Fem råd: Sådan hjælper du varmemestre bedst med besparelser

Efteruddannelse og nye hjælperedskaber til varmemestre og servicepersonale er nødvendigt, hvis man skal lykkes med at spare på varmeforbruget i boligejendomme. Men det er ifølge Mariann Anderson fra Københavns Kommunes Klimasekretariat ikke nok. Pilotforsøg har vist, hvad der mere skal gøres.
Brødtekst

Varmecentraler i bygninger er ikke bygget for »almindelige mennesker.« Det kræver derfor en vedholdende indsats at få driftet dem på en måde, så det store energisparepotentiale bliver hentet hjem, og giver besparelser på varmeregningen. Det skal ske samtidigt med, at varmen bidrager til et godt indeklima i lejlighederne. Det er en specialiseret opgave at udføre effektiv drift og intelligent energistyring.

Det viser resultaterne i et pilotprojekt, som Københavns Kommune sammen med forsyningsselskabet HOFOR og den almene boligsektor - har gennemført fra efteråret 2019 til foråret 2021. Pilotprojektet har været støttet af Energifonden, og det er boligorganisationerne AAB, DAB, DOMEA og KAB, der har deltaget.

Der skal mere end det sædvanlige til

Det mest oplagte er at pege på, om ejendomsfunktionærerne, varmemestrene, serviceteknikerne - kært barn har mange navne - har styr på varmecentralen, og om de er dygtige nok. Det er helt afgjort rigtigt vigtigt, for der hvor der er en dygtig driftsansvarlig lokalt i afdelingen, kan man konstatere bedre styring af varmecentral.
Den nemme og traditionelle løsning er derfor at lægge flere opgaver på dem, tilbyde efteruddannelse og hjælperedskaber samt bedre data om energiforbruget til at følge op. Det er bestemt relevant og nødvendigt.

Men der er også brug for, at ledelserne i de almene boligorganisationer og boligselskaber sørger for:
 

  • At driftsfolket arbejder på baggrund af en strategi for energi, klima eller bæredygtig udvikling; en strategi, der sikrer ledelsens fortsatte fokus på at nå fastsatte mål og tilvejebringe de ressourcer, der skal til.
  • At den centrale driftsorganisation har højt uddannede og erfarne folk, der kan supportere de lokale driftsfolk løbende.
  • At der er fastlagt konkrete arbejdsgange for energirigtig drift, som gør det nemmere for driftsfolket derude at gøre det rette.
  • At der er fastlagt arbejdsgange for brug af timeaflæste data, der kan røbe om varmecentralen faktisk også er styret godt. Det indebærer, at driftsorganisationen definerer, hvem der skal bruge data, til hvad, på hvilke tidspunkter og hvordan data præsenteres for afdelingsbestyrelsen og det centrale driftsteam.
  • At der foreligger klare kompetencebeskrivelser, når driftsfolk rekrutteres og at medarbejderne sendes på målrettet efteruddannelse.
  • At succeser med driften og de økonomiske gevinster for beboerne synliggøres over for afdelingsbestyrelserne, og at driftsfolkets indsats fremhæves positivt, når de bidrager til at reducere varmeudgiften for afdelingens beboere og målene i boligselskabets bæredygtighedsstrategi.

»Driftsfolket« har ofte mange opgaver på samme tid, har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og har flere opgavestillere samtidig; Fru Hansen på 4. sal sidst på varmestrengen, der ønsker mere varme, og afdelingsbestyrelsen, der også ønsker, at der er orden omkring affaldscontainere, lys på trapperne og pæne grønne arealer. Det kan være svært at få tid til det hele og samtidig at få prioriteret efteruddannelse, hvis det ikke er en del af jobbet.

Den grønne omstilling sker også i varmecentralerne

Giv nu vores vigtige driftsansvarlige de rette vilkår for at drifte godt, så de kan være (endnu mere) stolte af at bidrage til den grønne omstilling via deres indsats i varmecentralerne – og også bedst muligt bidrage til den energieffektivisering, der skal ske som led i gennemførelse af den almene sektors effektiviseringsaftale med Transport- og Boligministeriet og KL.

Fem anbefalinger til den almene boligsektor

Københavns Kommunes og HOFOR har på baggrund af pilotprojektet sammenfattet fem anbefalinger til ledelserne i den almene boligsektor:  

Anbefaling 1. Formulér en strategi med klare mål

Implementering af intelligent energistyring i en organisation er et forandringsprojekt. En egentlig strategi med konkrete mål for energibesparelser skal sikre, at I i ledelsen hos boligorganisationen og afdelingsbestyrelsen kontinuerligt efterspørger specifikke handlinger og dokumenteret fremdrift hos de medarbejdere, der har ansvar for den daglige drift af fjernvarmeanlægget.

Anbefaling 2: Tag et (mere) direkte ansvar for at drifte varmecentralerne.

Fageksperter fra centralt hold i boligselskabet eller boligorganisationen kan ved at komme oftere i varmecentralerne få bedre føling med, hvad der sker i driften, og hjælpe afdelingsbestyrelserne og de lokale driftsfolk til en mere fokuseret indsats.

Anbefaling 3. Fastlæg arbejdsgange for energirigtig drift og intelligent energistyring.

Timeaflæste data om forbrug af vand, varme og adfærd i de enkelte boligafdelinger er værdifulde. Driftsorganisationen skal dog være parat til at nyttiggøre data, for at potentialet kan synliggøres og efterfølgende realiseres. Det indebærer, at I i driftsorganisationen definerer, hvem der skal bruge data, til hvad, på hvilke tidspunkter og hvordan data præsenteres for jer i ledelsen.

Anbefaling 4. Styrk driftsmedarbejdernes kompetenceniveau.

Det er en specialiseret opgave at udføre effektiv drift og intelligent energistyring. Det er nødvendigt at I prioriterer driftsopgaven i varmecentralen og opkvalificerer medarbejdere. Start allerede med en klar kompetencebeskrivelse, når I rekrutterer og send medarbejderne på målrettet efteruddannelse.

Anbefaling 5. Synliggør driftssuccesen med økonomiske gevinster for beboerne ved intelligent energistyring over for afdelingsbestyrelserne.

Der vil nogle steder være hurtige økonomiske gevinster ved energirigtig drift og intelligent energistyring, og de fleste steder vil der være det over tid. Benchmark på tværs af afdelinger kan synliggøre den gode businesscase.

Se desuden Teknologisk Instituts resume af evalueringen af projektet på siden ’Energibesparelser i almene boliger’ på kk.dk.

Prøv FacilityTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer

Kan spare 5-10 procent på driftoptimering

Energibesparelser er den billigste vej til den store grønne omstilling, vi står midt i. Det viser flere analyser.

I København giver varmebesparelser ikke mange CO2-reduktioner, fordi fjernvarmen snart er stort set CO2-neutral med brug af biomasse og affald, der defineres som CO2-neutralt brændsel, bortset fra affaldets indhold af plast. Men om relativt få år skal vi igen omstille til nye brændsler eller energikilder, og her bliver det helt afgørende, at vi har energirenoveret ejendomme i dybden, og samtidig gennem en optimeret drift fastholder energiforbruget på et lavt niveau.

I København anslår byens forsyningsselskab, HOFOR, at der gennemsnitligt er en besparelse på 5-10% alene ved at optimere varmecentralerne og driften af dem.