Ordførere vil lade KU købe skandalebyggeri for at spare husleje

Foto : Bjørn Godske

Ordførere vil lade KU købe skandalebyggeri for at spare husleje

Byggeriet af Niels Bohr Bygningen er gået så galt, at Københavns Universitets årlige husleje vil stige med op til 130 mio. kr. Det kan koste op til 170 forskerstillinger. Derfor bakker flere ordførere nu op om, at lade universitetet købe bygningen til den budgetterede pris.

Pengene til at betale den gigantiske ekstraregning for Niels Bohr Bygningen bør findes på finansloven og ikke på Københavns Universitets lønbudget. Sådan lyder det nu fra flere forskningsordførere, efter formanden for Ingeniørforeningen i Danmark , IDA, Thomas Damkjær Petersen, har sendt et brev til Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg, hvor han ridser skandalebyggeriets konsekvenser for universitetets forskning op. 

»Forsinkelsen og budgetoverskridelsen resulterer i en forventet huslejestigning på 130 millioner kroner og op til 170 færre årsværk, da det fremgår af den lejeaftale, som Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet har indgået, at huslejen fastsættes på baggrund af de endelige byggeomkostninger. Pengene til den øgede husleje kan kun tages et sted fra, og det er fra Københavns Universitets basisbevillinger,« står der i brevet.

Pris steg fra 1,8 til 4,2 mia. kroner

Københavns Universitet indgik i 2010 indgik en aftale om at bygge et nyt hjem for universitetets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Prisen blev estimeret til 1,6 mia. kroner (2020-priser), og da man i 2012 blev enige om at øge bygningens areal fra 45.000 til 52.000 m2, blev estimatet forøget til 1,8 mia. kroner, som også var den beløb, som Folketingets finansudvalg bevilgede året efter. Men nu hvor byggeriet er ved at være færdigt, ligger prisen omkring 4,2 mia. kr.  

En del af merprisen skyldes ændringer, som Københavns Universitet har ønsket, og en del skyldes, at installationsentreprisen skulle laves om, efter Bygningsstyrelsen havde opsagt kontrakten med den spanske entreprenør Inabensa på grund af utilfredshed med arbejdets kvalitet. Men i Rigsrevisionens seneste rapport om byggeriet, bliver det slået fast, at en del af problemerne skyldes meget dårlig projektstyring, og at det til syvende og sidst var de statslige bygherrers ansvar at styre byggeriet. Derfor fik Transport- og Boligministeriet, som har både Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet - der overtog ansvaret for byggeriet i 2018 - under sig, kritik af statsrevisorerne.

»Rigsrevisionen vurderer, at Transport- og Boligministeriet har haft en meget utilfredsstillende styring af ændringer i byggeriet af Niels Bohr Bygningen. Konsekvensen er, at den mangelfulde ændringsstyring har bidraget til den samlede fordyrelse på ca. 2,4 mia. kr., som ikke har ført til forbedringer af bygningens kvalitet. Desuden har manglerne i styringen af de gennemgåede ændringer bidraget til forsinkelsen på ca. 4 år, der bl.a. har medført, at de ønskede gevinster for forskning og uddannelse indtil videre er udeblevet,« lød det i rapporten.

Universitet hænger på regningen

Men selvom Københavns Universitet ikke var hovedansvarlig for fejlene, kommer universitetet til at hænge på hele regningen. Da byggeriet skulle i gang, kunne Københavns Universitet ifølge Bygningsstyrelsen vælge, om de ville bygge efter en fastpris-kontrakt eller den såkaldte dialogbaserede model, hvor man betaler efter regning. Som det var kotume blandt universiteterne, valgte KU, den dialogbaserede model, og derfor skal universitetet betale den fulde regning for Niels Bohr Bygningen, selv om universitetet kun er ansvarlig for en del af budgetoverskridelsen. 

Universitetets direktør, Jesper Olesen, har imidlertid overfor Uniavisen afvist, at de blev tilbudt muligheden for at bygge til fast pris, mens Bygningsstyrelsen i den samme artikel hævder, at det klart fremgik af den vejledning, der gjaldt i 2010, at fast pris var en mulighed. 

Kunne ikke bevise ansvarssvigt

Uafhængigt af, hvem der har ret i den diskussion, har universitet forsøgt at slippe for at betale budgetoverskridelserne på tre byggeprojekter. Men før sommerferien gik en statslig voldgift om det mindste af de tre projekter, Pharma Science Bygningen, universitetet imod. Universitetet havde argumenteret med, at den 44 mio. kroner  store budgetoverskridelse skyldtes, at Bygningsstyrelsen havde svigtet sit bygherreansvar, men den statslige voldgift afgjorde, at KU ikke havde tilstrækkelige beviser for den påstand. Derfor måtte universitetet acceptere en huslejeforhøjelse på cirka 3,5-4 mio. kroner. 

Universitetet har anlagt lignende sager om fordyrelserne på Niels Bohr Bygningen og Mærsk Tårnet, som er gået henholdsvis 700 mio. kroner og 2,4 mia. kroner over budget. Hvordan de sager ender, er ikke offentliggjort endnu, men går voldgiftsretten atter KU imod, kan det betyde, at KU skal betale en langt højere husleje, end universitetet gør i dag. Præcist hvor meget, kan endnu ikke fastslås, fordi staten har lagt sag an mod flere af de entreprenører, der var involverede i byggerierne. Hvis staten vinder de sager, bliver regningen mindre, men hvis de taber, kan den blive større. 

Koster 170 forskerstillinger

Men ifølge en artikel i Politiken, regner universitetet i dag med at den årlige huslejen kan stige til mellem 85 og 130 mio. kroner alene for Niels Bohr Bygningen. Og det vil koste på investeringerne i forskning.

»Pengene vil blive taget fra det, som vi er sat i verden for, nemlig forskning og undervisning. Det vil betyde dårligere kvalitet, da vi kommer til at mangle penge til medarbejdere, forskere og uddannelsesmæssig infrastruktur«, siger Henrik Zobbe, der er fakultetsdirektør på Københavns Universitets natur- og biovidenskabelige fakultet til avisen. Ifølge universitetet svarer ekstraudgifterne til op til 170 forskerstillinger.

Desuden skal universitet til at klare sig på meget mindre plads, som FacilityTech skrev i oktober.

Støttepartier støtter selveje

Derfor støtter flere forskningsordførere, som avisen har talt med, forslaget om at lade universitetet købe Niels Bohr Bygningen til de oprindeligt budgetterede 1,8 mia. kroner plus udgiften til de ændringer, som universitetet selv har ønsket.

Både Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti bakker op om forslaget. 

Til sammen har partierne dog ikke nok mandater til at danne et flertal, og Venstre vil indtil videre kun »rejse spørgsmålet overfor ministeren,« som forskningsordfører Ulla Tørnæs siger til avisen. 

Ministrer tier

Hverken forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) eller boligminister Kaare Dybvad Bek (S) vil på nuværende tidspunkt udtale sig om forslaget. 

Prøv FacilityTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer

SEA-ordningen

Statens Ejendoms Administration (SEA) blev indført i 2001. 

Ved etableringen overdrog de statslige institutioner deres bygninger til den statslige bygherrefunktion, og i stedet blev institutionerne lejere i bygningerne. Institutionerne fik deres bevillinger hævet svarende til huslejen.  

Målet var at give de statslige institutioner incitament til arealeffektivisering og øge bevidstheden om omkostninger ved lokaleforbruget. Ordningen skulle desuden give frit valg mellem statslige ejendomme og private lejemål.

I dag er det Bygningsstyrelsen, der udlejer bygninger ud til fast procentsats af bygningens såkaldte genanskaffelsessum.

Afkastkravet og hvilke elementer, der skal medtages i beregningsgrundlaget, er justeret flere gange, siden ordningen blev indført i 2001.

Pr. 1. januar 2020 er satsen på 5,5 pct.

Byggesager kan gennemføres efter fast pris eller efter regning.