Brud på CO2-krav kan udløse krav om klimakompensation
Bygherrer, som efter 2025 overtræder det CO2-krav, der kommer til at gælde for alt nybyggeri fra det tiddspunkt, skal måske til at finde skovlene frem.
De kan nemlig blive mødt med et krav om at lave kompenserende klimatiltag, fremgår det af de høringsdokumenter, som Bolig- og Planstyrelsen har udsendt.
»Bolig- og Planstyrelsen vil frem mod næste justering af grænseværdien i 2025 undersøge, om der er behov for yderligere håndhævelsesmæssige tiltag, herunder en undersøgelse af en mulighed for en form for klimakompensation for bygninger, der ikke overholder grænseværdien,« står der i »Oversigt over begrundelser for ændringsforslag.«
Udkastet til det nye bygningsreglement er i høring til 22. maj.
FacilityTech er målrettet professionelle, der arbejder med renovering, drift og vedligehold af bygninger i såvel den offentlige som den private sektor. Få tilsendt tilbud
