Legionella-alarm: Fire større byer kører med alt for lav temperatur

Legionella varmtvandssystem vandinstallationer
Illustration: Ingeniøren. Se større version
Varmtvandsinstallationer i Randers, Odense, Aalborg og Esbjerg kører med for lave temperaturer, hvilket øger risikoen for legionella-bakterier. Det afslører ny rapport fra Statens Serum Institut.
17. september 2021 kl. 05:50
errorÆldre end 30 dage

Danske varmtvandsinstallationer drives ofte med for lave temperaturer, hvilket øger risikoen for smitte med den potentielt dødelige lungebetændelse legionærsygdom, der de seneste år er steget kraftigt herhjemme, og som forårsages af den vandbårne legio­nella-bakterie.

Det afslører en ny undersøgelse fra Statens Serum Institut(SSI). I alt kørte 63 procent ud af 104 undersøgte varmtvandsinstallationer i byerne Randers, Odense, Aalborg og Esbjerg med temperaturer under 50 grader, hvilket er stik imod anbefalingerne.

Legionellabakterien, der smitter gennem varmtvandsforsyningen, formerer sig normalt ved temperaturer mellem 20-45 grader celsius. Derimod kan legionella ikke vokse, hvis temperaturen er over 50 grader - og ved mere end 55 grader dør bakterierne.

Det er derfor også indskrevet i ­bygningsreglementet, at »temperaturen på det varme vand skal ved normal drift overalt i installationen være minimum 50 grader celsius«.

»Der er mange installationer, hvor temperaturen er under 50 grader, men selv når vi måler 50 grader på tapstederne, så er der stadig legionella i mange af dem,« siger Søren Uldum, fagchef ved afdeling for bakterier, parasitter og svampe ved SSI.

»Det tyder på, at mange varmtvandsinstallationer ikke drives optimalt,« siger han.

Advarer om temperaturændringer

Få fuld adgang til FacilityTech

FacilityTech er målrettet professionelle, der arbejder med renovering, drift og vedligehold af bygninger i såvel den offentlige som den private sektor. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til FacilityTech
Alt indhold på FacilityTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.