Den etablerede sandhed om PCB-forbud er fuld af forglemmelser

Det er almindeligt anerkendt, at PCB er forbudt at anvende i dag og har været det siden 1977 for byggematerialer. Men det er ikke hele sandheden, skriver miljøkonsulent Thomas Hougaard.
Brødtekst

»At vide hvad man ikke ved – er dog en slags alvidenhed.«

Piet Hein havde ikke internettet dengang han skrev sin berømte Gruk. Havde han haft det, ville han ikke have skrevet den.

Han ville have vidst, at den ikke er sand, for man kan slå alting op på nettet.

Vi kan slå ufattelige mængder viden om ting vi ikke ved op. Vi kan lære om alting. Om alle ting. Selv om ting der ikke er, for slet ikke at tale om Fake News. Med internettet ved vi alting – vi er alvidende.

Og i dag er det nærmeste en etableret sandhed, at hvis det ikke findes på nettet, så findes det ikke.

Derfor findes ”Bekendtgørelse nr. 18 af 15. januar 1976 om begrænsninger i indførsel og anvendelse af PCB og PCT” ikke.

Den findes ikke engang på Retsinformation.dk, og det er en skam. For den glemte be­kendtgørelse fortæller en historie, der ikke er den samme, som den der findes på nettet. 

Note fra redaktionen: Hvis du vil læse den forsvundne bekendtgørelse selv, så kan du finde den indlejret i indscannet form nederst i artiklen.

Delvist tilladt frem til 1998

På nettet er det en etableret sandhed at PolyChlorerede Biphenyler, PCB, er forbudt at anvende i dag. Forbuddet har været gældende for byggematerialer siden 1977, og i alle andre sammenhænge siden 1986. Det står f.eks. på PCB-Guiden.dk.

Hvis ”Bekendtgørelse nr. 18 af 15. januar 1976 om begrænsninger i indførsel og anvendelse af PCB og PCT” havde fandtes, ville man kunne læse at definitionen på PCB er: Polychlorerede biphenyler med mere end 2 chloratomer samt præparater indeholdende mere end 0,1 vægtpct. Polychlorerede biphenyler.

Denne definition ændres først i Bekendtgørelse nr. 718 af 09/10/1986. Bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelsen af PCB og PCT, hvor indholdsgrænsen nedsættes til 50 mg/kg. Det er den grænse vi stadig anvender i dag. Men det gælder fortsat kun for biphenyler med mere end 2 chloratomer.

De letteste chlorerede biphenyler, PCB 1-15, er ikke omfattet af forbuddet.

PCB 1-15 bliver, sandsynligvis, først omfattet af det generelle forbud i 1998 med Bekendtgørelse nr. 925 af 13/12/1998. Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor.

Om PCB 1-15 er omfattet er et åbent spørgsmål, for PCB defineres i 1998 som ”polychlorerede biphenyler samt præparater indeholdende mere end 0,005 vægtprocent PCB”.

Poly betyder mange, og i dansk kontekst betyder ”mange” mere end 2. Naftalin, der består af to aromatiske ringe betegnes f.eks. ikke som en PolyAromatisk kulbrinte, PAH, i Danmark, ligesom et polyeder har mere end to sider.

Reelle og principielle konsekvenser

Konklusionen er, at PCB med mere end to chloratomer var tilladt i byggematerialer i koncentrationer på op til 1000 mg/kg frem til 1. november 1986, hvor grænsen på 50 mg/kg indføres, og at der ikke var begræns­ninger for PCB 1-15 med et og to chloratomer.

Først i 1996 reguleres PCB 1-15 måske, og spørgsmålet om hvorvidt de medtages i den samlede grænse på 50 mg/kg er stadig åbent.

Uanset hvornår brugen af PCB i byggematerialer blev forbudt, holdt man i praksis næsten helt op med at bruge det allerede i starten af 70’erne. De reelle konsekvenser af det manglende overblik over lovgivningens historie er dermed formentlig ikke store. Der er ikke grund til at tro, at det ændrer ved, hvad man i dag finder i bygninger forud for renoveringer og nedrivninger.

Men rent principielt rejser sagen imidlertid flere problematiske spørgsmål. Det første er, hvad vi ellers har glemt. Det andet er, hvorfor der findes lovgivning og deraf afledte dokumenter, der ikke findes på retsinformation.dk.

Så måske ville Piet Hein alligevel have skrevet sin Gruk om alvidenhed, selv om han havde haft nettet ved hånden.

For selv om bekendtgørelsen fra 1976 ikke er at finde på nettet, er der referencer til den. Og da de er der, så ved man, at der er noget man ikke ved; hvad man ikke ved. Men derfra og til ”Alvidenhed” er der nok alligevel meget langt.

Tak Til Håkun Djurhuus fra Bech-Bruun Advokater for at skaffe Bekendtgørelsen fra 1976.

Den glemte bekendtgørelse