Energy Renovation Wave kan få os til at spare på energien

Energirenovering af eksisterende bygninger kan give en hurtig effekt på såvel klima som økonomi og jobs, skriver underdirektør i DI Dansk Byggeri Torben Liborius og branchedirektør i DI Byg Elly Kjems Hove i dette synspunkt.
Brødtekst

Energy Efficiency First. Det er mantraet fra EU-Kommissionen, og selve udgangspunktet for den store politiske satsning Energy Renovation Wave. Det giver også god mening, når 40 procent af energiforbruget stammer fra bygninger, og 76 procent af varmen og kølingen til bygninger i EU-landene kommer fra fossile energikilder. Selv om vi er kommet relativt langt i Danmark med omstillingen til grøn strøm og fjernvarme, er der stadig grund til at sætte skub i reduktionen af energi til opvarmning af bygninger. Det er nemlig en forudsætning for at komme igennem med en omkostningseffektiv omstilling af energisystemet. Men det går for langsomt ude i de private husholdninger – og det gælder i hele Europa og dermed også herhjemme i Danmark hos hr. og fru Jensen.

Forbruget stiger i stedet for at falde

Når EU-landene i 2050 forhåbentligt er omstillet til et fossilfrit energisystem, skal energiforbruget til opvarmning af boliger og andre bygninger være kraftigt reduceret. Måske med helt op til 80 procent reduktion som Renovation Europe Campaign foreslår. Men i Danmark går det indtil videre den modsatte vej. Hvert år stiger det samlede energiforbrug i husholdningerne stadig med ca. 5 procent, viser de seneste tal fra Energistyrelsen (her er medregnet elforbrug til øvrige formål i husholdningerne).

Renovation Wave kan gøre en forskel

EU-Kommissionen lægger op til politiske tiltag, der kan være med til, at renoveringstakten for bygninger mindst fordobles fra 1 procent til 2 procent årligt. Her vil der være fokus på, at det skal gøres grundigt, når bygninger energirenoveres. Helst skal hele boligkvarterer eller bydele energirenoveres på én gang. Med Energy Renovation Wave lægger EU-Kommissionen op til et klart og langsigtet politisk fokus med strammere krav til energieffektivisering, når bygninger renoveres, en forbedret energimærkning af bygninger og brug af nye digitale løsninger.

Kommissionen vurderer, at der i årene frem til 2030 vil være behov for investeringer i størrelsesordenen 90 mia. euro årligt i hele EU. I et forslag til nyt syvårigt EU-budget er 30 procent af midlerne øremærket til klimarettede tiltag, og det samme gælder 37 procent i forslaget til genopretningsfonden. Her udgør energirenovering af eksisterende bygninger en vigtig indsats med mulighed for en hurtig effekt på såvel klima som økonomi og jobs.

Det kan give et godt marked for afsætning af gennemprøvede danske løsninger, og det kan være med til at sikre, at Danmark får energieffektiviseret endnu flere af vores mange eksisterende bygninger.

Hvordan får vi fat i boligejerne?

Der har været prøvet mange metoder til at få boligejerne til at energirenovere, og vi må erkende, at ingen har knækket koden endnu. Men der er tiltag, som erfaringerne har vist, der får boligejernes interesse for energirenoveringer til at vokse:

360 graders rådgivning af boligejere: Vi skal have fat i boligejerne, når de alligevel skal i gang med at renovere boligen. Bank og kreditforening, energikonsulenter og håndværkere skal i samspil hjælpe boligejerne til at træffe langsigtede beslutninger. Her kan vi hente inspiration i forslagene i Energy Renovation Wave til at skabe en ny, digital og forbedret dansk energimærkningsordning, der kan bruges som rettesnor for energirigtige investeringer i boligen.

Omstilling til grøn opvarmning: Med klimaplanen, som Folketinget vedtog i juli måned, er der nu åbnet mulighed for at udskifte alle olie- og gasfyr til varmepumper eller fjernvarme, hvilket er helt i tråd med formålet med Energy Renovation Wave. Og det er naturligvis klogt at se på mulighederne for forbedringer af boligens isoleringstilstand og vinduer i samme forbindelse.

Økonomiske incitamenter: Tilskud og fradrag er en måde at gøre det attraktivt for boligejerne at investere i energiforbedringer. Bygningspuljen, skrotningspuljen og en mulig forhøjelse af håndværkerfradraget til grønne tiltag er gode initiativer, men det vil kun række til en mindre del af de eksisterende boliger. Interessen er der. F.eks. blev bygningspuljens 245 mio. kr. for 2020 revet væk på et par uger. Energy Renovation Wave og genopretningsmidlerne giver Folketinget mulighed for at øge puljer med økonomiske incitamenter.

Gode muligheder for danske virksomheder

Det øgede fokus på energirenovering i EU giver gode muligheder for vækst og flere arbejdspladser på virksomheder i Danmark. Og et stærkt hjemmemarked er samtidig et godt udgangspunkt for eksport af viden, serviceydelser, grøn teknologi og byggevarer til andre EU-lande. På den måde kan en dansk pionerindsats på energirenoveringsområdet få en langt større betydning for klimaet, end indsatsen i Danmark giver anledning til.

Fælles EU-standarder og -krav til energieffektivisering og langsigtede politiske målsætninger giver de bedste forudsætninger for danske virksomheder, der opererer på EU-plan. Energy Renovation Wave er et godt skridt i retning af, at EU påtager sig et nødvendigt europæisk klimalederskab.