Byggeskader skyldes ofte projekteringsfejl

Godt begyndt er halvt fuldendt. Sådan er det også med renovering. Det er Byggeskadefondens erfaring, at mange svigt og byggeskader kunne være undgået, hvis fejl og dårlige løsninger i højere grad blev fanget tidligt under projekteringen.
Brødtekst

Generelt går det godt med renoveringerne. Fonden efterser hvert år cirka 400 renoveringer. Faktisk efterser vi dobbelt så mange renoveringer som nybyggerier. 

Alligevel er der kun cirka halvt så mange byggetekniske svigt ved renovering som ved nybyggeri. Det betyder dog ikke, at der ikke er plads til forbedring.

Fejl under projekteringen er ofte skyld i de svigt og skader, vi ser, og mange af dem kunne være fanget tidligt. De valg, der træffes i de tidlige faser, afgør i mange tilfælde renoveringens kvalitet.

Dårlige løsninger kan være komplicerede løsninger. De kan tegnes, men de kan kun med allerstørste omhu udføres korrekt i praksis. Det kan også være dispositioner, der strider mod god byggeskik.

Gode løsninger er enkle, gennemprøvede og i tråd med god byggeskik. Helt grundlæggende handler det om at vurdere risici ved de valgte løsninger. Sandsynligheden for, at komplicerede løsninger bliver udført med fejl, er stor.

Hvis konsekvensen af fejlene også er stor, er der god grund til at vælge en mere simpel løsning i overensstemmelse med god byggeskik.

Det nye skal være bedre end det gamle

Når facaderne efterisoleres, ser vi ind imellem, at de projekterende vælger en facadebeklædning, der har ringere holdbarhed end den oprindelige.

Mange almene boligbyggerier af ældre dato har facadeløsninger, der som udgangspunkt er ganske robuste. Det kan for eksempel være murværk. Puds på isolering er blevet populært – desværre. Netop puds på isolering er en facadeløsning, som Byggeskadefonden har meget dårlige erfaringer med.

Der er mange muligheder for at fejle, hvis man vælger puds på isolering som løsning. De projekterende kan fejle, når de konstruktive detaljer i facaden tilrettelægges.

Der mangler som regel fugtspærre over vinduer og døre, og overgangen til tilstødende bygningsdele er nogle gange ikke projekteret korrekt. De udførende kan fejle ved ikke at overholde producentens anvisninger.

Fonden ser eksempelvis forkerte lagtykkelser, armeringsnet eller profiler, der ikke er fastgjort tilstrækkeligt, og puds, der er påført under forkerte temperaturforhold.

Resultatet er pudslag med revner, hvor vand kan trænge ind. Uanset hvor omhyggeligt pudsen udføres, vil overfladen altid være sårbar mod mekanisk påvirkning fra eksempelvis cykler op ad muren. Derfor bør den nederste del af en facade ikke være pudset.

Puds på isolering er ofte valgt for at give bygningen et glat udtryk. Derfor er konstruktiv beskyttelse også ofte fravalgt – endda selvom der var konstruktiv beskyttelse på den oprindelige bygning.

Konstruktiv beskyttelse kan være udhæng eller fremspring, der kan beskytte vinduer og døre. Vigtigt er det under alle omstændigheder, at man efter renoveringen har en bygning, der er mindst lige så god som den oprindelige til at modstå vejrmæssige og mekaniske påvirkninger.

Det nye skal passe til det gamle

Mange almene boligbyggerier fra 1960’erne og 1970’erne er opført med flade tage.

Fonden har senest set omfattende og dyre skadesager, hvor der er lagt plader af zink eller aluminium på næsten flade tage. Der trænger vand ind i den underliggende konstruktion.

Materialer skal passe til konstruktionen, eller konstruktionen skal ændres, så den passer til det materiale, man har valgt. Plader af metal må kun anvendes på tage med en hældning på mindst 10 grader.

Udover at materialet skal passe til konstruktionen, skal materialer også passe sammen indbyrdes. Her er der også mange muligheder for at fejle. Korrosionsskader i installationer er et eksempel. Varmforzinkede stålrør dur ikke sammen med kobberholdige fittings og ventiler.

Dertil kommer, at stålrør ikke må bruges, hvor kloridindholdet er over 150 mg/l i brugsvandet.

Et andet eksempel er uheldige kombinationer af materialer i facader og tage. Undertaget skal passe til tagbeklædningen. Her er man godt hjulpet af klassificeringsordningen DUKO.

I en pladebeklædt facade skal vindspærren passe til pladerne. Hvis der er store åbninger mellem facadepladerne, skal vindspærren både være UV-bestandig og kunne tåle slagregn.

Selv små ændringer i valg af materiale kan have stor betydning. Det burde være overflødigt at nævne, at beslutninger om materialer og konstruktioner skal træffes under projekteringen.

Ikke desto mindre sker det, at væsentlige beslutninger træffes på byggepladsen. Man skal være på vagt, hvis entreprenøren foreslår andre materialer eller konstruktioner.

Brug fondens anbefalinger om renovering

I sommeren 2020 udgav Byggeskadefonden bogen 'Guide til kvalitet ved bygningsrenovering'. Bogen indeholder anbefalinger om proces, projektering og bygningsdele. Anbefalingerne er på et meget overordnet niveau. De egner sig derfor godt til at skabe overblik over det, der bør undersøges ekstra grundigt.

Anbefalingerne er suppleret af en række eksempler på renoveringer, der på flere punkter er vellykkede. Bogen er gratis og kan bestilles hos Byggeskadefonden ved at sende en mail til bsf@bsf.dkDen kan også downloades fra hjemmesiden www.byggeskadefonden.dk