Komfort og trivsel bør have særstatus ved renoveringer

Der bør stilles krav til indeklima i de tidligste faser af renoveringsprojekter. Et godt indeklima er nemlig både dyrt og besværligt at etablere, når først renoveringsprojektet er færdigt, skriver Peter Hedegård Business Relations Director hos Saint-Gobain Denmark.
Brødtekst

Selv om byggekranerne i øjeblikket er rødglødende og det hævede anlægsloft for regioner og kommuner har sat skub i endnu flere renoveringsprojekter over hele landet, så står det ikke skrevet nogen steder, at et optimalt indeklima skal have høj prioritet.

Samtidigt er der masser af dokumentation på effekter af et dårligt indeklima. Vi har løsningerne i branchen, og det handler i bund og grund om, at vi får stillet krav til indeklimaet i renoveringsprojektets allertidligste faser.

Fremtidens indeklima er helhedsorienteret

Opskriften på et godt indeklima er dels frisk og veltempereret luft med en CO2-koncentration, der passer til det præcise antal personer i lokalet kombineret med optimale lys- og lydforhold, som vi mennesker også har brug for, hvis vi skal trives inden døre.

Fremtidens tilgang til et sundt og godt indeklima er helhedsorienteret og tager udgangspunkt i alle fire komfortparametre; lys, lyd, luft og temperaturforhold. Alt sammen noget, vi lige nu har en historisk chance for at bygge ind i renoveringsparate skoler, daginstitutioner, boliger og andre dele af den gamle bygningsmasse, der nu skal have et tiltrængt, renoveringsmæssigt løft.

Og argumenterne for at bygge et godt indeklima ind i renoveringsprojektet står nærmest i kø. Talrige studier påviser, at de bygninger vi bor og opholder os i, har indflydelse på trivsel, indlæring, søvn og sundhed.

Det gælder ikke mindst på vores skoler, og ifølge Realdania overskrider størstedelen af klasseværelserne i Danmark grænseværdierne for CO2 og støj i store dele af undervisningstiden, ligesom astma og allergi er blandt de hyppigste fraværsårsager i skolen. Derfor har Realdania i forbindelse med projektet Skolernes Indeklima stillet en beregningsmodel til rådighed for 12 kommuner som tydeligt illustrerer, at der er store samfundsmæssige gevinster ved at forbedre indeklimaet.

Beregningsmodellen viser blandt andet en øget tilstedeværelse for lærere og elever samt bedre præstation hos eleverne som følge af mindre CO2-koncentration og bedre temperatur. Det økonomiske konsulenthus Incentive, som står bag modellen, har oven i købet regnet ud, at en sygedag pga. dårligt indeklima for en elev i 3. klasse med en forælder på fuld tid koster knap 2.000 kr.

Og selv om mange studier i indeklima i dag primært fokuserer på CO2-koncentration og temperaturer, så er der også evidens for at lyd og lys spiller en stor rolle for trivslen inden døre.  

Et omfattende feltstudie udført af DTU-forskere på Byens Skole i Valby viser fx, at bedre luftkvalitet og god belysning hver især har en effekt på elevernes præstationsevne – men kombinerer man de to i et klasselokale, der i forvejen har god akustik, så giver det en signifikant, positiv effekt på elevernes præstation, som svarer til et helt ekstra skoleår, når man går i skole fra 0.-9. klasse.

Realdanias beregningsmodel og DTU-studiet viser med al tydelighed, at hensyn til brugernes trivsel og sundhed spiller sammen med store samfundsmæssige gevinster på den lange bane. Og den stigende samfundsmæssige interesse for indeklima smitter også af på bygninger med dokumenteret godt indeklima, som kommer i høj kurs hos både brugerne og potentielle købere.

Ingen smutveje til et godt indeklima

Men der er desværre ingen smutveje, for et godt indeklima er både dyrt og besværligt at etablere, når først renoveringsprojektet er færdigt. Derfor skal indeklimadelen designes ind i renoveringsprojektet i de allertidligste planlægningsfaser. Byens Skole havde forud for en omfattende renovering af mellemtrinnets bygninger opsat indeklimamålere, som afslørede, at koncentrationen af CO2 allerede efter en halv times undervisning var over de 1.000 ppm, som myndighederne anbefaler. Niveauet accelererede hurtigt til daglige peaks på 2.000 ppm, hvilket er det dobbelte af den øvre grænse, som myndighederne anbefaler. 

Derfor fik indeklimaet særstatus allerede i de indledende planlægningsrunder, og blev bogstavelig talt designet til at harmonere med det samlede renoveringsprojekt. Der er nu blevet installeret sensorer, der  løbende måler temperaturen og justerer CO2-niveauet, så der hele tiden blæses passende mængder frisk og ren luft ind til alle i lokalet. Luften blæses ind ad de huller, der i forvejen er de loftsplader, der skaber en god akustik i rummet. Og når nu skolebørnene alligevel skulle have nye lamper – hvorfor så ikke installere intelligent belysning, der giver børnene og deres lærere samme dosis lys som udendørs sollys?

Resultatet taler for sig selv, og det tidlige fokus på indeklima, der blev lavet som en samlet løsning af aereNmore, har sparet en masse arbejdsgange under selve renoveringsprocessen. Løsningen giver også et lavere elforbrug og efterfølgende målinger er en del af den samlede løsning. Det betyder, at bygherren kan dokumentere effekten af indeklimaløsningen over for brugerne og eventuelle købere, hvilket gør det til en endnu bedre investering på den lange bane. 

Vi opholder os 90 procent af tiden inden døre, så det er kun naturligt, at indeklimaet får særstatus på fremtidens renoveringsprojekter. Med tidlig planlægning er der nemlig rig mulighed for at opnå optimale forhold, når det gælder lys, lyd, luft og temperaturforhold på hvert enkelt projekt. Til gavn for både brugere og bygherre.