Kommunale energirenoveringer sikrer grøn velfærd og gavner beskæftigelsen

Hvis Danmark skal være et grønt foregangsland, kræver det større politisk vilje, når det kommer til energieffektivitet i de danske bygninger. Vi spilder nemlig alt for meget energi i Danmark, til trods for at energirenovering af bygninger ifølge Klimarådet er blandt de mest omkostningseffektive virkemidler i den grønne omstilling. Særligt de kommunale halter bagefter. Det kan vi gøre bedre.
Brødtekst

Grundlovsdag var det præcis et år siden folketingsvalget, hvor klimaet langt om længe kom øverst på den politiske dagsorden. Siden da er det internationale samfund blevet lagt ned af coronavirus og en økonomisk krise, og derfor gælder det nu om at holde fast i sidste års gode klimaløfter. Hvis vi virkelig vil klimaet og dansk økonomi det bedste, gør vi klogt i at se nærmere på energiforbruget og vedligeholdelsen af de danske bygninger. Akkurat som Ingeniørens nye medie FacilityTech lægger op til.

Som flere læsere af FacilityTech formentlig vil vide, står bygninger for 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug og næsten en tredjedel af CO2-udledningerne. Samtidig er det danske energiforbrug steget de seneste fem år, og energirenoveringerne af særligt de offentlige bygninger er stort set gået i stå. Det bemærkede Europa-Kommissionen også, da de i juni sidste år i meget skarpe vendinger kritiserede Danmarks indsats på området. Et helt år senere er der fortsat ikke et klart dansk svar på kritikken. 

Regeringen har ellers vist lovende takter med bl.a. 1) Forståelsespapiret, der specifikt omtaler ”krav til energibesparelser i offentlige bygninger”; 2) En dispensation af det kommunale anlægsloft for 2020 og 2021; og 3) En boligaftale, som har sikret 30 milliarder kr. til energirenoveringer i den almene boligsektor. Senest har regeringen med sit klimaudspil foreslået, at der stilles nye krav til energibesparelser i statslige bygninger frem mod 2030 – men desværre gælder det ikke for de kommunale bygninger. Dette til trods for, at de statslige og regionale bygninger ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er i væsentlig bedre stand end de kommunale bygninger, der er præget af et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb.

Et betydeligt efterslæb

Tal fra FRI og Rambøll (2020) viser, at de offentlige bygninger lider af et renoveringsefterslæb på 70 milliarder kr., hvoraf langt størstedelen kan tilskrives kommunerne, som samlet set er landets største bygningsejer – med store konsekvenser for både klimaet og kernevelfærden. 

Dansk Byggeri (2019) har beregnet, at hvis alle kommunalt ejede bygninger blev hævet med blot to energiklasser, ville det give en CO2-besparelse på ca. 200.000 ton årligt – et væsentligt bidrag til Danmarks klimamål, som samtidig ville forbedre danskernes livskvalitet. Dette illustreres måske bedst ved de danske folkeskoler, hvor hele syv ud af ti skoler er i så dårlig stand, at indeklimaet skader børnenes trivsel og indlæring. Det kan vi ikke være bekendt over for vores børn, og derfor må det være en bunden politisk opgave at investere i bygge- og renoveringsprojekter, der kan sikre et mindre energiforbrug og et ordentligt indeklima ude i de danske klasseværelser.

Det offentlige bør vise vejen 

Den offentlige sektor har et særligt ansvar for at gå forrest som rollemodel for den grønne omstilling. Det gælder både på et overordnet, statsligt plan men også i nærmiljøerne, hvor netop kommunerne har mulighed for at bidrage borgernært til den grønne omstilling. Kommunernes Landsforening (KL) har i flere år ønsket en lempelse af det kommunale anlægsloft, og KL-formand Jacob Bundsgaard (S) har tydeligt markeret, at kommunerne gerne vil yde et solidt bidrag til den grønne omstilling ved at investere i energirenoveringer. 

Faktisk står de private virksomheder allerede klar – de ved godt, at der er gode afkast i energirenoveringer, som dermed ikke engang behøver at blive finansieret af offentlige midler, men som til gengæld vil komme kommunerne til fordel i form af de færre energiudgifter, når projekterne er gennemført. De private aktører mangler dog adgang til at udføre energispareprojekterne. Klimaaftalen bør derfor udpensle, at privatfinansierede energieffektiviseringsprojekter, hvor ESCO-aktøren garanterer energibesparelsen, ikke er underlagt det kommunale anlægs- eller serviceloft. Det vil skabe flere energieffektive og sunde kommunale bygninger til gavn for både klima og for bygningernes brugere.

Men som sagt: Vi mangler at få regeringen med på idéen!

Det er rigtig fornuftigt, at regeringen suspenderede anlægsloftet for 2020 for at sætte gang i økonomien som følge af coronakrisen. Kommunerne har allerede fremrykket projekter for adskillige milliarder kroner i 2020, men det løser ikke det større problem i, at anlægsloftet spænder ben for en mere langsigtet kommunal klimaindsats. Derfor bør anlægsloftet ophæves for årene frem – og kravet om energibesparelser, som de statslige bygninger i dag er underlagt, bør udvides til også at gælde de regionale og kommunale bygninger. Det vil have konkrete og direkte effekter på klimaet, beskæftigelsen, men også positive effekter på velfærden og trivslen for de mange danskere, der hver dag færdes i de offentlige bygninger, enten i vuggestuerne, skolerne, på plejehjemmene eller i kontorerne rundt omkring i landet i de kommunale forvaltninger. 

Flere fluer med et smæk

Jeg håber, regeringen har den politiske vilje til at gå hele vejen, hvad angår energirenoveringer i det offentlige. Ved at prioritere energirenoveringer i det offentlige – og særligt i kommunerne – kan regeringen slå flere fluer med ét smæk: Foruden klima- og velfærdseffekterne vil det også stimulere økonomien og sætte en tyk streg under Danmarks internationale status som grønt foregangsland. Sikke nogle grundlovstaler, det kunne blive i 2021!