Sløv og dyr behandling af byggetilladelser er livstruende for virksomheder i byggebranchen

Certificeringsordning, der skulle effektivisere behandlingen af byggetilladelserne, har ifølge Tekniq Arbejdsgiverne haft den stik modsatte effekt.
Brødtekst

I begyndelsen af 2020 trådte den nye certificeringsordning for byggesager i kraft. Ordningen blev indført med en forhåbning om, at virksomheder i byggebranchen ville opleve en mere ensartet, effektiv proces omkring ansøgningen af byggetilladelser.

Kort fortalt betyder ordningen, at den tekniske sagsbehandling af brand- og konstruktionsmæssige løsninger ikke skal udføres af kommunerne, men derimod af private rådgivere på området.

I dag, mere end halvandet år efter at certificeringsordningen trådte i kraft, kan det konkluderes, at de nye processer ikke entydigt har ført til en mere effektiv vurdering og behandling – tværtimod. Faktisk estimeres det, at meromkostningerne i forbindelse med behandling af byggetilladelser er steget væsentligt og i nogle tilfælde er næsten tidoblet.

SMV’er er særligt udsatte

Mange SMV’er i byggebranchen, der eksempelvis leverer tilbygninger og altaner til eksisterende bygninger beskriver, hvordan deres kunder hopper fra og annullerer deres ordrer, når de får besked om både prisen for byggetilladelsen og tidshorisonten for behandlingerne af tilladelserne. Det er selvsagt enormt problematisk for virksomhederne, at de ordrer, som allerede er kommet i bogen (og i nogle tilfælde allerede er påbegyndt), bliver aflyst. Og i de tilfælde, hvor projekterne ikke nødvendigvis bliver aflyst, oplever mange virksomheder, at de står med enorme udeståender, mens de venter på de fornødne tilladelser. Det er på ingen måde holdbart.

Den sløve og omkostningstunge behandling af byggetilladelser har især voldsomme konsekvenser for SMV’er i byggebranchen, da disse virksomheder i langt højere grad end de større firmaer, leverer enkeltstående løsninger til enkelte borgere. Derved går de dyre og tidskrævende sagsbehandlinger hovedsageligt ud over mindre projekter, hvor budgetterne er stramme, og hvor der kun er én husstand til at betale meromkostningen. Aflysningerne af SMV’ernes ellers planlagte byggeprojekter resulterer ofte i medarbejderfyringer, uforløst vækstpotentiale og kan i værste tilfælde ende i konkurser.

Ingen skelnen mellem byggeprojekter

Et andet væsentligt problem med reglementet er, at det er samme paradigme og sagsstruktur, der i princippet gælder for byggetilladelser til alt fra større erhvervsbyggerier som et supermarked til små projekter i privaten. Hvis man skal opføre ti Netto-butikker i forskellige kommuner, fungerer ordningen helt givet fint. Men er man villaejer og ønsker at opsætte en altan eller for den sags skyld en udvendig ståltrappe, giver ordningen mindre mening. Det er på ingen måde ønskværdigt, at projekter, der varierer så markant i både omfang, budget og tidshorisont, bliver skåret over én kam.

Samtidig virker det til, at der hersker en generel tvivl i rådgiverbranchen om, hvordan reglerne og dokumentkravene skal fortolkes. Virksomhederne oplever således ofte, at der er en mærkbar forskel på kommunernes byggetilladelser og de private rådgiveres fortolkninger af reglerne i forhold til den tekniske sagsbehandling.

Kommunerne imellem er endog også begyndt at have forskellige processer, hvilket igen ikke er i tråd med intentionerne for ordningen. Myndighederne og de private rådgivere bliver derfor nødt til at finde sammen i en fælles fortolkning af reglerne, så vi kan få fjernet både forvirringen om dokumentkrav og usikkerheden, når det gælder tidshorisonten for byggetilladelserne. Derudover er der et akut behov for, at der certificeres flere rådgivere, så markedet for privat rådgivning bliver modnet, samtidigt med at både SMV’er og borgere ikke skal trækkes med bøvlede og dyre processer for at få godkendt og udført helt almindelige forbedringer af boligen.

Hos Tekniq Arbejdsgiverne er holdningen klar: Intentionerne med reglementsændringerne var gode, men modellen tager ikke højde for skalaforskelle og reelle behov. Mange virksomheder lider, fordi det nye reglement i praksis gør det modsatte af, hvad det var tiltænkt. Frem for at effektivisere og fremskynde processerne for vurdering af byggetilladelser har reglementet skabt usikkerhed og ført til væksttab hos mange virksomheder i branchen.  Vi skal tilbage til de gode tanker og få løst problemerne hurtigst muligt. Virksomhederne har ikke råd til at vente længere.