Kolding Sky opført af AP Pension er det første svanemærkede etagebyggeri i Jylland.
Kolding Sky opført af AP Pension er det første svanemærkede etagebyggeri i Jylland.

Foto : AP Pension & nood.

Bæredygtighedskrav kan presse populært svanemærke

I Danmark er antallet af svanemærkede bygninger boomet de seneste år, men fremtiden for Svanemærket og andre grønne mærkater kan blive truet af bæredygtighedsklassen, forudser Rådet for Grøn Omstilling.

​Store bygherrer som PKA, AP Pension og Københavns Kommune samt mange andre er for alvor ved at tage Svanemærket til sig, når de bygger nyt.

I 2020 blev det samlede antal af bygninger med svanemærket således mere end fordoblet sammenlignet med året før. 

Pr. 1. januar 2020 var der opført 671 bygninger med mærket, mens antallet pr. 1. januar 2021 var steget til 1412.

Det viser en ny opgørelse fra Miljømærkning Danmark over antal svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner i Danmark. En tilsvarende stigning registreres for bygninger under opførelse med mærkningen.

svanemærkede bygninger
Illustration: FacilityTech. Data: Miljømærkning Danmark

Ifølge Miljømærkning Danmark hænger det blandt andet sammen med, at flere bygherrer uden for København er begyndt at svanemærke deres bygninger. 

»I starten skød de fleste byggerier op i hovedstadsområdet, men nu kan vi se, at interessen har bredt sig til resten af landet, ikke mindst til Jylland,« siger direktør Martin Fabiansen.

Organisation: Ulemper ved mærker

Rådet for Grøn Omstilling kalder udviklingen positiv, fordi det viser, at der i højere grad er fokus på at tænke klima og miljø ind, når man bygger. 

Men klima- og energirådgiver Lars Køhler har også en vis skepsis over for grønne mærker som Svanemærket, DGNB, Leed og Breeam. Dels er bygherrerne med til selv at sætte grænserne for, hvornår en bygning er bæredygtig. Og dels så frygter han, det kan blive en form for sovepude. 

»Faren er, at man får et mærke, der bekræfter, at man er bæredygtig ud fra nogle snævre kriterier i et excel-ark, og så undlader man andre miljø- og klimatiltag, der kan være mere ambitiøse,« siger han. 

Miljømærkning Danmark forsvarer sig med, at fordi kravene til Svanemærket løbende bliver evalueret og strammet, bliver det aldrig en sovepude. 

»Samtidig ser vi faktisk, at dem, der har gode erfaringer med svanemærket byggeri, også gerne går videre ad den bæredygtige vej og for eksempel arbejder endnu mere med genbrugte byggematerialer eller andet,« siger senior miljøekspert Heidi Bugge.

Hun henviser til, at Nordisk Miljømærkning forventer at sende skærpede krav til byggeri i høring efter sommerferien og at kunne lancere kriterierne i starten af 2022.

Bliver mærker overflødige?

På sigt forventer Lars Køhler, at nogle af mærkningsordningerne kan få det svært, når den frivillige bæredygtighedsklasse bliver obligatorisk. Aktuelt ventes den at blive det fra 2023. 

»Til den tid vil man have regler, der kræver, at alle nye bygninger skal leve op til nogle af staten fastlagte krav for bæredygtighed, « siger han og argumenterer med, at incitamentet til at betale for at få mærker for bæredygtighed på sit byggeri derfor vil være mindre.

At det ikke er taget ud af den blå luft, vidner et aktuelt eksempel om. For nylig kom det frem, at Middelfart Kommune planlægger at droppe DGNB for at fokusere på den frivillige bæredygtighedsklasse.

Mette Qvist, der er direktør for Green Building Council Denmark, organisationen bag DGNB-certificeringen, er ikke nervøs for ordningens fremtid.

»Det er rigtig godt, at det offentlige også begynder at stille krav, men der er mange bygherrer, som ikke finder bæredygtighedsklassen ambitiøs nok og gerne vil stille højere krav til deres bygninger. Ikke blot inden for klima, men også mange andre områder som for eksempel indeklima,« siger hun. 

Også Miljømærkning Danmark forventer, at der vil være efterspørgsel på ordninger, der går længere end de statslige krav i den frivillige bæredygtighedsklasse. 

»Vi synes, at Svanemærket og den frivillige bæredygtighedsklasse supplerer hinanden rigtig godt. Hvor bæredygtidhedsklassen skal løfte bunden af markedet, når den bliver obligatorisk, står Svanemærket for at fremhæve de bedste og grønneste i byggeriet og skubbe disse i en endnu mere bæredygtig retning,« siger senior miljøekspert Heidi Bugge.

Prøv FacilityTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her
Svanemærkede bygninger

Et svanemærket byggeri skal leve op til 41 krav. Der stilles obligatoriske krav til blandt andet byggeprocessen, indeklimaet, dagslys, energi og til de enkelte materialer. 

Derudover skal byggeriet opnå en bestemt score i såkaldte pointkrav. Her stiller Svanemærket i øjeblikket krav om, at byggeriet – alt efter bygningstype – opnår mindst 15-17 point ud af 39-44 mulige. 

De konkrete her kan læses her