Entreprenør og forvaltning får hård kritik efter fejlslagen asbestrenovering
Fejl hos entreprenøren Juul & Nielsen og Albertslund Kommunes forvaltning betød, at både børn, pædagoger og forældre i Børnehuset Brillesøen var i risiko for at indånde asbeststøv. Det fremgår af en redegørelse om renoveringen af institutionen, som kommunens Miljø- og Byudvalg fik fremlagt på det seneste møde.
FacilityTech fortalte om den problematiske renoveringssag 19. november. På det tidspunkt havde Albertslund Kommune stoppet renoveringen og opsagt entreprenøren Juul & Nielsen, der havde vundet opgaven med at udskifte facadeplader og isolering på institutionen. Men både forældre, ansatte og fagforeninger var bange og nervøse for, om asbestfibrene fra pladerne havde spredt sig, så de kunne indåndes. De undersøgelser, som kommunen og entreprenøren har bestilt, har imidlertid ikke påvist asbestfibre, hverken ude eller inde. Så Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at »børn og voksne ikke har været udsat for () eksponering for absestfibre, og der er således ikke grundlag for at mistænke, at der har været sundhedsfare forbundet med ophold i institutionen.«
FacilityTech er målrettet professionelle, der arbejder med renovering, drift og vedligehold af bygninger i såvel den offentlige som den private sektor. Få tilsendt tilbud
