Børnehavebørn gik rundt i asbeststøv i dagevis

Brillesøen Kærmosen Albertslund Asbest
Det er endnu uvist, hvor meget asbeststøv børn og medarbejdere i børnehaven har indåndet. Illustration: Privatfoto. Se større version
Vuggestue- og børnehavebørn i Albertslund har i dagevis gået op og ned af en asbestsanering uden ordentlig afskærmning. Kommunen har fyret entreprenøren, men det er endnu uklart, hvem der har ansvaret.
19. november 2020 kl. 05:08
errorÆldre end 30 dage

Vuggestue- og børnehavebørn i Børnehuset Brillesøen i Albertslund har i flere dage tumlet rundt på deres legeplads, mens håndværkere fjernede asbestholdige facadeplader og smed dem på jorden lige op ad legepladsen. 

Det fortæller forældre, som Ingeniørens branchemedie FacilityTech har været i kontakt med, og forløbet bekræftes af faglig sekretær i BUPL Storkøbenhavn Randi Tielbo, som har været i kontakt med både personale, ledelse fra institutionen og Albertslund Kommune. 

»Vi får fortalt, at håndværkerne har smidt pladerne ned på legepladsen, der hvor man nu har fået pillet dem af væggene, så hvis pladerne stadig var i hel tilstand, så var det et tilfælde,« fortæller hun. 

Ved ikke om nogen har indåndet asbeststøv

Arbejdet omkring institutionens ene afdeling, hvor der er cirka 75 børn, gik i gang i midten af forrige uge og blev stoppet i mandags - efter at både institutionsledelsen og forældre havde henvendt sig til kommunen med bekymrende observationer af, hvordan de asbestholdige facadeplader blev pillet ned, smidt på jorden og siden dumpet i en container, uden at håndværkerne brugte personlige værnemidler, og uden at der blev sørget for at minimere støvudviklingen. Men hvor mange børn og voksne der er blevet udsat for asbeststøv, kan kommunen ikke svare på i dag. 

Få fuld adgang til FacilityTech

FacilityTech er målrettet professionelle, der arbejder med renovering, drift og vedligehold af bygninger i såvel den offentlige som den private sektor. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til FacilityTech
Alt indhold på FacilityTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.