Ikea sender varme til fjernvarmenettet og får stabil nedkøling til gengæld
I fremtiden vil der ikke blive spildt unødig energi, når Ikea skal nedkøle sit 30.000 kvadratmeter store varehus i Aalborg.
Ikea har nemlig indgået en aftale med Aalborg Forsyningsselskab om at genbruge overskudsvarmen fra nedkøling af varehuset i fjernvarmenettet.
»Der er selvfølgelig en masse tekniske mellemregninger, i form af kølemaskiner, tryk og gasarter. Men i bund og grund fungerer det sådan, at den varme, som vi fjerner fra butikken, bliver smidt over i fjernvarmeforsyningen,« forklarer Frank Hansen, der er driftsansvarlig hos Ikea.
Som erstatning for de nuværende køleanlæg, installerer Aalborg Forsyning en eldrevet varmepumpe med en køleeffekt på lidt under 1 MW i varehuset. Varmepumpen modtager kølevand fra Aalborg Forsyning og kan dermed køle varehuset ned. Den proces skaber overskudsvarme, som så kan sendes tilbage gennem fjernvarmenettet.
FacilityTech er målrettet professionelle, der arbejder med renovering, drift og vedligehold af bygninger i såvel den offentlige som den private sektor. Få tilsendt tilbud
