Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forskning: Ingen evidens for bedre indeklima i træhuse - endnu

Der er i de senere år kommet fokus på træbyggeri. Men hvad ved vi egentlig om sammenhængen mellem træbyggeri og indeklima? Det satte i Realdania sig for at undersøge.
Synspunkt 27. april kl. 05:45
errorÆldre end 30 dage

Historisk har træ spillet en stor rolle i menneskets muligheder for at bygge og skærme sig mod vejrliget. Men siden introduktionen af det industrielle betonbyggeri i efterkrigstiden er fokusset forsvundet i størstedelen af det byggede miljø i Danmark.

I disse år står byggebranchen dog med store udfordringer i forhold til at reducere byggeprocessernes og byggematerialernes CO2-udledning, og derfor er branchen begyndt at snakke om træbyggeri i stor skala igen. Snakken bakkes op af nye rapporter fra BUILD, der viser, at træbyggeri har et lavere CO2-aftryk end traditionelt tungt byggeri. Så vi danskere kan lige så godt forberede os på, at mange flere af os i fremtiden skal bo i træhuse.

Mange ting er anderledes i et træbyggeri end i et tilsvarende byggeri i beton. Der skal for eksempel tages hensyn til regn på en anden måde, mens man bygger. Og når huset står færdigt, er der stadig regnen at tage hensyn til, men også en række andre ting, herunder indeklimaet.

I Realdania ser vi reduktion af byggeriets CO2 udledning som en hjørnesten i indsatsen for at nå Danmarks klimamål. Derfor er det vigtigt, at branchen står på det bedst mulige vidensgrundlag – også i forhold til indeklimaet - når der ændres fundamentalt på måden, hvorpå huse bygges.

Byggebranchens viden om indeklima i træbyggeri i dag har i vid udstrækning karakter af antagelser, som for eksempel:

»Træbyggeri giver et godt indeklima og er sundt at bo i.« 

»Træbyggeri ’ånder’.«

»Træbyggeri har en behagelig duft af … træ.«

Der var behov for et overblik over den tilgængelige viden

Netop den anekdotiske karakter af viden var afsættet til, at Realdania bad et hold forskere fra DTU og Aarhus Universitet om at gennemlæse den tilgængelige litteratur på området. 

Ifølge forskerne er der ikke meget dokumenteret viden om træbyggeri og indeklima. 91 referencer har de formået at få med i litteraturlisten. Heraf relaterer 36 sig til træbyggeri, sundhed og komfort, mens 55 relaterer sig til afgasning og luftkvalitet. 

I forhold til de tre listede antagelser fandt de frem til følgende:

Antagelse 1: Træbyggeri giver et godt indeklima og er sundt at bo i

Generelt peger forskernes gennemgang af de få studier på, at beboerne er glade for at bo i træhuse og har en høj komfort, men de viser samtidig risiko for overophedning i varmt klima og træk under kolde forhold i trækonstruktioner, hvilket i rapporten tilskrives en lav termisk masse i træbyggeriet. Støj på tværs af vægge og etager er også stærkt påvirket af konstruktionen og kan således være en bekymring i lette træbygninger. 

Når man som bygningsdesigner er opmærksom på ovenstående to udfordringer, er det dog noget, der kan løses i designet af byggeriet.

Antagelse 2: Træbyggeri ’ånder’ 

Litteraturstudiet fremhæver, at træets hygroskopiske kapacitet reducerer variationerne i fugtighed og derved kan forbedre komforten i træbygninger. 

Vi har i Realdania tidligere støttet et forsøgsbyggeri i træ uden dampspærre med navnet ’Det Åndbare Hus’ for at teste en hypotese om, at træet kunne regulere indeklimaet uden hjælp af mekanisk ventilation. Det gik nogenlunde i forhold til fugt, men slet ikke forhold til afgasning af VOC’er (flygtige organiske forbindelser) fra overfladerne og beboerne eller håndtering af CO2 fra beboernes udåndingsluft. 

Der blev målt på tre scenarier i løbet af husets første 3,5 leveår: Først uden beboere, ventilation og fugttilførsel. Derefter uden beboere og ventilation, men med fugttilførsel. Og til sidst et scenarie over 12 måneder med beboere, naturlig ventilation og fugttilførsel fra den familie, der levede i huset.

Det manglende luftskifte i huset sammen med valget af materialer gjorde, at målingerne fra de to første scenarier viste meget høje TVOC koncentrationer (totale flygtige organiske forbindelser). 

Koncentrationen af kemiske stoffer overskred de tyske sundhedsmyndigheders anbefalede værdier, og først i det tredje scenarie, da der blev åbnet for det naturlige ventilationssystem baseret på solvarme, kom VOC-niveauerne ned i et acceptabelt niveau. 

Det er et rigtig godt eksempel på, at man skal tage sig i agt for ‘antropomorfe’ begreber i forbindelse med byggeri. Når en bygning ’ånder’, betyder det, at den tillader fugt at passere gennem konstruktionen, men det betyder ikke, at det pr. automatik sikrer en god luftkvalitet i forhold til partikler, kemi og CO2, så vi mennesker kan ånde. Så man kan efter alt at dømme ikke spare ventilationen væk i træbyggeri.

Antagelse 3: Træbyggeri har en behagelig duft af … træ

Træ dufter unægteligt anderledes end beton. Om det er en god duft, afhænger i høj grad af præferencer. Duften skyldes primært forekomsten af terpener, som ikke er skadelige i sig selv, men kan blive reaktive og forårsage irritation af slimhinder i kombination med ozon. Koncentrationen af ozon er dog som oftest lav indendørs i træhuse i lighed med indeklima i konventionelt byggeri, da ozonen trænger ind fra den udendørs luft gennem eksempelvis ventilation.

Ved litteraturgennemgangen viste nogle undersøgelser forhøjede VOC-koncentrationer i indeklimaet i træbygninger sammenlignet med gennemsnitsværdier eller andre konstruktionstyper. Især niveauer for netop terpener, carbonyler (for eksempel fra OSB) og muligvis myresyre, eddikesyre og acetaldehyd kan være forhøjet i træbygninger. Særligt lige efter byggeriets afslutning. 

Realdanias arbejde med projektet ’Sunde Boliger’ i Holstebro har desuden gjort os opmærksomme på potentielle kombinationseffekter. Forsøgsbyggeriet i Holstebro består af 3 på overfladen ens huse, som er udstyret med forskellige løsninger for at sikre et godt indeklima.

Projektet er igangsat som et eksperiment for at undersøge, hvordan man kan bygge almindelige familiehuse med sundt indeklima, inden for en almindelig anlægsøkonomi.

I et af husene betød en behandling af en krydsfinerplade med linolie, at der kom højere koncentrationer af VOC’er i luften, end hvis man blot havde målt på krydsfinerpladen eller linolien alene.

Dette forekom i det såkaldte NO-tech hus som i modsætning til de to andre Sunde Boliger har naturlig ventilation, bærende trækonstruktion, diffusionsåben klimaskærm og uden megen teknologi.  Designet har fokus på lavteknologiske tiltag såsom materialevalg og zoneinddeling af boligen, hvor forurenede zoner, fx køkkenet, værelset med tøjopbevaring og værelset med legetøj adskilles fra opholds- og soverum.

Den anden bolig, YES-tech-huset, er rigt udstyret med tekniske løsninger med vægt på behovsstyring, zoneopdeling og diffus loftventilation, der tilsammen skal bidrage til det gode indeklima. Mens det tredje hus, NOW-tech huset, er et referencehus, der er bygget som de fleste huse bygges i dag, så indeklimaet hér kan sammenlignes med indeklimaet i de to eksperimenterende huse.

Undersøgelsen af afgasningerne viste, at der i NO-tech-huset var markant større afgasning fra materialerne end i YES- og NOW-tech husene, som er bygget af almindelige standardbyggematerialer - dog stadig klart under grænseværdierne.

Der er stadig behov for mere forskning og flere eksempelbyggerier 

Så er træbyggeri en god idé i forhold til indeklima? Meget tyder på, at brugerne af et træbyggeri har en høj komfort. Der er dog et par obs-punkter, man skal have fokus på:

For det første er det ikke entydigt, hvad et træbyggeri er. En bærende konstruktion i træ beklædt med gips kan på den ene side godt være et træbyggeri, men et betonbyggeri med møbler i træ og indvendige krydsfinervægge kan på den anden side godt have mere træ, der kan påvirke indeklimaet.

Så der mangler en definition og gennemsigtighed for at kunne sammenligne indeklimaundersøgelsernes resultater.

Forskerne konkluderer i rapporten, at behovet for udluftning og ventilation ikke bliver mindre i træbyggerier. Især hvis man flytter ind de første måneder efter et byggeris færdiggørelse kan det være en god idé at skrue ekstra op for ventilationen. Denne anbefaling handler om overfladernes og inventarets afgasning, så egentlig er byggeriets bærende konstruktion underordnet.

Dertil kommer, at indeklimaet ikke kun defineres af materialerne, men faktisk også af hvordan vi bruger bygningen, vores adfærd og hvordan bygningen er designet og opført. 

Det kræver altså mere sammenlignelig forskning og flere, veldokumenterede eksempelbyggerier, for at man kan sætte lighedstegn mellem træbyggeri og et godt indeklima.

Der er behov for at flere bygherrer afsætter ressourcer til at opsamle og dele deres erfaringer for derved at hæve branchens samlede viden om træbyggeri.

Realdania starter derfor i 2021 med Teknologisk Institut en erfaringsopsamling af data og løsninger fra en række igangværende træbyggerier. Både på emner som CO2, byggeteknik og myndighedsbehandling, men også på indeklima og brugernes oplevelse.

Så indeklimaet ikke kun bliver en afledt effekt, men en parameter på lige fod med energiforbrug og CO2-belastning. Det er forventningen, at resultaterne af erfaringsopsamlingen kan deles med hele byggebranchen i 2022.

Dette indlæg er en uddybet version af et blogindlæg bragt i Realdanias indeklimanyhedsbrev den 26. marts 2021.

 

 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
Forsiden