Ved branchen nok om indeklimamærkerne?

Mærkningsordninger er ikke det endegyldige svar på, hvordan vi opnår det gode indeklima. Men de kan være et vigtigt redskab. Det kræver dog en mere udbredt forståelse af, hvad de enkelte mærker og certificeringsordninger kan bidrage med, når fokus er på indeklima.
Brødtekst

Det skal være enklere at stille krav om sunde materialer og bygninger. Et forkert valg af materialer til skoler, sundhedsbyggerier og kontorer kan få omfattende konsekvenser for indeklimaet. Vi ved, at mange i dag henviser til mærkningsordninger i kravspecifikationer og indkøbere bruger i stigende grad mærker til at navigere efter, når de køber alt fra inventar til byggematerialer.

Målet med mærkninger er som udgangspunkt at strømline processerne og forbedre produkterne, så vi i sidste ende får nogle bedre og sundere bygninger. Men det sker ind imellem, at mærkerne får den modsatte effekt. Mærkning bliver en jungle og i stedet tynger det dokumentationsopgaven for både leverandør, rådgiver og indkøber.  

Kravene om dokumentation stiger, men vi mangler guidelines
Miljø- og lovkrav kan være et uoverskueligt landskab for både bygherrer, rådgivere og produktleverandører til byggebranchen. Derudover findes der et stigende antal frivillige mærkningsordninger. Når man så tilføjer krav om sundhed og indeklima til ligningen, så bliver billedet ikke mindre komplekst.

Der sker meget på dokumentationsområdet lige nu. Lige fra bygningscertificering til den frivillige bæredygtighedsklasse og stigende krav fra slutbrugere. Produktudviklingen går også stærkt. Som producent vil man gerne have vished for, at testdata og mærkninger matcher kravene både i dag og fremtiden.

På Teknologisk Institut hjælper vi dagligt producenter med at dokumentere afgasningen fra deres produkter. Vi oplever, at leverandører til byggebranchen gerne vil være på forkant, men at de også har brug for vejledning i de mange typer mærkningsordninger overfor lovkrav, standarder og bygningscertificeringer.  

Forskellige typer krav
Selv om materialeproducenter og -forhandlere er velorienterede i de forskellige typer mærker, så skal de alligevel have tungen lige i munden, når de skal træffe en beslutning om, hvilket mærke der er det rette for dem. For eksempel er der stor forskel på, om du sælger til Frankrig, hvor man har en slags obligatorisk indeklimamærkning eller til Danmark, hvor der ikke stilles lovkrav, i hvert fald ikke endnu. Her kan man opleve at snuble lidt i de forskellige typer krav. 

Der findes fx en række miljømærker med et bredere fokus end indeklima, der stiller skrappe krav til indholdsstofferne. I Norden kender vi dem fx som Svanemærket og EU-blomsten. Nogle miljømærker stiller dog ikke krav om specifikke tests for afgasning. Derfor kan emissionsmærkerne netop være et supplement til miljømærkerne. Forvirringen bunder nok i, at alle mærkerne har deres historik og sammenhæng til en lang række initiativer nationalt og internationalt. 

Det er en af årsagerne til, at vi har udarbejdet en guide, der på enkel vis viser ligheder og forskelle i de forskellige typer mærkningsordninger, der er mest udbredte i dagens Danmark.

Uvist hvornår EU vil stille krav om afgasning
Behovet for viden om afgasning fra byggevarer stiger i takt med, at produkterne bliver mere sammensatte og indeholder genanvendte materialer.

Indtil videre stilles der ikke lovmæssige krav om mængden af afgasning fra byggevarer, selv om EU’s Byggevareforordning stiller krav til dokumentation af afgasning i det, der hedder Basic Work Requirement no 3. Der er udviklet en standard for hvordan målingerne skal foretages, men der findes endnu ingen metode til at vurdere resultaterne. EU-kommissionen arbejder på et system til at vurdere afgasningen ud fra emissionsklasser, men at det er uvist, hvornår systemet træder i kraft. 

Som det er i dag, stiller Byggevareforordningen krav til, at miljø og mennesker ikke må udsættes for farlige stoffer fra byggevarer. Men hvordan dette skal vurderes, er endnu ikke nærmere specificeret, og kravet udgør dermed ingen garanti for, at indeklimaet i en bygning er frit for hormonforstyrrende, kræft- og allergifremkaldende flygtige stoffer.