Nye tider, nye behov – kontoret efter COVID-19

COVID-19 har påvirket arbejdslivet på global skala. Det har givet os en række erfaringer, der kan være med til at bane vejen for det både fleksible, bæredygtige, æstetiske og fremtidssikrede kontor.
Brødtekst

Hvorfor skulle der en global sundhedskrise til, før vi for alvor ændrede vaner?

Det spørgsmål stillede administrerende direktør i PFA Pension, Allan Polack, i Børsen. Her fokuserer han i særdeleshed på spørgsmål om digitalisering og fysisk fordeling af arbejde. Som tiden er gået, er han nok ikke den eneste, der har stillet disse spørgsmål. Sådanne spørgsmål afslører, at de fleste af os allerede ved, at vores nuværende måder at arbejde på måske ikke er helt optimale. Men hvorfor har vi ikke gjort noget før, og hvad kan vi gøre nu?

Storrumskontoret blev, og bliver stadig, lovprist som en arbejdsform, der gør kommunikation lettere, øger produktiviteten og øger den sociale sammenhæng på kontoret. Tiden har dog vist, at storrumskontoret måske ikke helt kan leve op til disse målsætninger. Den eneste entydige fordel ved storrumskontoret er dets kvadratmeterpris – for den er lav!

Ikke desto mindre har storrumskontoret i en eller anden form været standard i mange virksomheder. Det er først nu, i lyset af krisen, at vi bliver tvunget til at undersøge, hvilke andre kontorformer, der kan give mening. Vi har lært, at hjemmearbejde ikke nødvendigvis betyder lavere produktivitet. Dette ses tydeligt i fagforeningen Ledernes undersøgelse, der viser, at hver anden leder vil benytte sig mere af hjemmearbejde i fremtiden. Dette ses også internationalt, hvor kendte ledere såsom Twitters Jack Dorsey har udtalt, at hans medarbejdere kan arbejde lige så meget hjemmefra, som de vil.

Det står altså klart, at storrumskontoret er udfordret med hensyn til både produktivitet, medarbejdervelvære og hygiejne. Så hvad skal erstatte storrumskontoret?

Fra storrum til distribueret kontor: medarbejderen i fokus

Med indtrædelsen af mere hjemmearbejde må vi overveje, hvilken funktion kontorene så skal spille.

I en artikel af indretningsvirksomheden ImPlacement skriver de, at fremtidens kontor kommer til at være aktivitetsopdelt og have sundhed og velvære i fokus. Det er baseret på antagelsen, at nyere generationer ikke er interesseret i en isoleret kontorplads, hvorfra alle funktioner udføres. I stedet er det attraktivt med et fleksibelt kontor, hvor man kan bevæge sig derhen, hvor det giver bedst mening afhængig af den opgave, man udfører på det givne tidspunkt.

I min egen virksomhed, akustik- og indretningsvirksomheden Intelligent Space, har vi også forsøgt at tænke i de baner. Vi deler grundlæggende kontoret op i tre funktioner: koncentration, kommunikation og kreation. Der skal således være områder, hvor man kan koncentrere sig, områder hvor man kan kommunikere og områder, hvor man kan skabe nyt. I en verden, hvor mere og mere koncentrationspræget arbejde foregår hjemmefra, er det i praksis den kommunikative og kreative del, der er brug for. Fremtidens kontor kan ses som et aktivitetscentrum af en art – eller som et distribueret kontor, hvor forskellige funktioner distribueres mellem selve kontoret og medarbejdernes egne hjem. Disse aktivitetscentre skal være omdrejningspunkt for både motivation, læring og teamwork i hverdagen, så kontoret på den måde bliver et dynamisk samlingssted for de menneskelige ressourcer, der er centrale i enhver virksomhed. Og det er klart, at indretningen, og tildels også selve bygningen, må tilpasses disse skiftende aktiviteter.

Kernebegrebet i denne transformation må være fleksibilitet. Vi skal møde kontormarkedet med systemer, der er fleksible nok til at kunne akkommodere de skiftende behov, der opstår både nu og i fremtiden.

Fleksibilitet i fokus

Hos Intelligent Space arbejder vi med konceptet u_Space. Med det forsøger vi at leve op til de stigende krav om distribuerede funktioner, men det er også vores bud på, hvordan man kan gøre kontorindretningen så fleksibel, at man kan redistribuere funktioner on the go. u_Space er i bund og grund et multifunktionelt grid-system, hvor både el-net, belysning, akustik og rumdeling hurtigt kan installeres i et loftgitter. Det betyder i praksis, at man på minimal tid fuldstændig kan gentænke kontoret efter behov.

Et stort rum kan f.eks. som standard være opdelt i en række mødelokaler og koncentrationspladser fordelt med nedhængte akustiske PET-skærme. I det tilfælde, at der dagen efter skal være et større møde, eller endda en konference, kan man hurtigt klipse skærmene af og hænge dem langs væggene i lokalet, for dermed at lave et større rum med optimal akustik. Ligeledes kan lyset omfordeles, så rummet bedre tilpasses den større aktivitet.

Problemet, som u_Space adresserer, er grundlæggende, at kontorbehovet ændrer sig konstant, og derfor må kontorlandskabet også ændre sig. Alt peger på, at vi får brug for distribuerede kontorer, der giver medarbejderne mulighed for at engagere sig på forskellige måder afhængigt af behov. Indretningen og ideelt set selve bygningen, skal afspejle dette.

Et godt tidspunkt at adressere den grønne omstilling

Når nu der overvejes, hvad der skal gøres med kontorer i fremtiden, er det et oplagt tidspunkt at adressere den grønne omstilling. Det er ikke kun nødvendigt at overveje materialers bæredygtighedsprofil – det er ved at blive til et krav.

Da vi endnu ikke har haft det endelige brud med storrumslogikken, så har der heller ikke, over en bred kam, fundet en grøn opkvalificering sted. Hvis dette brud kommer nu, vil det være det oplagte tidspunkt for både ingeniører, arkitekter og ejere at tage den grønne omstilling seriøst. Det skal vi selvfølgelig, fordi det kræves af vores omverden. Men det kan faktisk også være en god forretning. En grøn profil kan nemlig være med til at skabe værdi for virksomheder: både overfor potentielle medarbejder og kunder.

Hvordan passer det visuelle udtryk så ind i en fleksibel og bæredygtig agenda?

Designprofessor Peter Thule Kristensen har udtalt, at han kan frygte, at det nye fokus på fleksibilitet og multifunktionalitet kan gå ud over æstetikken og virksomheders mulighed for at brande sig selv gennem indretning. Det er dog min erfaring, at fleksibilitet i indretning også ofte giver fleksibilitet i udtryk. Bæredygtighed og fleksibilitet behøver derfor ikke nødvendigvis at have en negativ effekt på designfriheden – tværtimod.

Hvad så nu?

Præcis hvordan det optimale kontor ser ud, kan vi ikke vide. Men en ting er sikkert: både virksomhedsejere, leverandører, teknikere og indretningsarkitekter må gentænke de standardløsninger, som så ofte bliver brugt. Kun ved at gentænke storrumskontoret og forlade de gamle standardløsninger, kan vi nærme os et new normal, der både tager højde for tidernes pandemier, menneskers behov for work-life-balance og virksomheders omskiftelige behov. 

Vi ved, at vi mennesker ofte har svært ved at ændre vaner, og mange vil sikkert falde tilbage i gamle vaner, når krisen en dag er på afstand. Men jeg vil dog alligevel tillade mig at stille denne forsigtige opfordring til alle, der arbejder med kontorbygninger og indretning: Forlad gamle standardløsninger og tænk i stedet fleksibilitet, bæredygtighed og æstetik ind i jeres løsninger. Sådan kan vi udvikle fremtidens kontor.