som regel giver en klimamæssig fordel, og der er stor sandsynlighed for at opnå en væsentlig CO2-besparelse ved at vælge genbrugte teglsten, betonelementer, døre og vinduer samt genbrugt stål, aluminium og træ frem for nye materialer.

For byggevarer med genanvendt indhold er billedet mere nuanceret. Vi viser i guiden, at man kan forvente en stor klimabesparelse for tagpap lavet af genanvendt tagpap i forhold til konventionelle varer. Ved eksempelvis gips- eller spånplader fremstillet af genanvendt gips og træ kan man også forvente en CO2-besparelse, om end den er mindre end for tagpap.

For beton, der er lavet af genanvendt tilslag, anbefaler VCØB til gengæld at lave en nærmere undersøgelse i den enkelte byggesag, da mange forskellige forhold kan påvirke klimabelastningen fra produktion af beton. Det altså ikke er sikkert, at man opnår en CO2-besparelse ved at anvende genanvendte tilslag frem for konventionelle.

Et enormt potentiale         

Hidtil har der kun været få foregangsprojekter. Eksempelvis Genbrugshuset i Odense og Det Genanvendte Hus i København, mens der af nyere dato er kan nævnes Katrinedals Skole i Vanløse, Musicons træskure, Upcycle Orangeriet, Næste Skur, Ressourcerækkerne og Upcycle Studios. Dog er der stigende interesse, politisk vilje og ikke mindst en brændende klima- og miljømæssig platform.

Potentialet er enormt; groft beregnet ville Danmark opnå en klimabesparelse på over 167.000 tons CO2-ækvivalenter, hvis genbrugsmursten blev brugt i stedet for mursten af jomfruelige materialer i alt nyt byggeri i 2022, forudsat at der er nok genbrugsmursten tilgængelige. Det alene svarer til 0,3 procent af Danmarks årlige udledninger af drivhusgasser.

Kræver cirkulær nedrivning

Når vi vil have cirkulære produkter i nybyggeri, skal vi have cirkulær nedrivning. Flere materialer skal høstes til genbrug og genanvendelse gennem ressourcekortlægninger samt skånsom og selektiv nedrivning.

Og så skal de mange eksisterende barrierer for genbrug og genanvendelse løses i forhold til dokumentation, lovgivning, skadelige stoffer, logistik, udbud m.m.

Circle Bank er et eksempel, hvor aktører på tværs samarbejder om en helhedsløsning.

BusinessReuse er et andet bredt innovationsprojekt, som fokuserer på dokumentation og kvalitetssikring af genbrugte byggematerialer.

Passer cirkulære produkter ind i LCA?

Cirkulær økonomis primære hensigt er ikke nødvendigvis klimabesparelser, men at spare ressourcer, som ofte er knappe. Affaldshåndtering bliver også mindre miljøbelastende - for eksempel ved at der spares deponiplads, eller ved at mindre affald skal forbrændes.  

Selvom det er muligt at udarbejde nøgletal og generelle anbefalinger, er der endnu ikke enighed om, hvordan man i et livscyklusperspektiv viser effekten af cirkulære tiltag.

Eksisterende metoder til livscyklusvurderinger (LCA) blev udviklet i et lineært perspektiv, mens cirkulær økonomi har et systemperspektiv, hvor bygninger, komponenter og materialer har flere forskellige livscyklusser. Det giver udfordringer. For hvordan fordeler man klimaeffekter, når byggematerialer i et cirkulært system bliver brugt i flere livscyklusser, der rækker ud over den enkelte bygning?

Selv om forskningen arbejder på højtryk i samarbejde med byggebranchen på at finde bedre løsninger, vil det tage nogen tid endnu, inden vi kan kvantificere livscykluseffekter af cirkulære tiltag på en retvisende og troværdig måde.

En opgave, der ikke kan vente

Men det betyder ikke, at vi kan vente. Bygge- og anlægsbranchen står over for en uundgåelig opgave som producent af 40 procent af Danmarks affald, ligesom omkring 30 procent af de samlede CO2-udledninger stammer fra byggeri og drift af bygninger.

Indtil da må vi bruge konventionelle LCA-metoder og nøgletal for cirkulære produkter.

Men heldigvis bliver vi med garanti dygtigere og klogere dag for dag, nu hvor alle sejl sættes til for at nedbringe miljø- og klimabelastningen fra byggeri.

Har du lyst til at skrive et synspunkt til et af Ingeniørens PRO-Medier? Send dit udkast til redaktionen på pro-sekretariat@ing.dk.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.