I dette holdningsstof udtrykker forfatterne deres personlige holdninger om emnet.

DGNB kræver urimeligt meget af private bygherrer. Certificer rådgivere i stedet for bygninger.

Jeppe Blohm Nielsen
Illustration: Jeppe Blohm Nielsen.
Der findes hundredtusinder af andelsbolig- og ejerboliger med et stort renoveringsbehov i Danmark. Men hvordan guider vi bedst de private bygherrer igennem bæredygtighedsjunglen? Man burde indføre en rådgivercertificering som supplement til DGNB-ordningen. Dermed ville man tage livtag med green washing, sikre høj kvalitet i rådgivningen og frem for alt skabe et nemmere overblik for de private bygherrer.
Synspunkt12. maj kl. 05:01

Nøglehullet. Svanen. EU-blomsten og den blå krans. Fuldkornslogoet. Dyrevelfærdsmærket og Ø-mærket. Smiley. FSC-mærket, GOTS og Fairtrade. Det vrimler med mærker, der skal guide os gennem vores til- og fravalg, når vi som almindelige forbrugere går i supermarkedet. Sidst jeg tjekkede, var der hele 17 mærker, som hver dag hjælper os alle sammen med at træffe beslutninger, når vi skal købe alt fra vaskepulver og underbukser til plantepostej og terrassebrædder. 

Mærkerne er skabt, fordi vi som almindelige forbrugere ikke går rundt med indsigt i- og viden om produktionsforhold i den enkelte branche eller indholdet i de enkelte produkter, som vi alle sammen skal bruge i vores hverdag. På næsten tilsvarende vis har vi DGNB-ordningen i byggebranchen. Og så alligevel ikke helt. For DGNB-ordningen er primært rettet mod nybyg og mod den professionelle del af byggeriet. Og derfor foreslår jeg, at man indfører en rådgivercertificering som supplement.

10 år med DGNB

I år kan vi fejre 10 år med DGNB i Danmark, og det er grundlæggende en god og nødvendig ordning. Vi har tilmed fået DGNB-certificering for bygninger i drift (Buildings In Use (BIU), red.). Men DGNB inkluderer ikke den helt almindelige, private bygherre i en boligforening godt nok - lige som mærkerne i supermarkedet gør. Dermed forbigås en lang række potentialer for mere bæredygtig drift at talrige ejendomme. 

For hvor går formanden for andelsforeningen eller ejerboligforeningen hen for at få rådgivning, der er bæredygtig, når han eller hun skal renovere sin eksisterende ejendom? Der findes tusindvis af den slags private bygherrer landet over, som ikke har professionel viden om byggeri og renovering, og som ikke bliver guidet godt nok gennem bæredygtighedsjunglen.
 

Hvem betaler for DGNB-stemplet?

Med DGNB-BIU fik vi ganske vist en måde at ”måle bæredygtigheden” på i en eksisterende ejendom - og ideen om at kunne certificere eksisterende bygninger giver rigtig god mening. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men når vi dykker lidt længere ned i detaljerne i DGNB-BIU, melder sig et par spørgsmål - og det handler overvejende om, hvem der betaler for gildet. For i dag bliver regningen for DGNB-certificeringen sendt direkte til en slutkunde, som ikke har byggeteknisk indsigt - og samtidig kræves det, at denne private bygherre selv tjekker op på, hvorvidt arbejdet er udført i henhold til de beskrevne retningslinjer. Og hvis det ikke er tilfældet, skal samme kunde selv betale igen. Alternativt, hyre en rådgiver til opgaven med høj frekvens og dermed betale penge for at opretholde ejendommens mærkning.  

Derfor tilsvarer DGNB ikke de mærker, jeg nævnte indledningsvist. For det kræver urimeligt meget af den enkelte private bygherre at gennemskue en række forhold, som kun en fagperson med byggeteknisk viden og erfaring her. Og jeg tror ærligt talt heller ikke, at ret mange foreninger vil vælge at gennemføre DGNB-BIU, som det er strikket sammen i dag.

Et komplekst regnestykke

Bæredygtig renovering er ikke nemt og enkelt. Er det for eksempel mest bæredygtigt at udskifte dårlige vinduer med nye eller at restaurere dem? Hvilke fragmenter kan vi upcycle, og hvad koster det i tung transport? Hvad er totaløkonomisk klogest, og hvordan indtænker vi sociale faktorer?

Det er et komplekst regnestykke - og ofte findes der ikke kun ét rigtigt svar. Det kræver byggefaglig erfaring og byggeteknisk indblik at rådgive om bæredygtig renovering af en eksisterende ejendom, og det kræver overblik over processer, materialer og den tredobbelte bundlinje - og derfor efterlyser jeg en mere enkel og overskuelig løsning for den private bygherre, som den nuværende DGNB-BIU-løsning ikke favner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med en certificeringsordning af rådgivere som os selv, som et supplement til DGNB, ville man tilvejebringe den nødvendige hjælp til foreningen og gøre det nemmere for dem at orientere sig i bæredygtighedsjunglen - præcis som svanemærket på vaskepulveret og nøglehulsmærket plantepostej. 

Ordningen ville give de private bygherrer en sikkerhed for, at den rådgivning, de modtager, tager højde for alle de beslutninger, som skal træffes i en meget kompleks kontekst.

Kun med en certificeringsordning, hvor det er rådgiveren og ikke ejendommen, der certificeres, kan vi bedst hjælpe og guide den private bygherre og sikre, at de hundredtusinder af andelsbolig- og ejerforeninger landet over bliver renoveret så bæredygtigt som muligt.

Højere kvalitet i rådgivningen

Med ordningen ville rådgivere som os selv i Bang & Beenfeldt, der hver dag arbejder med renovering, blive holdt op på, om vi leverer kvalitet i den bæredygtige rådgivning. For certificeringen ville gå til de rådgivere, som faktisk formår at levere det – ganske som man certificerer inden for statik og brand i dag. 

Rådgiveren ville blive testet løbende og vurderet for, om deres rådgivning lever op til det komplekse spændingsfelt mellem nye metoder, materialer, processer og byggetekniske indsigt i eksisterende bygninger.  Med ordningen ville rådgivere forpligte sig til at yde kvalitet i rådgivningen og dermed ville man også tage livtag med green washing i branchen.

En fair løsning for alle parter

DGBN-BIU er for nuværende den bedste ordning, vi har. Ingen tvivl om det. Men det er ikke optimalt, at vi dels sender regningen til private uden byggeteknisk indsigt, dels at de ikke bliver guidet mere tydeligt. Dertil ville en certificeringsordning sikre højere kvalitet ude hos rådgivere som os selv og imødekomme green washing i branchen, og placerer omkostningen et mere fair sted. Hos den enkelte rådgiver, som arbejder for mange private foreninger, i stedet for hos den enkelte forening. 

Jeg håber, at man fra politisk hold får øjnene op for, at certificering af den professionelle rådgivende part er en nødvendighed, hvis vi virkelig skal se en effekt på de bæredygtige dagsordner hos fx private andels- og ejerforeninger, der trods alt tegner sig for en anseelig del af den eksisterende bygningsmasse. Det ville være den smarte og langsigtede løsning – og den mest fair for alle parter.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Send dit udkast på 3.000-5.000 anslag sammen med et billede af dig selv til pro-sekretariat@ing.dk.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.