I dette holdningsstof udtrykker forfatteren deres personlige holdning om emnet.

Det lærte vi om træbyggeri af at opføre Lisbjerg Bakke

Det lærte vi om træbyggeri af at opføre Lisbjerg Bakke
Illustration: Al2bolig. Se større version
Træs ældningsproces er mere uforudsigelig end andre materialers. Og reparationer og slid vil kunne ses. Det skal man forstå, respektere og påskønne - både som beboer og bygherre, skriver direktør Allan Werge fra Al2Bolig, som har opført træbyggeri på Lisbjerg Bakke. Men fordelene i form af mindre klimabelastning og karakter til boligområdet mere end opvejer usikkerheden.
Synspunkt 16. november kl. 05:59

Opførelsen af Lisbjerg Bakke var en milepæl for AL2bolig. Det var her, vi for alvor slog fast, at vi også tager ansvar, og at vi tør gå forrest og ad nye veje. 

De 3-4 etager høje træbygninger har med sit unikke udtryk skabt reaktioner fra begejstring til undren. Afdelingen er opført med facader i ubehandlet træ og konstrueret med et søjlebjælkesystem i limtræ udviklet af Vandkunsten og Moe.

Ved at bygge i træ har vi genoptaget en tradition, som mange har lagt fra sig. Enkelte cases har for nogle givet træbyggeri et dårligt ry og en opfattelse af, at træ er lig med besværlig drift. Det er ikke en erfaring, vi kan genkende med Lisbjerg Bakke. At bygge i træ har ikke givet større driftsmæssige udfordringer end ved andre slags byggeri. 

En ting vi har lært af Lisbjerg Bakke er dog, at træ er meget mere end et byggemateriale. Det har lært os, at det handler om at forstå træet som materiale; dets særlige egenskaber men også dets begrænsninger. 

En levende facade

Afdelingens facader er udført i ubehandlet rødgran, som fremfor at blive malet, patinerer, som årene går. Det er en holdbar, fleksibel og næsten vedligeholdelsesfri løsning. Med en estimeret levetid på 30 år kan plankerne uden besvær udskiftes, når tiden er til det. Træ er et levende materiale, og plankernes levetid vil variere. Nogle steder på bebyggelsen påvirkes mere af vind og vejr end andre, og den enkelte plankes placering, i toppen under det beskyttende udhæng eller i den mere eksponerede bund, har ligeledes betydning. 

Den løbende udskiftning af plankerne giver en farveforskel i facadens udtryk. En ny planke vil være gylden, og vil i begyndelsen skille sig ud fra de andre, indtil den med tiden patinerer og blender sig ind med resten. 

Det er et vilkår og en del af bebyggelsens identitet. Det er samtidig noget, de fleste beboere er indforståede med, da de fleste flytter til Lisbjerg Bakke, fordi de vælger træet til.  

Som med mennesker kan vi ikke sætte udløbsdato på, hvornår træets liv er forbi. Vi kan ikke planlægge, hvornår træet skal skiftes. Vi kan ikke sætte et kryds i kalenderen flere år forude, som vi kan med andre materialer. Den form for uvished, eller den lidt påtvungne ’vi-tager-det-som-det-kommer-mentalitet’, er et vilkår, og noget man skal have in mente, hvis man vil bygge i træ. 

En driftsmæssig omkostning som udspringer direkte fra valget om at bygge i træ er sprinkleranlægget. Det lokale vandværk kan ikke levere nok tryk, og vi har derfor fået vores egen sprinklertank til formålet. Det er et lovkrav, at anlægget testes én gang ugentligt, hvilket giver lidt støj. Det er noget, vi oplyser beboerne om inden indflytning, så de er indforståede med det.  

Trævægge forandres i takt med tid og brug

Inde i boligerne går træet igen. Væggene består af træ, og vil som facaderne  forandre sig i takt med tid og brug. Fjerner man en reol, som længe har stået op ad væggen, vil der kunne ses en farveforskel. 

Som udgangspunkt gør vi ikke noget ved trævæggene, hvis de har patineringsforandringer. Derimod gør vi noget ved det, hvis en fraflytter har lavet huller i væggene til fx billede eller tv. Her bruger vi nogle særlige træpropper til at fylde hullerne, så det matcher resten af væggen. 

På et tidspunkt kommer der selvfølgelig til at være så mange forandringer i væggene, at vi måske skal ud i en let slibning. Men som udgangspunkt lader vi træet leve sit eget liv – præcis som resten af bebyggelsen. 

Træets lyde

Når solen står på, giver konstruktionen sig, og i takt med at træet tørrer ind, afgiver det nogle smæld, som er ganske ufarlige. Et betonbyggeri skal også sætte sig, men forskellen er, at der ikke er lyd på.

Træets lyd har ikke haft betydning for driften af afdelingen. Ligesom med den naturlige patinering er det noget, vi gør beboerne opmærksomme på, når de flytter ind.  

Igen oplever vi en god forståelse af, at træ er et anderledes materiale, og dets lyd og varierede udtryk er en del af charmen. 

Godt for miljø og karakter

Det har været lærerigt for os at bygge i træ, og det har givet en forståelse såvel som respekt for træets egenskaber. 

Som med alt nybyggeri vil der altid opstå udfordringer, når det sættes i drift. Men de udfordringer vi har haft på Lisbjerg Bakke skyldes ikke, at det er et træbyggeri. 

Ud fra vores erfaringer vægter det tungest på fordelene, når man bygger i træ. Og så belønner det sig på flere parametre - både i forhold til miljø og identitet.

Lisbjerg Bakke er DGNB guld certificeret og blev i 2014 kåret som Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 

Men udover bæredygtighed har træet har også spillet en anden vigtig rolle. Det har formet afdelingens identitet. For der er ingen tvivl om, at Lisbjerg Bakke er den af vores boligafdelinger, som stikker mest ud, og at det arkitektoniske udtryk er blevet et varemærke for afdelingen. 

Det er noget af det, som træ kan. Det giver karakter, og så skaber det en følelse af at være en del af noget levende, noget foranderligt og robust. 

Netop det robuste, eller det holdbare, er en egenskab, vi ofte associerer træet med. Vi har siden tidernes morgen brugt træ til at bygge vores baser. Det må næsten være det, som gør træet i stand til at skabe den form for hjemlighed, som den gør på Lisbjerg Bakke. 

Har du også lyst til at skrive et synspunkt til et af Ingeniørens PRO-Medier? Send dit udkast til redaktionen på pro-sekretariat@ing.dk.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
Forsiden
Ugen i FM: Dyr forglemmelse, ladestanderkrav og radioaktiv nedrivning

Ugen i FM: Dyr forglemmelse, ladestanderkrav og radioaktiv nedrivning

Velkommen til Ugen i FM Vi begynder i det nordjyske. Glemt dispensationsansøgning kan koste supersygehus dyrt Ifølge Nordjyske.dk har byggeledelsen på byggeriet af det nye supersygehus i Aalborg ikke fået søgt om at kunne dispensere fra en ændring i lovgivningen om elinstallationer i tide. Og det kan koste sygehuset dyrt.
Regnvand til toiletter og vaskemaskiner sparer strøm og rengøring

Regnvand til toiletter og vaskemaskiner sparer strøm og rengøring

Ny bydel i Aarhus anvender som de første sekundavand fra et forsyningsselskab til toiletter og vaskemaskiner. Analyse viser besparelser på grundvand, el, rengøring – og at en plastiktank er bedre end stål til opbevaring.
Løsninger

Seneste debat

Plastindustrien: Sådan øger vi det grønne fokus på plast i byggeriet

Plastindustrien: Sådan øger vi det grønne fokus på plast i byggeriet

Byggeriet i Danmark skal have fokus på en mere bæredygtig og grøn håndtering og brug af plast, skriver Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.
Synspunkt af Christina Busk
Ugen i FM: Skimmel plager fanger, og legionella kostede 13 plejehjemsbeboere livet

Ugen i FM: Skimmel plager fanger, og legionella kostede 13 plejehjemsbeboere livet

Velkommen til Ugen i FM I denne uge blev corona igen opgraderet til en samfundskritisk sygdom, og fra denne morgen er coronapas igen et adgangskrav flere steder. Endnu er der ikke nye krav til bygningsejere, men enkelte steder har man valgt allerede at gå i coronaberedskab.
 
Sådan har hoppeforsøg og studier af slagsange reddet Brøndbys tribuner

Sådan har hoppeforsøg og studier af slagsange reddet Brøndbys tribuner

Ivrige fans var ved at hoppe tribunerne på Brøndby Stadion i stykker. En udskiftning var forestående, men studier slagsange og hopperi har nu vist, at forstærkning og overvågning er nok.
Løsninger