Nabostøj handler om meget mere end hensynsløshed

Selvom byggeriers sparsomme lydisolering er en stor del af årsagen til problemer med nabostøj, ses det alt for sjældent som en del af løsningen, skriver Sandra Lori Petersen & Adam Veng fra Institut for Antropologi på Københavns Universitet.
Brødtekst

37-årige Livas nattesøvn bliver jævnligt forstyrret af underboens fester, overboens sexliv og naboernes samtaler bag soveværelsesvæggen. Hun sammenligner lydene med følelsen af et myggestik: Hun burde ignorere dem, men de skriger på hendes opmærksomhed. Snarere end at have vænnet sig til dem, oplever Liva, at hun næsten ikke kan lade være med at lytte efter lydene. »Det er mig, der er noget galt med,« konkluderer hun resigneret: »Jeg burde ikke bo i byen, når jeg ikke kan klare det.«

Livas attitude er karakteristisk for, hvordan både beboere og en hel del professionelle i bolig- og byggebranchen forstår nabostøj. Man ser det nemlig typisk som et problem, der først og fremmest bunder i uhensigtsmæssig adfærd – og som noget man må løse ved, at nogen ændrer opførsel. Man mener typisk som Liva, at den der er generet må være mere rummelig, eller at dem, som andre oplever som støjende, må vise større hensyn. Men man tænker sjældent over, at de bygninger vi bor i er en del af problemet og også kan være en del af løsningen på flere forskellige måder.

Over tre år har vi talt med adskillige beboere, driftsmedarbejdere, konfliktmæglere, byggetekniske og akustiske eksperter. Vi har erfaret, at de fleste har en historie at fortælle om nabostøj, og at der findes kompetent faglig viden på området. Men vi har også fundet ud af, at de løsningsmuligheder almindelige mennesker kender til er meget begrænsede.

Det private hjem og lyden af de andre

Når nabostøj bliver et problem, kan det være ødelæggende, fordi det på en helt grundlæggende måde påvirker folks oplevelse af deres hjem og af at høre hjemme. Beboere beskriver, hvordan naboens lyde får dem til ikke at »kunne føle sig hjemme« eller påvirker deres hjem i en grad, så de får følelsen af at mangle »fast grund under fødderne«. De taler om »grænseoverskridende« lyde, der »trænger ind« i deres private sfære.

Når selv mindre lyde fra naboerne kan opleves som så voldsomme, er det fordi vi tillægger hjemmet stor betydning. Vores hjem er tæt knyttet til vores personlige identitet som et sted, hvor vi kan opleve intimitet og nærvær, og hvor vi forventer at have en hvis kontrol. Det er udtalt skandinavisk, at have netop de forventninger til hjemmet; et studie fra Mumbai i Indien viser for eksempel, at de adspurgte universitetsstuderende her ofte bor i mindre lejligheder sammen med mange familiemedlemmer og derfor ikke forventer meget privatliv i hjemmet. Hvis de vil have fred til en privat samtale, vil de ikke regne med at kunne få det hjemme, men i stedet søge hen i en offentlig park.

De fleste danskere forventer nok at kunne føre private samtaler i deres hjem. For i Danmark er hjemmet vores eget. Ikke fordi vi nødvendigvis bor alene, men fordi det er tæt knyttet til vores personlige identitet. Det er også derfor, vi gradvist fylder det med særligt udvalgte ting og former det efter præcis vores behov og ønsker. Tit er naboernes lyde en del af det hjemlige møblement. Vi oplever dem som velkendte, og måske er det endda hyggeligt, med ørerne at følge hinandens liv sådan lidt på afstand. Men indimellem bliver lydene af de andre for meget, for intime, for tydelige eller for sene. Når det sker har de fleste tendens til at tænke, at det er naboens skyld.

Når nabostøj bliver et spørgsmål om enkeltpersoners opførsel og skyld, opstår der spændinger i naborelationerne. Beboere opfordres ofte til at sende en formel klage til en eventuel boligforening eller udlejer, hvis de er generet af støj fra andre, men det er svært at løse den type problemer med jura alene, og selv mindre uoverensstemmelser kan eskalere og blive til egentlige konflikter, når den ene part klager formelt over den anden.

Utidssvarende lydisolering og flere pragmatiske løsninger

35 procent af lejlighedsbeboerne i Danmark generes af nabostøj, og 70 procent af konflikterne imellem folk der bor i lejligheder bunder i støj. Selvom problemet altså er alment, gør vi det til den enkelte beboers, når vi behandler nabostøj som et spørgsmål om individuel adfærd og ansvar, og overser de vigtige byggetekniske årsager til, at problemet er så udbredt.

Når beboere oplever naboers trin, madlavning og samtale som støjende, skyldes det i høj grad en ringe lydisolering i deres fælles bygning. 600.000 af de 1 million etagebyggerier i Danmark er opført inden 1961, hvor den første standard for lydisolering blev indført i byggereglementet. I disse bygninger adskilles boliger ofte af tynde vægge og plankegulve med sparsomt lydisolerende lerindlæg. Set med nutidens standard er disse ejendommes Lydklasse E og F særdeles mangelfulde.

Det er ikke realistisk at føre de ældre etageejendommes lydisolering op til et niveau der svarer til nybyggeri. Og ind imellem kan det være svært overhovedet at gennemføre forbedringer af ældre ejendommes lydisolering, fordi det er omkostningsfuldt og tager plads af boligens areal. Men en lydisolerende forsatsvæg, et trinlydsdæmpende gulv eller et lydisolerende underloft kan forbedre beboeres livskvalitet og forebygge opslidende konflikter mellem naboer. Det er bestemt en investering værd. Vi ved, at mindre forbedringer kan gøre en stor forskel for beboere; et roligt soveværelse gør for eksempel lyde i resten af lejligheden mere acceptable.

Selv dér hvor det ikke er muligt at forbedre en ejendoms lydisolering, kan det at informere beboere om det vi kalder bygningens akustiske beskaffenhed gøre en forskel. I håndbogen ”Gode råd om nabostøj” anbefaler vi netop administrationer, bestyrelser, boligforeninger og udlejere at informere nye beboere om hvor lydt der er i deres kommende bolig, ligesom vi anbefaler, at man skaber nogle gode rammer for at beboere sammen kan tale om, hvordan man vil håndtere problemer med nabostøj inden de opstår – og for konstruktiv dialog når beboere føler sig generet.

Nabostøj er noget vi må løse sammen på tværs af fagligheder

Når et problem er så almindeligt og udbredt som nabostøj, er det uambitiøst at afskrive det som resultatet af enkeltpersoners anløbne moral. Nabostøj handler både om adfærd, om kvaliteten af vores etageejendomme og om beboeres sparsomme viden om ejendommes ofte mangelfulde lydisolering. Derfor skal løsningerne også findes i en kombination af forventningsafstemning, pragmatiske byggetekniske forbedringer og i at styrke konstruktive samtaler mellem beboere der oplever problemer med nabostøj.

Den 26. april udgiver vi publikationen ”Kortlægning: Nabostøj – løsninger, barrierer og nye veje”, hvor vi beskriver eksisterende byggetekniske og relationsskabende løsninger, udfordringer ved dem og veje til alligevel at handle og udvikle nye løsninger på problemer med nabostøj til gavn for lejlighedsbeboere i Danmark. Det kan vi sagtens. Hent publikationen her og læs mere.