Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Går det nye bygningsdirektiv for langt?

Morten Jarlbæk Pedersen
Illustration: Morten Jarlbæk Pedersen.
»Det er ingen hemmelighed, at de høje ambitioner på klimaområdet kun kan nås, hvis der bliver gjort noget ved bygningsmassen – også i Danmark. Mere effektive bygninger er en nøgle i den grønne omstilling. Det er derfor, at EU vil skærpe kravene. Men spørgsmål er, om man går for vidt,« skriver Morten Jarlbæk Pedersen, der er seniorrådgiver hos EjendomDanmark.
Synspunkt15. marts kl. 05:00
errorÆldre end 30 dage

Det er næppe alle, der ved det, men reglerne for energimærker og krav til energieffektivisering og lignende er EU-regler. Når du skal istandsætte eller sælge en ejendom, er det således i høj grad EU-reglerne, der sætter rammerne for, hvordan du skal gribe det an. 

Reglerne stammer fra EU’s bygningsdirektiv – et direktiv, der netop i disse dage og timer langsomt, men sikkert bevæger sig gennem EU’s enorme regelmaskineri. Lige før jul offentliggjorde Europa-Kommissionen sit forslag, og nu flyder direktivet frem og tilbage i EU’s komplicerede forhandlingsspil, der involverer både ministerråd og Europa-Parlament.

Selvom dette forhandlingsspil kan synes både abstrakt og fjernt fra dagligdagen, så er der god grund til at følge det nøje. For direktivet bliver ikke bare tilpasset og opdateret. EU's klimaambitioner har fået et ordentligt nøk opad, og derfor bliver direktivet formentlig strammet gevaldigt. Og det kommer til at ramme bredt både i ejendomsbranchen og blandt almindelige husejere.

Skærpede krav til flere ejendomme

Da direktivet jo endnu ikke er vedtaget, er det svært at pege på de vigtigste elementer. Ikke mindst fordi hele direktivet får en tur i møllen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men der tegner sig allerede nu visse konturer. Og her bør man måske lægge mærke til tre ting.

For det første at direktivet udvides til også at omfatte den eksisterende bygningsmasse. Det betyder, at du – når direktivet er vedtaget og trådt i kraft – skal leve op til en række nye minimumskrav til energieffektivisering, også når du renoverer ældre bygninger. Det kommer til at få stor betydning for renoveringen af f.eks. ældre boligkarréer i de større byer.

For det andet indeholder Europa-Kommissionens direktivforslag en række detaljerede krav til for eksempel etablering og forberedelse af ladeinfrastruktur, cykelstativer og lignende - både når du bygger nyt, og når du renoverer. Disse krav rammer næppe den almindelige parcelhusejer, men hvis man står med et virksomhedsdomicil eller en udlejningsejendom af en vis størrelse, bør man nok nærlæse og forberede sig på reglerne, for de kan betyde, at dit planlagte renoveringsprojekt skal se noget anderledes ud end oprindelig forudset.

For det tredje kommer direktivet sandsynligvis til at indeholde en minimumsstandard for energiforbrug, som alle bygninger skal leve op til allerede om få år.

Detaljerede krav giver udfordringer

Det er ingen hemmelighed, at de høje ambitioner på klimaområdet kun kan nås, hvis der bliver gjort noget ved bygningsmassen – også i Danmark. Mere effektive bygninger er en nøgle i den grønne omstilling. Det er derfor, at EU vil skærpe kravene.

Men spørgsmål er, om man går for vidt? Om de detaljerede krav på visse områder reelt ender med at spænde ben for de høje ambitioner?

Noget kan tyde på det. Først og fremmest fordi, der er så store forskelle mellem de forskellige medlemslande. I nogle lande er behovet helt anderledes end i andre. I Danmark har vi haft energikrav til bygninger siden 60’erne, så vi har høstet de lavthængende frugter. Det har man langt fra alle steder, og det bør de forskellige politikker selvsagt afspejle, men de får ikke rigtig mulighed for det, hvis bygningsdirektivet ender for detaljeret. 

Derudover kan de detaljerede krav spænde ben for de overordnede ambitioner. Krav om for eksempel omkostningstung etablering af prækabling til ladestandere kan nemt forestilles at sluge ressourcer fra andre dele af et renoveringsprojekt – dele, der i det konkrete tilfælde måske havde en større klimaeffekt. 

Bevar ambitionerne - og giv plads til, de kan indfris

Langt de fleste ejendomsejere har efterhånden forstået, at grønne bygninger er afgørende for et grønnere samfund helt generelt. Derfor investeres der også anselige summer i grønne forbedringer af bygninger overalt. 

Men den slags investeringer skal fremmes endnu mere, hvis ambitionerne skal nås, og det kræver to ting. Først og fremmest skal detaljerede regler ikke spærre for kloge investeringer. Derfor skal man i EU måske skrue ned for reguleringsiveren – uden at opgive ambitionerne – og lade medlemslandene selv drible bolden i mål. Og dernæst kræver det, at man i medlemslandene er parate til både at hjælpe finansieringen på vej nogle steder og til at fjerne nogle af de barrierer, der i dag holder de grønne investeringer i ejendomme tilbage. 

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Send dit udkast på 3.000-5.000 anslag sammen med et billede af dig selv til pro-sekretariat@ing.dk.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger