I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Bygherrer skal ikke kun bygge, de skal også vide

Torben Eskerod
Illustration: Torben Eskerod.
En stor del af de danske velfærdsbyggerier fra 1960-70’erne står foran udskiftning. For eksempel udgør projekter på skoleområdet cirka en tredjedel af de kommunale byggeaktiviteter frem mod 2023. Men samfundet fattes ressourcer, og klimaet er i knæ. Derfor kan vi ikke bare rive ned og bygge nyt. I stedet bliver gentænkning af den eksisterende bygningsmasse afgørende for, at vi kan træffe bæredygtige beslutninger og sikre optimale rammer for velfærd i fremtiden.
Synspunkt16. juni kl. 05:02

Undersøgelser fra KL viser, at der er 2,3 millioner overskydende kvm. i den offentlige bygningsmasse. Med en driftspris på cirka 500 kroner per tom kvm. er det et milliardbeløb, som kunne bruges på bedre velfærd.

Alligevel er løsningen ikke at rive disse bygninger ned, men i stedet at gentænke, hvordan de kan aktiveres på ny, hvis vi samtidig skal reducere den enorme udledning af affald og CO2, som byggeriet er ansvarligt for. Fremtidens velfærdsbehov kan nemlig ikke alene bygges væk, det skal gentænkes.

Behov for ny organisering

Gentænkning af den kommunale bygningsmasse lægger op til en ny form for organisering i landets kommuner. For mange er det vanskeligt i den nuværende organisering at tænke på tværs af drifts- og anlægsøkonomi, så investeringer på anlægskronen kan indhentes på langsigtede driftsbesparelser.

Ligeledes står den lineære projektorganisering i mange kommunale bygherreorganisationer i kontrast til den cirkulære driftsorganisering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men en større udveksling af erfaringer og vidensdeling mellem bygge- og driftsorganisationerne, når et byggeri er taget i brug, kan få positive konsekvenser for byggeriets levetid.

Hvis en bygning er tiltænkt at skulle stå i 100 år, er det afgørende, at den skaber værdi i hele sin levetid. Ellers vil utilfredse brugere hurtigt kunne vokse ud af rammerne og dermed øges behovet for ny- eller ombygninger, som vil belaste klimaet.

For at komme på forkant med byggeriets udvikling, er der et voksende behov for, at de kommunale bygninger løbende evalueres – ikke kun teknisk, men også i forhold til, om de er tidssvarende for den aktivitet, der skal foregå i den. For eksempel i forhold til om skolens rammer stadig giver mulighed for tidssvarende og motiverende undervisning, eller om plejecentret stadig kan støtte op om tryg og effektiv omsorg og pleje.

Bygherrer skal følge projektet til dørs – hvert år

Løbende evalueringer af kommunale bygninger i forhold til praksis rykker ved tankegangen om, at et byggeprojekt er færdigt, når det er afleveret til den aftalte tid, økonomi og kvalitet. I stedet peger denne tilgang på en øget grad af brugerfokus, og netop her kan de kommunale bygherrer spille en central rolle i fremtiden.

For når mulighederne for at bygge bliver udfordret i forhold til et klimahensyn, øges behovet for viden om, hvor der er ledig kapacitet, og hvordan ledige kvadratmeter kan gentænkes.

De løbende evalueringer kan dermed bringe de kommunale bygherrer på forkant med udviklingen i brugernes behov og gøre dem i stand til at indgå i en dialog om, hvorvidt de fysiske rammer understøtter den praksis, der for eksempel gør sig gældende i de kommunale skoler, eller om der kan findes og aktiveres kvadratmeter andre steder i kommunens portefølje til de behov, der efterspørges.

Nye ydelser stiller krav til bygherrerne 

Allerede nu sker der en bevægelse blandt rådgiverne i branchen. Flere arkitektvirksomheder sætter evaluerings- og effektmålingsinitiativer i søen.

Disse initiativer varsler et begyndende fokus på at opsamle viden om byggeriets anvendelse og effekt. Og hvis reelle forandringer for at kunne forbedre eksisterende bygninger skal finde sted, skal de kommunale processer organiseres til at kunne opsamle og udveksle viden.

Derfor kan kommunale bygherrer begynde at overveje, hvordan de i endnu højere grad kan opsamle viden om, hvordan deres bygningsmasse kan understøtte brugernes praksis løbende, og hvordan den kan udvikles gennem evalueringer.

I Bygherreforeningen arbejder vi aktivt med denne dagsorden ved at udvikle værktøjer til godt velfærdsbyggeri. I det kommende år vil vi særligt sætte fokus på evaluerings- og ibrugtagningsprocesser og udvikle værktøjer til landets bygherrer, der kan hjælpe dem i dette arbejde.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Skriv til os på pro-sekretariat@ing.dk

 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger