Ventilation: Den fortsatte kamp mod dårlig luft og energioverforbrug

Der er et stort potentiale at hente ved at anvende data mere strategisk. Dette potentiale undersøger Høje-Taastrup Kommune i projektsammenhæng med fokus på energiledelse af ventilationsanlæg i kommunale ejendomme i en case, der vurderes at være skalerbar til mange andre kommuner.
Brødtekst

Vores kommunale bygningsportefølje er for en kommune med godt 50.000 indbyggere rimelig gennemsnitlig med 200 ejendomme og små 300.000 m2, bl.a. fordelt på 10 skoler, 40 daginstitutioner, 5 plejecentre, 2 svømmehaller og 2 biblioteker. Den kontekst sikrer, at de erfaringer, vi i kommunen har gjort, er genkendelige for andre kommuner, og de resultater, vi forventer vores projektet skaber, vil være skalerbare til mange kommuner.

Data-udgangspunkt

Høje-Taastrup Kommune har i små 10 år haft energistyring med månedligt manuelt aflæste el-, vand- og varmemålere, hvor målingerne registreres i et klassisk energistyringssystem med forud indtastede budgetter, der genererer alarmer ved overforbrug og lækager. Denne struktur og overvågning af energiforbruget har medvirket til en energibesparelse på 1/3 over de sidste 10 år i samspil med vores målrettede investeringer i tiltag til reducering af energiforbrug, samt almindeligt vedligehold og renovering af kommunens ejendomme.  

Høje-Taastrup Kommunes kommende Klimaplan 2030 flugter med både Parisaftalen og de nationale mål om CO2-reduktioner og energieffektiviseringer. Samtidig er kommunen en vækstkommune – ”Danmarks grønneste vækstkommune”. En af broerne mellem energieffektiviseringer og vækstmuligheder er strategisk anvendelse af energidata i driften af de kommunale ejendomme. 

Gode samarbejder med lokale forsyningsselskaber og centrale datakilder i form af datahub for eldata giver nu muligheden for dataleverancer så hurtigt, at ejendommene kan sammenlignes, og dårlige performere kan lokaliseres.

Denne overordnede energidata, suppleret med data fra målere og IoT-sensorer (Internet of Things) på bygnings- eller lokaleniveau, kan hurtigt og omkostningseffektivt påpege problemer med dårlig afkøling, vandlækager, el standby-forbrug eller ikke-optimal indstilling af ventilationsanlæg.

Sidstnævnte er udgangspunktet i Høje-Taastrup Kommunes deltagelse i projektet ”Databaseret energistyring i offentlige bygninger”.

Ventilationscase

Høje-Taastrup Kommune har ventilationsanlæg på samtlige af kommunens større ejendomme, herunder skoler, daginstitutioner og større kulturinstitutioner. Nogle steder med ældre udsugnings- eller hybridløsninger og andre steder med nyere balancerede ventilationsanlæg med og uden behovsstyring og CTS.

På de større anlæg har vi oftest skiftet til energieffektive kammerventilatorer, men der er også ældre anlæg med remtrukne ventilatorer. Alle balancerede anlæg serviceres to gange om året, hvor filtrene skiftes og anlæggene efterses. Der opleves store variationer i potentialet for optimering i forhold til både ventilationsanlæggenes energiforbrug og driftsmønstre. 

Inden for rammerne af projektet har vi i samarbejde med virksomheden IQ Energy Nordic udarbejdet en case, hvori der udarbejdes en potentialevurdering af databaseret energiledelse på ventilationsanlæg. I casen afdækkes holistiske potentialer for energibesparelser, indeklimaforbedringer og driftsoptimeringer. 

Over små to år overvåges og potentialevurderes fire kommunale ejendomme (skole, svømmehal, daginstitution og kulturtilbud) med i alt 30 ventilationsanlæg. Ejendommene er udpeget, så de er repræsentative i forhold til både anvendelse og teknik. Såfremt potentialevurderingen viser sig at være tilstrækkelig økonomisk attraktiv, kan vi derfor skalere projektet til et mere omfattede antal anlæg i flere af kommunens bygninger. Samtidig håber vi, at projektet inspirere andre kommuner i deres kamp mod dårlig luft og energioverforbrug.