Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hvordan kan energieffektive bygninger opnå effekt af et godt IoT-økosystem?

Internet
Illustration: World Image/Bigstock. Se større version
API, åbne standarder, open source, MQTT..... det skorter ikke på muligheder for at bygge bro mellem forskellige IoT softwareløsninger. Men hvem skal egentlig stå med ansvaret for at det bygges? Og holdes vedlige? Og sørge for at tingene også taler sammen når system X opgraderes og system Y udfaser snitflade Z?
Synspunkt25. november 2021 kl. 05:56
errorÆldre end 30 dage

Siden 2003 har vi integreret bygningers driftssystemer med forskellige forretningssystemer. Når en medarbejder får en anden stilling i en anden afdeling, flytter adgangsrettighederne automatisk med til den nye bygning, og når man har booket et lokale i bookingsystemet, kan man komme ind med sit adgangskort eller en SMS kode og varmen og lyset er tændt. Og det slukker naturligvis, når mødet eller hal-bookingen er afsluttet, og man har forladt området. Måske har du prøvet de mange selvbetjente biblioteker, hvor du med dit sundhedskort kan få adgang udenfor åbningstid? Og en stemme fortæller dig, at nu er det tid til at forlade bibliotektet, da der lukkes ned for varme, ventilation og lys – og tyverialarmen tilsluttes. Sådanne løsninger er baseret på mere klassiske systemintegrationer hvor ”silo-systemer” sammenkobles med mere eller mindre proprietære snitflader.

Data bør genbruges

Når vi ser ind i proptech branchen og de mange nye IoT-løsninger, der løser enkeltstående, men vigtige, udfordringer, ser vi ind i en anden virkelighed. Disse systemer er designet med åbenhed og integration for øje, og dermed opstår der nye og spændende udfordringer. Nu er det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt de kan tale sammen (for det kan de), men næsten endnu vigtigere, hvordan bygningsejeren i sidste ende sikrer sig nogle systemer, der taler sammen og udnytter hinandens data smartere, mere intelligent og mere driftsvenligt. Vi kalder det ofte for »bæredygtig brug af data« – for hvis man allerede har data til rådighed, hvorfor så ikke anvende dem til mere end blot en enkelt eller to usecases?

Fem gode råd

Altså - teknikken kan fint snakke sammen – men hvem skal egentlig stå for at få flere forskellige enkeltstående systemer til at kommunikere ikke blot i første omgang, men også på den lange bane? Og hvordan undgår man at drukne i de 128 forskellige standalone løsninger, man får købt sig ind i – og som isoleret set kan være en ganske god forretning at investere i?

I forbindelse med et Proptech Danmark arrangement omkring dette emne, spurgte jeg et udvalgt panel af betydende aktører med ansvar for store ejendomsporteføljer og drift af disse. Overordnet set, gav de branchen følgende gode råd:

  • Vi tager kun løsninger ind, der kan skaleres internt i vores bygningsmasse
  • Man skal såvidt muligt bygge på og forbedre eksisterende systemer og infrastrukturer, og dermed forbedre og optimere disse
  • Spørg dig selv, og din leverandør: Hvordan kommer man som kunde videre, hvis man efter et stykke tid ikke ønsker den leverede service, eller hvis leverandøren går konkurs, stopper udviklingen eller får andet forretningsperspektiv?
  • Proptech-leverandører skal gå sammen og bruge hinandens kernekompetencer – og sikre hvem der har hvilket ansvar
  • Tag fat i de lavt hængende frugter og start i det små – less is often more

Brug for én primær IoT-leverandør

Jeg fortolker det på den måde, at vi skal være endnu bedre til at udnytte hinandens kernekompecenter, og være endnu mere afklarede med, hvor vi hver især er stærke. I vores virksomhed er vi eksperter i at opsamle og lagre data omkring bygningerne og bruge dem til at sikre en mere effektiv, sikker og bæredygtig bygningsdrift – enten i systemer, vi leverer, eller som vores samarbejdspartnere er eksperter i. Det gør vi helt konkret sammen med specialistvirksomheder, der er eksperter indenfor indeklima, arealoptimering, rengøringsplanlægning, betalingssystemer, bookingsystemer – og naturligvis energirådgivning og FM drift.

Vi vil se at den traditionelle kanal-struktur, hvor en producent sælger til en distributør, der sælger etc, etc – forandres hen imod en mere agil model, hvor vi hver især kan »eje« dele af kundens infrastruktur og med hver vores klart definerede ansvar. Vi ser, at de store globale virksomheder, de store ejendomsbesiddere og de mest innovative kommuner vil have een primær IoT-leverandør, der kan være med til at kvalificere de forskellige løsninger og sætte dem ind i en større sammenhæng på deres vegne.

Det betyder, at der bliver ét sted, hvor tingene forankres og overvåges – men ansvaret for effekten og virkningen af den enkelte del-løsning ligger stadig hos den enkelte systemleverandør, der jo bedst kender sit domæne.

Sammenkobling giver merværdi

Dermed får hver enkelt IoT løsning også en mer-værdi ved, at de kan tilkobles allerede eksisterende infrastruktur, genanvende eksisterende sensorer og deres data, og dermed accelerere effekten, da de eksempelvis kan sættes til at lave business cases på allerede eksisterende og historiske data.

Alt dette kan altså kun ske, når selve snitfladerne er tilgængelige, og når der er nogle seriøse virksomheder, der i fællesskab har fokus på at levere ind på kundens bæredygtighedsagenda.

Debatten er slået fra på dette indhold