Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Data fra byggepladserne er afgørende i det bæredygtige byggeri

Ingeniør ved byggeplads
Illustration: Photosvit/Bigstock. Se større version
Med den frivillige bæredygtighedsklasse følger et nyt krav om at dokumentere ressourceforbrug på byggepladser for nybyggeri. Og det er relevant og nødvendigt for branchen for at sikre bæredygtige byggepladser og den grønne omstilling, skriver Katrine Hauge Smith fra Teknologisk Institut, i dette indlæg.
Synspunkt11. januar kl. 05:00

Bæredygtigt byggeri kræver involvering af alle branchens aktører – ikke mindst entreprenørerne, som skal sikre, at de korrekte data fra byggepladsernes ressourceforbrug bliver registreret og regnet ind i den samlede livscyklusvurdering for byggeriet.

Kravet i den frivillige bæredygtighedsklasse handler i første omgang om at dokumentere en lang række af forbrug: Pladsens forbrug af vand, transport af materialer og affald til og fra byggepladsen, brændstofforbrug, energiforbrug samt spildet af materialer.

Disse data skal føde ind i den samlede livscyklusvurdering for byggeriet, hvor byggeriets samlede klimabelastning - i form af CO2-belastning – bliver beregnet. Det betyder, at ressourceforbruget på byggepladsen bidrager til, at byggeriet kan overholde kommende grænseværdier for CO2.

Mere end ekstra administration

Skal byggepladskravet i den frivillige bæredygtighedsklasse være en succes, kræver det en ændring af arbejdsgange og mindset på byggepladsen. Det er derfor vigtigt, at kravet ikke kun bliver set som ekstra administration, hvis det skal have en reel nytteværdi.

I praksis betyder det, at det er afgørende, at den enkelte medarbejder på byggepladsen kan se værdien af at indsamle data og gøre en indsats for reducere ressourceforbruget, hvad enten det er tale om energiforbrug, vandforbrug eller materialeforbrug.

Så hvordan skaber vi det nødvendige incitament, og hvordan kan vi fortsat udvikle kravet om dokumentation af ressourceforbrug på den bæredygtige byggeplads?

Ikke en nem opgave

Udfordringen i dag er, at vi ikke ved nok om, hvor meget byggepladsen bidrager til klimabelastningen til det samlede byggeri. Generelt mangler der data om byggepladsers forbrug af materialer, el og brændstof, og de bliver ikke nødvendigvis rutinemæssigt indsamlet af entreprenøren.

Derfor er der stor sandsynlighed for, at det ikke bliver nogen nem opgave at opfylde kravet i den frivillige bæredygtighedsklasse.

Indsamling af data vil kræve ændring af arbejdsgange for både byggepladsledere og medarbejdere på pladsen. Dertil kommer, at nogle data skal indsamles hos underentreprenører eller andre leverandører, og det øger kompleksiteten - ikke mindst for at sikre, at indsamlede data er korrekte.

Derfor er der brug for at se på løsninger, der kan gøre det lettere at indsamle data både direkte på pladsen og hos underentreprenører og leverandører.

Frygt for aktivt tilvalg af spild

Lad os se på et par eksempler. I den frivillige bæredygtighedsklasse skal man kortlægge materialernes transport fra producentens fabrik til grossisten og videre ud til byggepladsen. En rejse, som ikke bliver dokumenteret i dag, og hvor det er nødvendigt, at entreprenøren indhenter oplysninger mange steder i værdikæden. Hvordan sikrer vi de data, og hvem skal betale for at sikre dem?

Samtidig skal mange byggepladser indhente de samme data i deres kortlægning, og her vil det derfor være af stor værdi med standardiserede værdier for de enkelte byggevarer og deres typiske rejseveje. Men vil sådanne standardiserede værdier være gode nok?

Et andet eksempel er spild af materialer. Her kan man regne med 10 procent spild af et materiale, hvis man ikke har andre data. Data om spild på byggepladsen kan beregnes ved at se på indkøbet af de enkelte materialer og sammenholde det med det bortkørte affald. Men dette kræver både, at alle indkøbte materialer bliver registreret - eksempelvis i en materialeliste - og at affaldet bliver sorteret i materialetyper, så man kan opgøre spildet. Ligesom emballage - eksempelvis træpaller og plastik - skal sorteres fra.

Og selv om mange byggepladser sorterer, kan der være en række praktiske begrænsninger på, hvor mange og hvilke fraktioner, der sorteres i. Derfor kan man frygte, at mange entreprenører vil benytte sig af at regne med 10 procent spild for at kunne opfylde dokumentationskravet - i stedet for rent faktisk at arbejde aktivt med at reducere materialespild.

Hvor der er vilje, er der vej

Det er med andre ord ikke uden udfordringer at registrere data fra vores byggepladser. Den gode nyhed er, at byggebranchen allerede er opmærksom på dagsordenen om bæredygtige byggepladser og er i fuld gang med at tage den til sig.

Som eksempel er over 100 entreprenører i gang med at tage et kursus om den bæredygtige byggeplads. Kurserne afholdes af VCØB i samarbejde med We Build Denmark, DI Dansk Byggeri og Realdania, og der er stor interesse fra entreprenørernes side for at finde ud af, hvad der er op ned i forhold til den bæredygtige byggeplads, og hvad de kan gøre for at få deres byggeplads mere bæredygtig.

En vigtigt pointe er, at selvom der kan være udfordringer med at indsamle data, så er kravet om ressourceanvendelse på byggepladser ikke bare yderst relevant for bæredygtighedsdagsordenen i byggeriet – den er nødvendig. Ligesom det for mange byggepladser er både relevant og nødvendigt at ændre arbejdsgange i forhold til brug af materialer og energi.

På vej, men ikke i mål

Som det er nu, er kravet i den frivillige bæredygtighedsklasse skrevet, så dataindsamlingen på byggepladsen kan bidrage ind i en bygningsLCA, men den praktiske implementering mangler.

Hvis vi skal lykkes med at indsamle data fra byggepladser, skal vi gøre byggepladskravet mere praktisk anvendeligt og supplere de enkelte delkrav om at spare på energi og materialer med grænseværdier. For hvordan ved entreprenøren ellers, hvornår energiforbruget er lavt nok? Og kan entreprenøren reducere brændstoffet nok alene ved at spare på kørsel - eller er løsningen at investere i eller leje sig til ny teknologi – eksempelvis bruge elkøretøjer?

Vi er med andre ord ikke helt i mål medkravet endnu. Men vi er i gang – og viljen er til stede hos rigtig mange. Som incitament er det måske en god ide at huske på, at den grønne omstilling og bæredygtigt byggeri er kommet for at blive. Vi har ganske enkelt ikke andre veje at gå – for vi bliver nødt til at bruge færre ressourcer og udlede mindre CO2 i byggeriet – det er et faktum!

Har du lyst til at skrive et synspunkt til et af Ingeniørens PRO-Medier? Send dit udkast til redaktionen på pro-sekretariat@ing.dk.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.