Et bud på vejen mod et asbestfrit Danmark

I 40 år har asbest været forbudt at benytte i Danmark, men det er stadig et materiale, mange støder på i deres dagligdag. Og hvert år mister omkring 300 danskere livet på grund af sygdomme relateret til asbest. Det kalder på handling nu, mener forbundsformand i Blik og Rør, Henrik W. Petersen.
Brødtekst

I 1986 var der i Blik- og Rørarbejderforbundets fagblad en artikel med overskriften ’Danmark asbestfrit i 1987’. Artiklen var baseret på en tale, daværende arbejdsminister, Svend Auken, havde holdt på en kongres for de delegerede i Blik- og Rørarbejderforbundet. Et bredt flertal i Folketinget havde besluttet, at der skulle udarbejdes en handlingsplan for et asbestfrit Danmark.

Men i dag – 35 år efter – er Danmark stadig ikke asbestfrit. For selvom materialet ikke benyttes længere, så findes det stadig i rigtig mange ældre bygninger. Og konsekvenserne kan være ganske alvorlige.

Kan findes mange steder

Det var med god grund, at man i sin tid gav asbestcement navnet ’Eternit’, hvilket stammer fra det latinske ord ’æternus’, som betyder ’evig’. Når man kommer asbest i et materiale, bliver det nemlig enormt holdbart – og samtidig billigt og brandsikkert. Derfor var det særligt i 70’erne og 80’erne utrolig populært at benytte. Det blev af samme grund også omtalt som 'det magiske mineral'.

Og netop derfor findes asbest stadig rigtig mange steder, og rækker langt udover eternittagene, som de fleste nok kender det fra. Der er nemlig asbest i alt fra ventilationskanaler, fliseklæb, gulvbelægning, maling, rørisolering og mange flere steder.

Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut kan man finde asbest i hele 71 forskellige komponenter i danske bygninger. Det er en ganske alvorlig problematik.

Frygt for at problemet vil vokse

I takt med at bygningerne bliver ældre, er vi bekymrede for, at antallet af folk, der bliver syge eller ligefrem dødeligt syge af asbest vil stige. Ifølge Kræftens Bekæmpelse har antallet af personer, der bliver ramt af lungehindekræft, været stigende de sidste 60 år. At blive ramt af lungehindekræft kræver, at man har været udsat for asbest – og sygdommen udvikler sig typisk over 25-30 år. Derfor kan der altså gå flere år fra, at man har været udsat for asbest, til man bliver ramt af sygdommen. Det er en enorm uvished at gå med.

Derudover er der flere andre kræftformer, der relaterer sig til eksponering for asbest – heriblandt asbestose og lungekræft.

Et asbestfrit Danmark

I Blik- og Rørarbejderforbundet mener vi ikke, at det skal være med livet som indsats at gå på arbejde – eller for den sags skyld bo i en bolig, der er bygget før 1980. Derfor er vi kommet med otte anbefalinger for vejen mod et asbestfrit Danmark.

  1. Nedsæt asbest-arbejdsgruppe 2.0

I 2018 præsenterede en arbejdsgruppe om asbest en række anbefalinger for den daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Men anbefalingerne var begrænset af, at de skulle være omkostningsneutrale og ligge inden for ressortområdet. Vi foreslår en ny arbejdsgruppe 2.0, der følger op på anbefalingerne fra 2018 – og uden de begrænsninger, den tidligere arbejdsgruppe var underlagt.

  1.  Opret nationalt register for udsættelse af asbest

I dag skal virksomhederne registrere og opbevare dataene i 40 år, når medarbejdere bliver udsat for asbest.  Men ophører virksomheden, risikerer dataene at gå tabt. Derfor foreslår vi et nationalt register, som myndighederne skal administrere, hvor alle dataene opbevares for eftertiden.

  1.  Definer asbest som særligt farligt arbejde

Vi foreslår, at asbest defineres som særligt farligt arbejde. Det vil forpligte bygherren ifm. sikkerhedskoordinering til at sikre, at risiciene ved asbest identificeres, undersøges, vurderes og imødegås.

  1.  Vejledning om asbest ved køb af bolig

Boligejere ved ikke nødvendigvis ikke, om der er asbest i deres bolig. Det udgør både en risiko for boligejerne og for eventuelle håndværkere, der skal arbejde på boligen. Derfor foreslår vi, at der ved boligkøb for eksempel i forbindelse med tilstandsrapporten eller som en separat vurdering, undersøges om der er risiko for asbest i boligen. Vurderingen kan laves af en byggesagskyndig baseret på bl.a. boligens opførelsesår og materialer.

  1.  Styrk Arbejdstilsynets hjemmel

Vi foreslår, at Arbejdstilsynet tilføres flere ressourcer, og en styrket hjemmel i forbindelse med brud på retningslinjerne for håndtering af asbest. Samtidig mener vi, at bødesatsen for overtrædelser bør hæves markant.

  1.  Styrk efteruddannelsen

Særligt nyuddannede håndværkere er ikke klar over faren ved asbest, og kan ikke nødvendigvis genkende materialet. Derfor foreslår vi, at der ved lov årligt sættes mindst én dag af til efteruddannelsen om asbest, for ansatte i alle relevante brancher.

  1.  Stil krav til saneringsvirksomheder

I dag kræver det en virksomhedsautorisation at udføre f.eks. VVS-arbejde, men ikke at udføre asbestsanering. Derfor foreslår vi en autorisationsordning for virksomheder, der arbejder med asbestsanering. Hvilket samtidig giver mulighed for at trække autorisationen tilbage, hvis kvalitetskravene ikke overholdes.

  1.  Forbyd indkapsling

I dag må man stadig indkapsle asbest, hvilket betyder, at asbest også er noget fremtidige generationer vil støde på. Vi mener, at indkapsling skal forbydes, og asbest skal fjernes, når det findes, så regningen ikke bare sendes videre til den næste generation.