Pas på punktløsninger: Interoperabilitet er fundamentet for digitale tvillinger og intelligente bygninger

Internet of Things (IoT) kombineret med CTS- og anden bygningsdata, har et kæmpe potentiale for at øge udnyttelsesgraden, proaktivt at vedligeholde bygningen og ikke mindst understøtte den grønne omstilling. Men vi skal huske at kræve, at løsningerne kan tale sammen.
Brødtekst

En IoT-arkitektur består typisk af forskellige komponenter, der arbejder sammen med hinanden som et symfoniorkester - alt fra netværk, gateways og sensorer til skyen og applikationer. Men selvom teknologien er demokratiseret og nu mere tilgængelig end nogensinde før, er et konsistent dataflow i en IoT-arkitektur ikke uden problemer – og reelt kun den ene halvdel af udfordringen.

IoT er boomet, og der er skabt et marked, hvor industrier begynder at smelte sammen; hvor etablerede markedsleverandører i mange år har haft markedet for sig selv, men nu ser sig udfordret i, at mindre IoT-producenter begynder at arbejde sig ind på deres marked. Et eksempel på dette er et utal af indeklimaløsninger, hvor producenter i deres ofte lukkede økosystem tilbyder punktløsninger til bygninger med CTS-anlæg, som ikke indgår i en end-to-end IoT-løsning med konsistent dataflow. Det kan på langt sigt få konsekvenser, fordi systemerne ikke er tænkt ind i et større perspektiv.

Harmonerer kompleksitet med interoperabilitet og konsistent dataflow?

Løsningslandskabet bliver således meget hurtigt komplekst, og for at adressere forskellige brugsscenarier og udfordringer er det paradoksalt og nødvendigt, at en IoT-infrastruktur bliver realiseret ved brug hardware og applikationer fra mange forskellige domæneområder og industrier. Samtidig skal den være fleksibel, så fremtidige tredjeparts enheder løbende kan tilføjes løsningen. Vi skal med andre ord sikre en ”Loosely coupled architecture”, hvor hver løsning er uafhængig, men forankret i en end-to-end løsning via interoperabilitet med konsistent dataflow.

interoperationalitet iot
Illustration: Bjarke Bolding Rasmussen / Atea

Selvom interoperabilitet er noget underspillet producenterne imellem, så er det reelt en målsætning, som skal sikre deres eksistensberettigelse og det ’smarte’ i den intelligente bygning. Landskabet er i øjeblikket stadig noget broget. En stor del af IoT-løsningerne er således proprietære og udelukkende designet til funktionelt at fungere med foruddefineret hardware og dertilhørende infrastruktur. Her kan nævnes alt fra protokoller til dataoverførsel som er ’Tight coupled’ til licenserede chipsets eller tredjepartstjenester, som på bedste vis kan holde vores data som gidsel, hvis ikke abonnementsordningen tilgodeser, at vores egen købte infrastruktur og data kan tilgås.

Interoperabilitet er derfor essensen af en succesfuld IoT-arkitektur, hvor data kan flyde frit mellem forskellige, og ofte overlappende, løsninger. Det er nemmere sagt end gjort, så hvor skal vi fokusere, og hvordan kan vi få glæde af IoT-arkitektur på tværs af domæner?

Åbne standarder er nøglen 

Med bygningsløsninger og understøttende teknologier, som er bygget på baggrund af åbne industristandarder, støttet af markedsleverandører og forankret i frameworks som FiWare og åbne ontologier som BRICK Schema og W3C Building Topology Ontology, skal det fremover sikres, at producenter ikke hver især genopfinder den dybe tallerken, men i stedet samarbejder omkring løsninger, som lægger fundamentet for, og fordrer interoperabilitet på tværs. Det vil sikre vores løsninger fremadrettet og ikke mindst minimere risikoen for udfordringer med bagud kompatibilitet.

Ligeledes er åbne industristandarder, frameworks og dermed ontologier, nøglen til interoperabilitet og dermed den digitale tvilling.

Den digitale tvilling er, ligesom så megen anden teknologi, blevet hypet og tidligere været på toppen af Gartners Hype Cycle kaldet ’Peak of inflated expectations’ og nu gennem forankring i markedet på vej mod toppen igen via ’Slope of enlightenment’.

hype kurve
Illustration: Bjarke Bolding Rasmussen / Atea

Digital tvilling nødvendig for at få fuld gevinst af IOT 

Det er gennem den digitale tvilling og løsningers interoperabilitet, at vi fremover er i stand til at etablere Intelligente Bygninger. Men hvad er det reelt?

Den digitale tvilling er, i sin grundessens, en virtuel replika af fysiske komponenter, processer og systemer. Med andre ord, så er det ikke blot en digital mockup af virkeligheden, men derimod en kontekstuel- og relationel model af hele bygningen, dertilhørende processer og miljøet omkring det. Den digitale tvilling gør det muligt, gennem interoperabilitet og åbne standarder, at bringe IT- og OT-systemer, IoT-løsninger samt tredjepartssystemer sammen og kontekstualisere dette med information om bygningen, processer, mennesker og derved potentielt hjælpe med at løse en stor mængde udfordringer, som tidligere har været ”usynlige” uden konteksten.

Den intelligente bygning, repræsenteret af den digitale tvilling, er derfor ikke blot en digital replika af den analoge verden, men derimod en kompleks model af, hvordan mennesker, systemer og processor interagerer med hinanden i miljøet. Det er her, vi kan opnå den fulde gevinst ved IoT, når vi med teknologien kan frigøre data, sætte den i relation til omgivelserne og dermed sikre visibilitet ind i CTS-anlæg, proaktiv vedligehold af bygningen og udbygning af ny funktionalitet i eksisterende bygningsmasser. Med konkret og faktuel data kan vi gøre data handlingsorienterede og flytte os fra en reaktiv tilgang til en proaktiv, og i sidste ende opnå en kontekstuel indsigt i, hvordan vores bygninger opfører sig.