Ny MgO-sag placerer ansvar og millionbøde hos entreprenør

Foto : Illustration: Orla Nautrup, Dansk Bygningsundersøgelse

Ny MgO-sag placerer ansvar og millionbøde hos entreprenør

Entreprenør fik godkendt brug af MgO i vindspærreplader af totalrådgiver, men kommer stadig til at stå med erstatningsansvaret. Den seneste kendelse i en række af voldgiftssager om brugen af MgO-vindspærreplader i byggeriet faldt ud til rådgiver og bygherres fordel.
Vil du have fuld adgang til FacilityTech?

FacilityTech er mediet til dig, der arbejder med renovering, drift og vedligehold af bygninger i såvel den offentlige som den private sektor. Vi bringer ny viden om teknologiske løsninger, digitalisering, udbud, standarder og rammebetingelser, og via cases fra ind- og udland sætter vi fokus på de muligheder, udfordringer og løsninger, som du, står over for.

MgO-plader

Sammensætningen af MgO-plader kan variere en del, men pladerne består i hovedtræk af et bindemiddel og forskellige fyldstoffer. Bindemidlet er såkaldt Sorel-cement, som dannes ved en kemisk reaktion mellem magnesiumoxid (MgO) og en opløsning af magnesiumklorid i vand. Fyldstofferne er forskellige mineraler samt savsmuld/træfibre.
Pladernes uheldige fugtegenskaber knytter sig til, at der er frit magnesiumchlorid (MgCl2) i pladerne. Bruges pladerne som vindspærre i en ventileret facadekonstruktion, gør saltindholdet i pladerne, at de suger vand fra luften, når den relative fugtighed i den omgivende luft når et vist niveau. Ifølge Byggeskadefonden viser laboratorieundersøgelser, at MgO-pladerne er fugtsugende ved en relativ luftfugtighed på cirka 35%.
Efter to-tre uger med vedvarende høj luftfugtighed er de mættede, og saltvand begynder at dryppe af. Det får bl.a. skruer og plader til at korrodere og kan beskadige andre bygningsdele.
Herhjemme er MgO-plader hovedsageligt brugt ved nybyggeri og renovering af lette facader. De første byggerier begyndte i 2007, men brugen accelererede efter 2010.